You are here

Spærregrænser: udemokratisk, ja. Nødvendigt?

4 posts / 0 new
Last post
Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Spærregrænser: udemokratisk, ja. Nødvendigt?

Altså at man skal have over et vist antal stemmer for at kunne komme i parlamentet. Der er faktisk ikke skrevet særlig meget akademisk litteratur om emnet. Det er faktisk ikke til at finde noget ordentligt. Wikipedia er det bedste jeg har kunne finde, og det er mere eller mindre bare en samling af diskussioner internt i de enkelte lande plus de enkelte landes spærregrænser.

https://en.wikipedia.org/wiki/Election_threshold

Country For individual parties For other types
Albania 3,00% 5% for multi-party alliances to each electoral area level[3]
Argentina 3%[4]  
Austria 4,00%  
Belgium 5,00%  
Bosnia and Herzegovina 3,00%  
Bulgaria 4,00%  
Croatia 5,00%  
Cyprus 1/56 ≈ 1,79% 5% for Northern Cyprus
Czech Republic 5,00%  
Estonia 5,00%  
Denmark 2% or direct mandate  
Germany 5% of the valid votes (or winning three constituencies)
to participate in the compensation ratio
 
Georgia 5,00% 7% for regional elections
Greece 3,00%  
Hungary 5,00% 10% for bipartite alliances, 15% for multi-party alliances)[5]
Iceland 5% (only for compensatory seats) [6]  
Israel 2,00%  
Italy Deputies: 4% (nationwide), Senate: 8% (at regional level) Deputies: parties in coalitions 2%, coalitions 10%
Senate: parties in coalitions 3%, coalitions 20%
Latvia 5,00%  
Liechtenstein 8,00%  
Lithuania 5,00% 7% for party alliances
Moldova 5,00% 3% (non-party), 12% (party alliances)
Montenegro 3,00%  
Netherlands 1/150 = 0,6 % of countable valid votes[7]  
Norway 4% (only for compensatory seats)  
Philippines 2% (for 20% of the lower house seats; other parties can still qualify if the 20% of the seats have not been filled up)  
Poland 5,00% 8% (alliances)
Romania 5,00% 10% (alliances)
Russia 7,00%  
San Marino 3.5%  
Sweden 4,00%  
Serbia 5,00%  
Slovakia 5,00% 7% for bipartite alliances, 10% for multi-party alliances
Slovenia 4,00%  
Turkey 10,00%  
Ukraine 5,00%  

Der er en undtagelsen mht. manglen på litteratur, nemlig at PACE (https://en.wikipedia.org/wiki/Parliamentary_Assembly_of_the_Council_of_E..., ikke en del af EU) har diskuteret det. De kom frem til at man bør have en spærregrænse på ≤3%. Mange EU-lande har en højere grænse jf. tabellen ovenfor, så landene lader bare til at ignorere det. Dog ikke Danmark som stadig har en 2%grænse.

https://assembly.coe.int/Mainf.asp?link=/Documents/AdoptedText/ta07/ERES1...

58. In well-established democracies, there should be no thresholds higher than 3% during the parliamentary elections. It should thus be possible to express a maximum number of opinions. Excluding numerous groups of people from the right to be represented is detrimental to a democratic system. In well-established democracies, a balance has to be found between fair representation of views in the community and effectiveness in parliament and government.

 

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Dansk lov

Folketingsvalgsloven

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144959

Tillægsmandaternes fordeling på partier

§ 77. Tillægsmandaterne fordeles blandt partier, der enten

1) har opnået mindst ét kredsmandat, eller

2) inden for hver af to af de tre landsdele, der er nævnt i § 8, stk. 1, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller

3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.

Stk. 2. Det opgøres, hvor mange stemmer der i hele landet er tilfaldet hvert af de partier, der er berettiget til tillægsmandater efter stk. 1. Det samlede stemmetal for disse partier divideres med tallet 175 med fradrag af det antal kredsmandater, der måtte være tilfaldet kandidater uden for partierne. Med det tal, der herved fremkommer, divideres hvert af partiernes stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor mange mandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det hele antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Hvis ingen partier har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, er fordelingen i stk. 2 endelig. Det antal tillægsmandater, der tilkommer de enkelte partier, beregnes herefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets kredsmandater.

Stk. 4. Hvis et parti har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, foretages en ny beregning. Ved denne beregning ses bort fra partier, som har opnået et antal kredsmandater lig med eller større end det samlede mandattal, som de er berettiget til i forhold til deres stemmetal. For de partier, der herefter kommer i betragtning, sker fordelingen af mandaterne efter tilsvarende regler som i stk. 2, og antallet af tillægsmandater, der tilfalder de enkelte partier, beregnes som anført i stk. 3.

Stk. 5. Hvis et parti efter den fornyede beregning har opnået flere mandater end det mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, får partiet tildelt det mandattal, som er beregnet i henhold til stk. 2. Der foretages en ny fordeling af de resterende mandater på de øvrige partier efter tilsvarende regler som i stk. 2 og 3.

Så vidt jeg kan læse, så er der som sådan ikke en spærregrænse. Det er bare tilfældet, at man ikke får tildelt tillægsmandater, hvis man ikke overholder et af de tre krav. I praksis betyder det dog nok at spærregrænsen på 2% er reel nok. Andre lande har lign. systemer.

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Spærregrænsen og antal partier i parlamentet

Siden at der åbenbart ikke er lavet noget forskning om emnet af hvad jeg kan finde, så lavede jeg noget selv.

Ideen er at se om der er en sammenhæng mellem størrelsen på spærregrænsen og antal partier i parlamentet. Forventningen er at der er en negativ korrelation (jo lavere grænse desto flere partier), da det jo er sværere at blive stemt ind hvis grænsen er højere.

https://emilkirkegaard.dk/What_are_the_effects_of_election_thresholds

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Teoretiske begrundelser for spærregrænsen

Spørger man folk om hvorfor at de mener at spærregrænsen er en god ide, så får man diverse forskellige svar. Tydeligvis forventer de at hvis man fjerner den, så kommer der flere partier i Folketinget. Det lader til at være rigtigt, især hvis man også gør det nemmere at stille op. Men det er i sig selv ikke nogen dårlig ting, det er endda mere demokratisk. Derudover argumenterer de så for diverse konsekvenser.

For svært at vedtage ting

En jeg har hørt er at det bliver alt for svært at vedtage noget. Det kommer af at når der er flere partier, og mange små partier så findes der mange forskelligartede holdninger til tingene, og derfor mere uenighed. Derfor ville det også være sværere at lave aftaler og blive enige om tingene.

Det lader dog til at være en dårlig indvending for i Danmark er problemet ikke, at vi vedtager for få ting. Det er at vi vedtager alt for mange ting. Overvej det faktum at alle borgere har en juridisk pligt til at kende loven, i den forstand at man ikke kan undskylde sig i retten med at man ikke vidste at det var ulovligt. (I politistaten Danmark gælder det åbenbart ikke politifolk!)

Dernæst, så overvej det faktum at der allerede er ikke mindre end 1437 love og bekendtgørelser per dags dato (30. maj 2013). Husk på at en lov typisk indeholder mere end en §. Jeg satte mig for at estimere det totale antal paragraffer i de danske love. Her er opsummeringen:

Man hører nogle gang om hvor svært det er at finde ud af hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt. Det gøres særligt svært af de utrolig mange love vi har i landet. Jeg blev nysgerrig og ville vide hvor mange det egentlig drejer sig om. På retsinformation.dk kan man læse at der er hele 1437 forskellige danske love og bekendtgørelser (herefter bare kaldt "love"). Men da en lov kan indeholde et meget stort antal forskellige §er, så siger det ikke helt så meget om hvor ting der egentlig er man skal vide. I Danmark er det jo borgeres pligt at kende loven, i den forstand at man normalt ikke bliver frifundet fordi at man ikke kendte loven.

En metode blev fundet til at estimere antallet af §er i de danske love. Den blev brugt på to forskellige antageligvis repræsentative samlinger af hver 25 love. Resultaterne var nogenlunde de samme. Det blev estimeret at der findes omtrent 67,000 §er i de danske love.

https://emilkirkegaard.dk/Hvor_mange_love_og_paragraffer_er_der_i_Danmark

Det er heller fordi at der lader til at være problemer med at få stille lovforslag. Der er blevet stillet hele 119 per dags dato (30. maj). Det giver hele 478 lovforslag om året. Ikke alle bliver vedtaget, men mange gør. Måske man vil se flere lovforslag med flere partier. Men måske man vil se færre vedtagelser fordi det er sværere at skabe enighed.

Blokpolitik

Hvis der er flere, og mere forskelligartede partier (inkl. Piratpartiet), så kunne man jo tænke sig at det gjorde det sværere at føre simpel blokpolitik som vi ser nu. Det må da være en god ting.