You are here

Specifikke og overordnede politikker

1 post / 0 new
Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Specifikke og overordnede politikker

I tråden om mit forslag til at vedtage ny politik, så kom vi ind på diskussionen af at vedtage meget specifikke vs. mere generelle/vage politikker. Jeg synes nu at det fortjener sin egen tråd. Jeg citerer det som blev skrevet so far.

Hvalfisk

Hvis vi nu bliver enige om at udvide vores politik, så den f.eks. også indeholder at vi vil legalisere aktiv dødshjælp, hvor specifikt skal det så være? Det jeg mener er, skal vi blive enige om den præcise måde at legalisere aktiv dødshjælp på før vi vedtager det? Eller kan vi godt bare skrive at vi gerne vil legalisere aktiv dødshjælp, og ikke have så mange detaljer med? Jeg føler lidt at tyve tilfældige Pirater ikke er nok mennesker til at blive enige om den bedste løsning.
 
Jeg forestiller mig at et forslag er "færdigarbejdet" før det bliver sendt til afstemning. Hvis det bliver vedtaget, så copy-pastes det bare lige ind i partiprogrammet, eller noget i den retning. Så færdigt skal det være. Hvis det ikke bliver vedtaget vil det, alt efter hvordan der blev stemt, blive arbejdet videre på eller smidt væk.
Hvordan er det helt præcist det skal foregå?

Emil Kirkegaard

Vaghed og specifikhed af forslag

Det var et spørgsmål jeg havde tænkt mig at komme ind på. Der er ingen præcedens for hvordan det skal foregå, da man mig bekendt ikke tidligere har udvidet politikken. PPDK's nuværende politik er også generelt vag.

Efter min mening kan forslag af flere typer godt vedtages. Et parti behøver ikke have nogen specifik og klar model på hvordan man skal løse et problem. Man kan godt bare have en mening om den generelle retning, fx at de ulovlige rusmidler skal legaliseres og kontrollerers i stil med de lovlige rusmidler alkohol, nikotin, og koffein.

Generelt, så vil der altid være et relativt fåtal af personer som har tid, lyst, og kompetence til at sætte sig ned og lave et præcist lovforslag. Det er noget ens metode til at vedtage politik på skal kunne tage højde for. Af den grund er det netop vigtigt at kunne vedtage forslag om en mere generel retning.

Senere kan man så nedsætte en arbejdsgruppe som skal udarbejde specifikke forslag til lovforslag, som der derefter stemmes om.

Andreas Petri

Det er de færreste partier der har et 100% udpenslet lovforslag liggende inden de tilføjer det som en del af deres politik.
Jeg tror det vil være af stor vigtighed at vi får besluttet os for nogle konkrete rammer inden vi tilføjer et forslag som en del af vores politik, men med mindre talværdier (som hvorvidt der skal være en venteperiode før man kan få aktiv dødshjælp, og om den skal være 6 eller 12 måneder. Eller om aldersgrænsen for at bruge cannabis skal være 18 eller 21) så mener jeg ikke at det specifikke i dem er så vigtigt. Disse vil dog nok blive taget med alligevel i LQFB afstemninger så det er ikke et problem vi kommer til at møde ofte.
I voldsomt mange tilfælde vil en ekstrem detaljegrad alligevel være spildt arbejde da alle forslag vil gå igennem en forhandling og være påvirket af andre partier i tilfælde af at det skulle vedtages i folketinget.
 
Om 20 personer er nok... tjah, vedtagen politik kan jo heldigvis altid tages op igen hvis en gruppe af medlemmer ønsker det. Lige nu må vi dog arbejde med hvad vi har, og jeg mener ikke at et tiltag der kan udvide vores politik og potentielt kan skaffe flere medlemmer bør udvises fordi "vi er for små og har ikke nok medlemmer" (ond cirkel af passivitet).
 
In conclusion, hvis vi kan blive enige om de generelle rammer for et politikforslag ser jeg intet problem i at det ikke er 100% udarbejdet i alle detaljer. Med de generelle rammer mener jeg så også nok specifikke detaljer til at der er noget at diskutere omkring og uddybe hvis der spørges ind til den specifikke politik.

Emil Kirkegaard

Som jeg skrev på IRC, så kan medlemmerne selv bestemme hvornår de mener at en politik er for vag. De kan jo stemme imod forslag som de mener er for vage. Det har jeg tænkt mig at gøre såfremt at nogen fremsætter sådanne forslag.

----

Jeg er stadig enig med det jeg sidst skrev i den anden tråd, altså at vi ikke behøver lave nogen regler om emnet. For medlemmerne kan selv bestemme hvornår de synes noget er for specifikt eller for vagt, ved at undlade at stemme på ting som de mener er for specifikke/vage.