Uddannelsesromantik

15 posts / 0 new
Last post
Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Uddannelsesromantik

Se https://www.aei.org/article/education/the-age-of-educational-romanticism/

Fra regeringens SU reformudspil kan man læse:

Regeringen har derfor meget ambitiøse og konkrete målsætninger på uddannelsesområdet:

  • 95 pct. af en årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.

  • 60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

  • 25 pct. af en årgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

  • Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

  • Flere ufaglærte skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Regeringens visioner og mål på uddannelsesområdet betyder, at investeringer i mennesker har en meget høj prioritet. Selv om vi befinder os i en ny økonomisk virkelighed, hvor det er vigtigt at prioritere, vil regeringen sikre, at flere får en uddannelse, og at kvaliteten og sammenhængen i vores uddannelsessystem bliver markant forbedret.

Nu er jeg en gammeldags realist, og tænker: kan det overhovedet lade sig gøre mht. de mennesker man har at arbejde med?

Intelligens

Siden at intelligens er den bedste faktor til at forudsige uddannelsesmæssige ting, og man ved relativt meget om det, så er det naturligvis indlysende at se på det. Til at kvantificere intelligens, så bruger man normalt IQ-tal, med gennemsnittet 100 og standardafvigelsen 15. Disse tal er for den hvide befolkning.

Til at modellere situationen, så har jeg valgt en simpel model. Modellen overestimerer gennemsnits-IQ (finder øvre grænse), og underestimerer minimums-IQ.

Modellen er, at alle personer over en kritisk IQ-værdi kan klare studiet, og at alle under ikke kan. Virkeligheden er ikke så simpel, omend der findes en kritisk IQ-værdi således at over den, så kommer >50% igennem, og under <50%, dog uden at der er en klar grænse. For mere om den slags analyser, se Gordon (1997).

Hvis vi forestiller os en uddannelse som har 100 som kritisk IQ-værdi i modellen, så vil det se således ud:

Halvdelen af befolkningen er over den kritiske værdi, halvdelen er under. Præcis som forventet når man har valgt den gennemsnitlige IQ som kritisk værdi.

Gennemsnits-IQ

Det er mere besværligt at udregne gennemsnittet. Man kan ikke bare tage midtpunktet mellem 100 (kritisk værdi) og 'topværdien', for der er ikke noget teoretisk maksimum på en normalfordeling.

For noget tid siden fandt jeg en matematisk metode til at finde gennemsnits-IQ for et IQ-interval. Kort fortalt, så har jeg inddelt normalfordelingen i en række intervaller på 5, og udregnet hvor stor del af arealet findes under kurven indenfor det interval. Derefter jeg har udregnet gennemsnittet af intervallet. Arealet under intervallet fungerer som vægtningen for gennemsnittet for intervallet. Metoden er ikke helt perfekt, men den giver næsten korrekte tal. Jo mindre intervaller (dvs. jo flere) man inddeler data i, jo mere præcise resultater får man. Metoden samt data findes her.

Fra percentil til IQ

Nuvel skal vi den anden vej i analysen. Vi vil finde kritisk IQ og gennemsnits-IQ ud fra en percentil, ikke omvendt. En hurtig løsning er at bruge denne normalfordeling-udregner. De percentiler som regeringen har brugt er 95, 60, og 25. Ved at bruge udregneren kommer man frem til at det svarer til kritiske IQ-værdier på hhv. 75, 96, og 110. Altså, i modellen, så får at 95% af en årgang kan komme igennem en uddannelse, så må IQ-kravet ikke overstige 75. Grafisk, så ser det således ud:

For 96 og 110 IQ, således:

I min metode har jeg brugt intervaller på 5, hvilket gør at man ikke kan bruge den til at finde 96 præcis, men bliver nødt til at bruge 95 i stedet. Det giver en fejlkilde, da man således inkluderer en smule for mange personer (omkring 2.5%point). Men de gennemsnitlige IQ-værdier for hhv. kritisk værdi 75, 95, og 110 bliver således hhv. 101.6, 109, og 119. Altså, udfra modellen, så er den gennemsnitlige IQ for personer med IQ>75 101.6. Dette skulle ikke overraske så meget, da gennemsnittet for befolkningen jo er 100, og at >75 IQ-gruppen inkluderer næsten hele befolkningen (95%). [Jeg har senere lavet en beregning baseret på intervaller på 1, resultaterne er ca. de samme: for >75, 101.6; >96, 109.5, >110, 119.]

Implikationer

Mht ungdomuddannelserne, så hvis man vel fortsætte med at:

  • bruge ikke-individualiseret undervisning aka. one size fits all-modellen, som man bruger lige nu i folkeskolen og på gymnasierne

  • vil inkludere næsten hele årgangen (95%)

  • undervise til den gennemsnitlige elev

så bliver man nødt til at undervise på en niveau som svarer næsten til folkeskolens. Det er ikke helt det samme, da menneskers IQ stiger op til at man er ca. 20 år. Men talentmassen af personerne er ca. samme som den som findes i folkeskolen. Her jeg har ekskluderet personer i specialklassen, som ofte involverer retarderede (<70 IQ) personer. Gruppen af retarderede personer udgør ca. 2.3% af befolkningen.

Ikke-intelligens faktorer og konklusion

I den ovenstående analyse har jeg kun set på intelligens, men der er andre faktorer. Der er ADHD/hyperaktivitet, som gør det svært at tage en uddannelse (typisk for drenge). Dertil kommer blindhed, døvhed og andre lign. handicaps.

Generelt, så når man beslutter at n% af en årgang skal igennem en uddannelse med nuværende system, så får at det kan lade sig gøre, så er man nødt til at gøre en eller flere af følgende:

  • sænke niveauet, dvs. sænke kravet til hvor meget man skal have lært for at bestå uddannelsen

  • gøre uddannelsen længere, hvilket giver længere tid til at lære informationen

  • bruge flere penge per elev, i praksis diverse hjælpeordninger

At tro noget andet er at være virkelighedsfjern.

Litteratur m.m.

Robert A. Gordon. (1997) Everyday life as an intelligence test: Effects of intelligence and intelligence context. Intelligence, Volume 24, Issue 1, January–February 1997, Pages 203–320.

Jeg har brugt Graph til at tegne graferne. Data.

JesperG
Skal man tro de (efterhånden)

Skal man tro de (efterhånden) mange kronikker om emnet, så er niveauet allerede enormt lavt. Her er en ny én af slagsen:
https://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1903612/de-humanistiske-uddannelser-har-et-skraemmende-lavt-niveau/

Ole Husgaard
Intelligens er efter min

Intelligens er efter min mening et alt for simplificeret mål for, hvad man kan. Nogen mennesker er gode til nogle ting, og andre er gode til andre ting.
 
Derfor taler mange om forskellige former for intelligens. Det hjælper lidt, at man ikke bare måler på een akse. Men det er mennesker vi har med at gøre, og de er multidimensionelle og kan ikke bare måles på en eller få parametre.
 
Jeg er selv for at der gøres forskel i uddannelsessystemet. Ikke for at undertrykke dem der har det svært, men for at hjælpe både dem der har det svært og dem der har det for let og keder sig. Især i Folkeskolen og på de lavere uddannelser.
 
Vi er allesammen forskellige, og at gøre forskel for at hjælpe hver især bedst muligt er efter min mening en god ting.

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Har læst en masse af de

Har læst en masse af de artikler, og har også selv gået (går stadig, sort of) på en humaniorauddannelse på universitetet.

Bonuspoint til dem som kan finde argumenter i dette indlæg. Der skal en del tolkning til.

https://www.information.dk/451880

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
ASH om samme

https://annesophia.blogs.berlingske.dk/2013/02/25/havde-regeringen-laest-...

Hun har fat i den rigtige ende, omend hun ikke angiver nogle kilder, hvorefter det er svært/besværligt at tjekke hendes påstande. Hvorfor fanden kan disse mainstream bloggere ikke finde ud af at bruge links?! Det er for fanden pisse nederen. -.-

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Akademisk inflation
JesperG
Akademisk inflation?

Akademisk inflation?
 
Jeg gad vide, om det bare er fordi, folk i dag har bedre muligheder for at få en lang uddannelse - eller om det er fordi, vi lever i en tid, hvor det at tage sig en lang uddannelse ses som ønskværdigt/forventes af de unge. Nogen der ved, om der er lavet undersøgelser om det?
Jeg ville have det dårligt med at fraråde unge mennesker at tage deres "drømmeuddannelse", fordi det ikke giver arbejde. Men hvis det er fordi, det omgivende samfund "forventer"(og den oplevelse har jeg til tider, at andre på mit studie mener, er tilfældet, hvilket kan være yderst frustrerende)at man tager en lang uddannelse, så handler det vel "bare" om at skabe en ny mentalitet i samfundet om, at det er "okay" at vælge det, man foretrækker, i stedet for det der forventes?

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Se https://en.wikipedia.org

Se https://en.wikipedia.org/wiki/Academic_inflation

Altså, når vi uddanner folk til alt muligt som er unødvendigt ifht. deres arbejde. Det er slemt nok i fx USA, men ekstra slemt i DK fordi at det offentlige betaler for uddannelsen. I Danmark ser vi fx hvordan folk med ph.d'er begynder at arbejde som undervisere på gymnasier. De udkonkurrerer dermed potentielle kollegaer som 'kun' har en kandidatgrad. Men det er komplet unødvendigt at have en PHD i fysik for at kunne undervise i fysik på C-A niveau. Til gengæld er det meget dyrt for samfundet at uddanne en PHD.

Mht. dit spørgsmål. Begge dele er vel korrekt, men jeg kender ikke til nogen undersøgelse. Hvad skulle man præcis undersøge? Regeringen har jo tydeligt et mål om at flere skal uddannes.

Se også fx https://politiken.dk/uddannelse/ECE1971364/unge-risikerer-at-overuddanne-...

JesperG
Jeg tænker, at man vel kunne

Jeg tænker, at man vel kunne lave en standard meningsmåling på universiteter og/eller gymnasier, hvor man ganske enkelt spørger de studerende, om de går der, fordi de gerne vil. Eller fordi de er blevet fortalt, at det er en god idé, eller måske sågar føler, at de bliver presset af forældre/regering/samfund/andet. 
 
Sådan en undersøgelse ville dog kræve ressourcer, som jeg personligt ikke er i besiddelse af.

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Er der egentlig nogen som ved

Er der egentlig nogen som ved hvad den slags koster?

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Romantikken fortsætter. Selv

Romantikken fortsætter. Selv folk som læser til dyrelæge (kræver et højt snit), kan ikke finde ud af momsregning...

www.180grader.dk/Politik/kronik-9-z-er-kommet-p-universitetet-studerende...

Manglen på faglighed hos universitetsstuderende er let at dokumentere. Det er nemlig ikke kun elever i 9.z, der ikke kan udregne 50 procent af 200. Det er der rigtig mange dyrlæge- studerende, der heller ikke kan. Og der kræves ellers et højt karaktersnit for at komme ind på dyrlæge-studiet. En simpel test af ca. 300 ny-optagne dyrlæge-studerende viste f.eks., at halvdelen af dem ikke var i stand til at udregne (med brug af lommeregner) prisen på en vare uden moms, når de fik oplyst, at prisen på varen med 25 procent moms var 250 kr. Ligeledes viste testen, at simple regneregler for brøker var ukendte for ca. halvdelen af de nye studerende.

Artiklen er copypasted i min kommentar på 180grader.

ThunderZtorm
I min tid på universitetet

I min tid på universitetet har jeg godt nok mødt mange mennesker der udelukkende gik der fordi det var forventet at de skulle have en BA eller cand. grad så de kunne få et godt job. Mange af dem, mig selv inklusive, bidrog som sådan ikke til nogen forbedring af det akademiske niveau - det var yderst begrænset hvilke reelle kompetencer jeg lærte på universitetet.

For mig føltes uni præcis som gymnasiet, bare en tand mere specialiseret. Og det er da for så vidt også fint nok, bortset fra at jeg stadig ikke kan bruge min uddannelse til det helt store, især fordi der er så mange der har en BA-grad efterhånden at det føles lidt som at sige "ja ja, jeg har da en studenterhue, naturligvis har jeg da det" - det er mere et bevis på at jeg har gjort det der forventes end at jeg har uddannet mig i særlig grad.

Jeg så hellere at vi havde mere direkte joborienterede uddannelser. Jeg havde fx fået meget mere ud af at gennemføre ITIL v3 Foundations via min uddannelse end de noget mere diffuse "etik og IT" og "IT'ens historie" som jeg fik i stedet.

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Ekstrem kort introduktion til

Ekstrem kort introduktion til intelligensforskning

 

  • Ca. alle mentale tests korrelerer positivt med hinanden. En faktoranalyse viser at det er fordi at de alle sammen måler den samme ting i forskellige grader. Den ting kalder man for g faktor, eller bare intelligens. Der er kun en intelligens, ikke flere. Man kan måle g faktor med næsten uendelig mange forskellige tests: sproglige analogier, sproglige ligheder, ordforråd, tests af generel viden, matematikopgaver, abstrakt symbol manipulering, abstrakt mønster genkendelse, meget simple tests af reaktionshastighed, Piaget'iske tests, evne til at løse labyrinter, evne til at skelne toner fra hinanden, talgentagelsestests, osv.

  • g faktoren er normalfordelt i en befolkning. Det betyder at der er meget stor variation.

  • IQ tests er de tests som er bedst til at måle g faktoren. IQ måles som regel på en normalfordelt skala med 100 som gennemsnit og med 15 som standardafvigelsen.

  • IQ tests er generelt ikke biased mod bestemte grupper. Mest normale form for bias er når man bruger sproglige tests på personer med et andet modersmål. Derfor bruges ofte ikke-sprolige tests på diverse minoritetsgrupper. Der findes mange måder at se bias i testning på, men generelt finder man ikke nogen betydelig bias. Når man gør, så er det som regel bias i favør af lavtscorende grupper.

  • g faktor er forskellige på tværs af menneskelige racer i gennemsnit. Ashkenazi jøder scorer højest med ~110, nordøstasiater (kinesere, japanere, koreaner) på ~105, hvide nordeuropæere på 100 (per definition), hispanics i USA ~92, sorte i USA ~85, sorte i subsahara Afrika (undtagen Sydafrika) ~70. Der er ikke konsensus blandt forskere hvad disse forskelle skyldes. En gruppering mener at nogle af dem skyldes genetiske forskelle (hereditarians), en anden mener at det udelukkende skyldes ikke-genetiske forskelle (environmentalists).

  • g faktor er meget stabil blandt voksne, mens at den blandt børn er mere ustabil. Det er svært eller umuligt at forsøge sin intelligens. Forsøg på at langvarigt forøge børns intelligens har generelt ikke virket.

  • Scorer på IQ tests er ofte den bedste måde at forudsige ting på. Særligt indenfor ting som har med uddannelse at gøre. Det har derfor også stor betydning for hvor man ender op i samfundet.

  • IQ/g har mange biologiske korrelater, fx hjernestørrelse (~0.44), kraniestørrelse (~0.2), højde (~0.2), nærsynethed (~0.3), sundhed (diverse), spermkvalitet (~0.15).

  • Ca. intat af det ovenstående er kontroversielt blandt intelligensforskere, omend det måske er kontroversielt for ikke-eksperter.

 

Ovenstående er baseret på https://en.wikipedia.org/wiki/Intelligence:_Knowns_and_Unknowns og https://en.wikipedia.org/wiki/Mainstream_Science_on_Intelligence.

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Det lader til at danskene er

Det lader til at danskene er lidt mere realistiske end politikerne.

https://www.bt.dk/danmark/klart-flertal-vil-have-adgangskrav-til-ungdomsu...

Det skal være slut med, at unge kan komme direkte ind på gymnasiet eller erhvervsskolen, selvom de er umotiverede eller har fået dårlige karakterer i dansk og matematik.

Det mener et klart flertal af danskerne ifølge en dugfrisk meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget blandt 1.051 danskere for netavisen Altinget.dk.

Her svarer 58,7 procent af de adspurgte ja til, at faktorer som karakterer i dansk og matematik samt elevernes motivation skal afgøre, om de kan blive optaget på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

35,5 procent svarer, at der fortsat skal være frit optag til gymnasierne og erhvervsuddannelserne, som det er tilfældet i dag, mens 5,8 procent svarer, at de ikke ved det.

Emil Kirkegaard
Emil Kirkegaard's picture
Lever i bedste velgående

Lever i bedste velgående

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE5679426/ingen-studenter-dumpede-pa-...

Den sidste student er knap nok blevet ædru efter studenterfesten, men allerede nu møder gymnasierne kritik oven på dette års studentereksamen.

En rundringning til de 11 gymnasier på Fyn foretaget af TV 2/Fyn viser nemlig, at ikke en eneste elev i år er dumpet på de 11 gymnasier, og det tyder ifølge Liberal Alliance på, at de mange nyudklækkede studenter, der i disse dage præger landskabet, har fået en for dårlig uddannelse.

"Det bekymrer mig meget, at det faglige niveau tilsyneladende er i frit fald. Og det er det her en indikator på, for det kommer til at betyde noget for eleverne i resten af deres dage, hvis de kommer ud med en for dårlig eksamen, og hvis de har lært for lidt," siger undervisningsordfører hos Liberal Alliance, Merete Riisager, til TV 2/Fyn.