Fri Software

Jeg læste det her med, at Richard Stallman er bekymret for, at en ændring af ophavsretten til 5 år, ville kunne skade den frie software, men at 10 år måske ville være ok. Så kan jeg ikke lade være med at tænke: Burde dem bag fri software ikke være Piratpartiets bedste venner? De kæmper da for nogenlunde de samme ting, som rettigheder og fri viden. I sådan en situation forstår jeg ikke hvorfor vi ikke prøver at gøre dem glade, ved f.eks. at ændre de 5 år til 10.

En anden ting er, at den 'viden' der sådan set er i et computerprogram vel egentlig er i kildekoden. Godt nok lidt ekstremt, men var det ikke en mulighed at sige noget i retningen af, at når man udgiver noget software, så skal man også offentliggøre kildekoden? Kunne der i princippet ikke være en hemmelig del af Windows, der optager alt hvad du gør på computeren og sender det til Microsoft, uden at nogen som helst ved noget om det? Men det ville de ikke kunne gøre hvis de skulle frigive kildekoden.

nt

nt

17 år

Det vildeste forslag er at ændre ophavsretten til mindre end den er nu. Hvor mange år det så skal være kan diskuteres i det uendelige. Det kunne fx også være 17 år, som det var i begyndelsen. Det er i hvert fald væsentligt mindre end 70 år efter ophavsmandens død, og det er ret svært at finde ud af hvornår det er.

Hvis ophavsretten blev ændret til 5 år, kunne nogen gøre det at de tager en 5 år gammel kopi af fx Linux-kernen, laver nogle tilføjelser til kernen og bruger den i et produkt de sælger, men ikke giver kildekoden med. Jeg tror ikke det bliver et stort tab.

Hvad angår den lukkede kildekode er der i hvert fald et synligt problem. Man har kildekoden til den gamle Gier computer, hvilket har en stor værdi for Datamuseet https://www.datamuseum.dk/site_dk/rc/giersimulator/
Sådan ting kan gå tabt, og så står vi med det problem at denne ophavsret er en slags handel imellem borger og ophavsmand, at ophavsmanden får et statssanktioneret monopol i en årrække, for dernæst at give det frit for samfundet. Her mister samfundet så denne værdi og aftalen er på den måde misligholdt fra ophavsmandens side.

DRM

(Den oprindelige beskyttelsestid var 14 år?)

Det er klart, at hvis en ophavsretshaver ønsker et monopol udstedt fra samfundets side, så forventes det at handlen, som chlor skriver, respekteres den anden vej og koden gives fri efter endt ophavsret (og gerne før, så folk kan se hvilken matematik de ikke må udføre).

Kig i øvrigt her: https://www.pcworld.com/article/248571/why_history_needs_software_piracy...

Store dele af vores (computer) historie er kun ikke gået tabt, fordi pirater har brudt DRM'en på disse spil/programmer, og således bevaret dem for eftertiden. Dette viser i øvrigt klart, at debatten om ophavsret, i hvert fald i dette tilfælde, er en and; den virkelige magt ligger hos dem, der styrer DRM systemerne (som det nu er ulovligt at bryde, selv hvis det du forsøger at gøre i øvrigt er lovligt).
Relevant XKCD: https://xkcd.com/488/

Stallmans kritik er forfejlet, fordi han i dag alligevel kun i teorien har midlerne til at retsforfølge folk der hugger åben kode og bruger den for-profit uden at respektere licens. Dette er fordi koden er lukket, og han således ikke kan tjekke hvilken kode andre bruger (specielt ikke hvis den lukkede kode er låst med DRM, så det er ulovligt at skaffe sig adgang til den).

Frihed til at bryde loven, giver dig ikke ret til at bryde loven

Jeg er generelt enig med meget af det du skriver i din kommentar, men jeg er nødt til at være uenig med din logik her.

"Stallmans kritik er forfejlet, fordi han i dag alligevel kun i teorien har midlerne til at retsforfølge folk der hugger åben kode og bruger den for-profit uden at respektere licens."

Allerførst alle har lov til at downloade en kopi af noget fri software og sælge denne kopi til en tredjepart for et ligeså stort et beløb man kan.
Fri Software er ikke et spørgsmål om profit men om frihed. (det var du sikkert godt klar over, men jeg nævner det for at gøre det helt klart også for folk der læser det senere)

For lige at nævne de friheder man har med fri software:
Du skal have frihed til, at
- bruge programmet som du har lyst til
- se hvordan det virker og ændre det så det passer dig
- viderdistribuere programmet
- viderdistribuere din modificeret version af programmet

Når man så vælger at udgive sin software som fri software, eller en anden open source licens, træffer man et valg om hvor vidt man sætter større pris på frihed, end på frygten for en dag at blive snydt.
Bilanalogien er om man skal sætte en gps sender på alle biler for at sikre sig at ingen kører for hurtigt eller om man skal acceptere at nogle personer kører for hurtigt og så kun give en bøde til en lille procentdel, som er de få der bliver opdaget.

At der er risko for at andre bryder GPL licensen eksistere i dag på trods af copyright lovgivningen, men hvis copyright lovgivning blev ophævet, ville fri software jo ingen beskyttelse have.

Det er pointen, som Stallmans kommentar går ud på, uden copyright har fri og åben software ingen juridisk beskyttelse hvorimod, lukket software vil være beskyttet i kraft af sin lukkethed.

Så derfor mener jeg bestemt at Stallman har en vigtig pointe. Artiklen findes i øvrigt her:
https://www.gnu.org/philosophy/pirate-party.html

DRM som du nævner er der intet godt ved, men det har ikke noget at gøre med kildekoden. DRM beskytter indholdet, ikke kildekoden til softwaren, som er en betingelse for fri software.

Rickard Falkvinge om fri software

Som svar på min egen tråd, fandt jeg tilfældigvis en kommentar af Rick Falkvinge vedr. fri software (Ham der startede pirat partiet, hvis nogen var i tvivl).

For ikke at lægge ham ord i munden kan I selv se svaret her fra 2007:
https://youtu.be/08gfh_6sbQI?t=50m50s

Svaret frit oversat:
1: Prisen for verdens kultur arv er at "jeg" om 5 år kan se nogen anvende min kildekode til hvad som helst de vil, inkl. ting jeg ikke vil have.
(efter 5 år overgår koden til fælleseje (public domain))

2: Det kan dog skabe en drejning mod lukket/proprietær software, men piratpartiet holder meget af og støtter Fri og Open Source Software (FOSS), faktisk holder vi så meget af FOSS, at det offentlige med deres store pengepung, når de investere i IT projekt skal træffe valg som aktivt forhindre tilblivelsen af eller vedligeholder monopoler som skyldes tilbageholdt viden eller lukkede formater. Og dermed skal det offentlige ikke blot tilgodese FOSS, men aktivt bekæmpe lukket / proprietær software.

Gode tanker.

Jeg synes dog ikke vi skal stille os tilfreds med, at lade Falkvinge have det sidste ord.

Jeg vil meget gerne have lidt debat om det her, da jeg ærlig talt ikke er helt besluttet om hvad jeg synes, og gerne vil udvikle min mening.