You are here

Min tale fra demonstrationen

2 posts / 0 new
Last post
Ole Husgaard
Min tale fra demonstrationen

Her er den tale, som jeg holdt på demonstrationen i fredags i Århus. Indledning. Vi er samlet her i dag for at protestere imod den øgede censur og overvågning på internettet, og specielt IFPIs blokering af The Pirate Bay, hvor der kan findes meget lovligt gratis materiale. Mit navn er Ole Husgaard. Jeg er pirat, og jeg er stolt over at være pirat. Magthavernes kamp mod pirater er ikke noget nyt. Så jeg vil begynde med kort at forklare hvordan pirater hjalp os ud af middelalderen, og sidenhen har hjulpet vores samfund til at udvikle sig. En ny tidsalder. Den teknologiske udvikling er ved at ændre det samfund vi lever i. Vi er på vej fra industrisamfundet ind i informationssamfundet. Vi lever altså i en brydningstid, hvor vi ser konflikter mellem dem der helst vil beholde gårsdagens samfund, og dem, som vil udnytte den nye teknologi til at skabe et bedre samfund. Blokeringen af The Pirate Bay er et konkret eksempel på denne brydningstid. Den brydningstid vi lever i nu, ligner på mange måder det vi så dengang Gutenberg opfandt trykpressen. Dem, som havde kontrollen over hvilken information folk kunne få, så trykpressen som en alvorlig trussel mod deres magt, og forsøgte at få den forbudt. Det var især kirken, men også konger og andre magthavere, som frygtede at kritiske skrifter kunne ændre folks opfattelse af det samfund de levede i. Men man kan ikke forbyde nyttig ny teknologi. Da magthaverne fandt ud af, at de ikke kunne forbyde trykpressen – blandt andet fordi kritiske skrifter så bare blev trykt i andre lande, og smuglet ind i de lande der forsøgte at forbyde trykpressen – indførte de i stedet censur. Skrifter, som magthaverne ikke brød sig om blev forbudt, og der blev indført hårde straffe – i mange tilfælde dødsstraf – for at besidde, trykke eller indsmugle de ulovlige skrifter. Hvis man studerer ophavsrettens historie kan man se, at ophavsretten oprindeligt udspringer af dette censursystem. Men selv ikke dødsstraf og lange fængselsstraffe hjalp. Man kan ikke begrænse folks iver efter at tilegne sig ny viden, og folk fortsatte med at trykke, distribuere og læse de forbudte værker. Og heldigvis, for det gjorde at vores samfund udviklede sig fra middelalderen, og ind i det vi kalder oplysningstiden. En markant og vigtig følge at oplysningstiden var den franske revolution. Der er ikke mange der ved det, men da Bastillien blev stormet den 14. juli 1789 under revolutionen, var omkring halvdelen af dem, som sad i dette fængsel pirater. Folk, som sad i fængsel fordi de havde trykt, distribueret eller bare besiddet ulovlige skrifter. Rettighedshaverne er bange for ny teknologi. Gennem tiden har dem, som har haft ophavsrettigheder altid forsøgt at forbyde eller begrænse ny teknologi, eller folkeoplysende initiativer, der kunne være en trussel mod dem. Trykpressen er bare et enkelt eksempel blandt mange. Dengang man fandt på folkebibliotekerne, ville mange forfattere have dem forbudt, da de mente det ville medføre at der blev solgt færre bøger. Hvis man bare kunne låne bøger gratis, ville ingen jo købe dem, sagde de. Det lykkedes heldigvis ikke. Og heldigvis også for forfatterne, for bogsalget steg. Da musikradioen blev opfundet, ville pladeindustrien have den forbudt. Hvis folk bare kunne lytte til gratis musik i radioen, ville ingen købe plader længere, sagde de. Det lykkedes heldigvis ikke. Og heldigvis for pladeselskaberne, for musikradioen blev en af de vigtigste kanaler til at gøre folk opmærksom på ny musik, og pladesalget steg. Da kassettebåndet blev opfundet, forsøgte pladeselskaberne at få det forbudt. Hvis folk bare kunne spille plader over på kasettebånd uden at betale, ville ingen købe plader længere, sagde de. Det lykkedes heldigvis ikke. Og heldigvis for pladeselskaberne, for de fandt bagefter ud af, at de kunne sælge meget musik på kasettebånd, og musiksalget steg. Da videobåndoptageren blev opfundet, forsøgte filmselskaberne at få den forbudt. Hvis folk gratis kunne optage film fra fjernsynet, ville ingen gå i biografen længere, sagde de. Det lykkedes heldigvis ikke. Og heldigvis for filmselskaberne, for de fandt bagefter ud af, at der var et stort marked for salg og udlejning af VHS-bånd – et marked, som hurtigt blev endnu større end biografmarkedet havde været, og filmselskabernes salg blev større. Hvor kan vi bevæge os hen? Vi står ved en skillevej. Den teknologiske udvikling er hverken god eller ond. Den kan bruges til gavn for os, eller til skade for os. Jeg vil starte med de dårlige nyheder. Udviklingen i informationsteknologi har gjort det muligt at lave et overvågningssamfund, som er langt værre end George Orwell kunne forestille sig, da han skrev romanen ”1984” med et rædselsscenarie af et overvågningssamfund. [mere om den dårlige vej] Men vi behøver ikke få sådan et samfund. Vi har stadig demokrati, så det er befolkningen der bestemmer i hvilken retning vores samfund skal bevæge sig. Hvis vi forsvarer vore grundrettigheder som ytringsfrihed, informationsfrihed, retten til et privatliv, og retssikkerhed, samt forsvarer den ide der ligger bag folkebibliotekerne kan vi nå langt. Politisk ignorans. [de gamle politikere forstår ikke det nye samfund][Politikerne ”tæppebombes” af betalte lobbyister] Misbrug af retssystemet. At disse blokeringssager i det hele taget kan lade sig gøre her i landet skyldes et alvorligt misbrug af retssystemet, som ikke tillades i nogen af de lande vi ellers sammenligner os med. Blokeringssagerne er ikke egentlige retssager, men derimod fogedforbudssager. Derfor kalder juristerne ikke IFPI for sagsøger i denne situation, men derimod rekvirent. Fogedforbudssager kræver ikke nogen beviser – det er nok at rekvirenten (altså IFPI) sandsynliggør en påstand om ulovligheder. Derfor kræves normalt at en fogedforbudssag senere følges op af en egentlig retssag, hvor der sker en reel vurdering af beviserne. Et fogedforbud er altså ikke beregnet til at afgøre en retslig tvist, men alene på et løst grundlag at give et foreløbigt retsligt påbud indtil en egentlig retssag kan køres. Men hvordan undgår IFPI så at de fogedforbud der udløser blokeringen, følges op af en retssag, som de vil have meget svært ved at vinde? Jo, hvis parterne i sagen forliges – altså bliver enige – kan den efterfølgende retssag undgås. Og da internetudbyderen ikke har nogen reel interesse i sagen (udover at give deres kunder indtryk af, at blokeringen ikke sker frivilligt), er det ikke særligt svært for IFPI at lokke udbyderen til forlig fordi de så også vil undgå en dyr og langvarig retssag. Præcist hvordan det sker er ikke helt klart, men i den første blokeringssag – den om blokering af allofmp3.com – har IFPIs generalsekretær Johan Schlüter på en konference for antipirater i Stockholm udtalt, at IFPI Danmark betalte Tele2 en pose penge for at undgå den efterfølgende retssag. At teleselskaberne nu vil kære fogedforbuddet helt til Højesteret skyldes ikke at de kæmper vores sag. Det skyldes, at fogedkendelsen omkring The Pirate Bay er uklart formuleret, så teleselskaberne kan anklages for at krænke kendelsen selvom de laver den blokering vi ser nu. Problemet er, at kendelsen siger, at DMT2 A/S skal gøre hvad der er nødvendigt for at blokere for adgangen til TPB. Så IFPI kan senere komme og sige at de ikke gør nok (f.eks. fordi de ikke også blokerer TPBs IP-numre). Retsplejeloven siger at et sådant påbud skal være helt konkret formuleret, så jeg tror teleselskaberne har en god sag i Højesteret. Clement Salung Pedersen har sidste sommer forsvaret den juridiske doktorgrad på baggrund af en afhandling om immaterialrettigheder og foreløbige forbud. En central tese i hans afhandling er, at der kan ske misbrug af retssystemet, fordi vi her i landet giver fogedforbud i sager der ikke juridisk klare, og dernæst accepterer, at den efterfølgende retssag droppes. Et sådant misbrug af retssystemet tillades ikke i nogen af de lande vi ellers sammenligner os med. Så situationen er altså den, at den teknologiske udvikling har gjort en ny forretningsmodel mulig, som vil overflødiggøre pladeselskaberne. Naturligvis kæmper IFPI for pladeselskabernes overlevelse. En stor del af denne kamp er det nævnte misbrug af retssystemet. Det er ikke svært at vinde i retten, når man angriber en trediepart som teleselskaberne der ikke har nogen egentlig interesse i sagen, når man ikke behøver bevise noget, og når den der rammes ikke kan få lov til at udtale sig til retten. Hvad kan vi gøre? En af de ting vi kan gøre er at vise vores utilfredshed, som vi gør her i dag. Hvis ingen protesterer mod den udvikling vores samfund er på vej ind i, får lobbyisterne det overvågningssamfund de arbejder for. [protest, aktivisme][påvirke politikerne][udskifte politikerne]

Erik Ernst
Erik Ernst's picture
Mit navn er Erik og jeg er Pirat;-)

Rigtig rigtig god og flot tale synes jeg, ærger mig over jeg ikke kunne nå at møde op:(