frie bøger i pdf

Bogen i papir med papbind er ved at forsvinde, idet man let kan overføre
teksten via en CD, til en alm. computer og så læse teksten her. Hvis teksten er
i den frie pdf standard ISO 32000, kan og må den læses og printes på alle
platforme. Teknologien håndterer let tekster på fx. 500 MB og en CD kan
laves på køkkenbordet for ca. 10 kr. Se: pdfbog.dk

Bogen kan også ligge på en central server, hvorfra den via krypterede
programmer overføres til et læseapparat. Denne e-bogs teknologi er
præget af en hysterisk angst for, at nogen vil printe teksterne ud.
Ophavsretten knytter sig jo ofte kun til platformen og ikke til teksten.

per

Interessante tanker

Selv tror jeg ikke bogen på papirform er ved at forsvinde. Det er stadig - efter min mening - langt hurtigere at læse fra papir end fra en skærm. Så selvom jeg gratis kan downloade en bog som PDF, køber jeg ofte bogen på papirform. Her virker de gratis PDF-udgaver mere som markedsføring, idet man i PDF-udgaven kan se om der er tale om en bog, som er værd at købe. Det er dog også ulemper ved bogen på papirform, da det f.eks. ikke er så let at søge i den som det er med en bog i et elektronisk format.

Jeg tror mange mennesker i dag anser CD'en som et lettere forældet format der bruges til dataudveksling. Her vil mange nok foretrække i stedet at downloade digitalt. For forlæggeren og den lille selvstændige forfatter er der dog en fordel ved CD formatet fremfor papirformatet, idet man ikke på forhånd behøver investere mange penge i at få trykt et oplag. I stedet kan man producere de enkelte eksemplarer efterhånden som folk køber dem. Heldigvis går den teknologiske udvikling indenfor print-on-demand hurtigt fremad, og det må forventes, at print-on-demand af kun ganske få eksemplarer i løbet af få år bliver så billigt, at det er et fordelagtigt alternativ for forfattere og forlag med "smalle" bøger.

Det er også et andet problem for forfatteren, som ønsker at distribuere sine bøger på CD, og brænde CD'erne efterhånden som folk bestiller: Det er, at der betales en afgift til Copydan, som overstiger prisen på den blanke CD uden afgift, og går til musikindustrien. Det er konkurrenceforvridende og ikke rimeligt.

Hvad angår DRM, som Per Mortensen omtaler i andet afsnit, er det et alvorligt problem. Det har skabt mange pirater når folk har fundet ud af, at deres lovligt indkøbte værker ikke længere kan ses p.g.a. problemer med DRM-teknologien. Disse folk føler sig med god grund snydt, og finder i stedet en ulovlig kopi af de pågældende værker.

DRM er efter min mening opfundet af lidt for smarte forretningsfolk, som ser et marked blandt rettighedshavere, som er bange for ulovlige kopier. At de er lidt for smarte skyldes, at DRM aldrig kan komme til at virke. Det kan bevises både teoretisk og praktisk. Hvis folk skal kunne se de DRM-beskyttede værker, er man også nødt til - på den ene eller den anden måde - at give dem alle de oplysninger der skal til for at lave en kopi. Information kan kopieres. At gøre information ikke-kopierbart, er lige så umuligt som at gøre vand tørt.

Der er også nogle ting omkring DRM, som kan blive overordentligt farlige for vores samfund, hvis det bliver almindeligt: Med DRM kan rettighedshaverne nemlig på ind på folks computere og slette eller ændre i værker, som folk allerede har købt. Det har eksperter advaret om længe, men for nyligt så vi et konkret eksempel, da Amazon slettede lovligt indkøbte DRM-inficerede kopier af George Orwells romaner "1984" og "Kammerat Napoleon" på kundernes aflæsere. På samme måde som rettighedshaverne kan slette værker, kan de også rette i værkerne. Hvis DRM var almindeligt for nyhedsrapportering, kunne historien let forfalskes, på samme måde som i romanen "1984", hvor hovedpersonens arbejde består i at rette gamle avisartikler så de passer til det billede magthaverne gerne vil give i dag.

Introduktion af Per Mortensen

Inden jeg svarer på selve indlægget vil jeg gerne lige introducere Per Mortensen.

Per Mortensen er en af de helte, som med livet som indsats har været med til at forsvare vores frihed. Under besættelsen blev Per Mortensen aktivt medlem af satobagegruppen BOPA. Denne indsats var ikke bare med til at sikre Danmarks frihed, men også, at de allierede kunne vinde krigen, idet den lokale modstand i de besatte lande var med til at holde mange tyske soldater væk fra frontlinierne.

I dag er Per Mortensen forfatter og forlægger.

pdfbog.dk

Tak for roserne, men print on demand (POD) er på vej ud. Jeg har udgivet 8 bøger på POD, men i dag er det næsten ikke muligt. Alle seriøse trykkerier er blevet meget dyre (finanskrisen?), og markedsføring med anmeldelser og medieomtale eksistere kun for 5% af de nye bøger, men nettet er jo heldigvis fremragende . Download er almindeligvis ikke muligt af tekster på 120 MB (Danevirkes Kanoner). Med hensyn til at læse bøger på en computer, er det et aldersfænomen, idet alle mine unge venner læser næsten alle deres tekster her. Noget andet er, at teksterne skal tilpasses, både grafisk og indholdsmæssigt til skærmen. Nye bøger bliver nok mere zapperagtige og indholdstunge og uden de traditionelle spændingskneb. Krimien vil nok altid komme på papir.

Per

Bøger på skærmen

Jeg har en Sony eBook Reader. Den benytter eink, som visuelt ligner gråt papir. Den adskiller sig fra en LCD-skærm ved at skærmen (lige som papir) bliver endnu bedre i sollys.

Jeg brugte den heftigt i 3 mdr i troperne, hvor solskin gjorde det umuligt at se en LCD-skærm.

Der er ulemper ved ebogslæseren:

* Det er bøvlet at bladre 2/3 ind i bogen. Man kan dog bookmarke sider.
* Man kan ikke lige flippe gennem en bog.
* Min ebogslæser crasher ved store bøger.
* Skærmopdateringen er en side pr sekund - hvilket ikke er et problem når man læser, men et problem, hvis man bladrer sider frem og tilbage.
* Den er langt dyrere end en almindelig bog (jeg gav 300 USD), og den ca lige så følsom overfor snavs og vand som en papirbog.
* Skærmen er sort/hvid. Farver på forsøgsstadiet - men det tager nok et par år endnu.

Der er fordele ved ebogslæseren:

* Den bruger kun strøm når man bladrer. Jeg brugte den 1 time dagligt og skulle oplade en gang om ugen.
* Skærmen ligner almindeligt papir. Den virker fremragende i solskin. Se hvordan skærmen virker på https://en.wikipedia.org/wiki/E_Ink
* Bogryggen yder ikke modstand, som visse paperbacks gør, så man har ikke problemet at det er svært at læse den inderste centimeter.
* Bøgerne fylder ikke noget. Min ebogslæser kan læse SD-kort, som idag kan rumme 64 GB. Det dækker nemt hele mit bibliotek - selv hvis Danevirkes Kanoner skulle være der i et par kopier.
* Nyere eboglæsere har trådløs netværk, så det er nemmere at hente nye bøger
* Nyere eboglæsere har trykfølsom skærm, så man kan tage noter.

Når priserne på de trykfølsomme kommer ned, tror jeg ebogslæserne kommer til at være langt mere udbredte.

Derfor er jeg ikke så sikker på, at krimien forbliver på papir.

Citering

Nu skriver jeg en del, og det er en stor fordel at kunne citere (i.e. ved at kopiere) direkte fra kilden. Det er besværligt med papirbøger hvor jeg er nødt til at skrive det af.

En fordel af at ens bibliotek ikke fylder så meget, er at det er meget lettere at finde sine kilder frem så man kan lave præcise kildehenvisninger. Hvis jeg fx har lånt et bog på biblioteket og senere et halvt år efter får brug for at citere den, så er jeg nødt til at bestille bogen hjem igen (tager tid, især hvis der er kø). Alternativet er at købe alle gode bøger, men det er alt for dyrt (især på SU) og fylder for meget. Problemerne forsvinder når copyrighten til ikke-kommercielt brug fjernes og e-bøger bliver udbredte. Det er en fremtid jeg som intellektuel er meget spændt på!

Print-on demand og downloads

Teknologien omkring print-on-demand bliver ved at at udvikle sig. Selvom der måske i øjeblikket er problemer med prisen p.g.a. finanskrisen, tror jeg det på sigt bliver fremtiden for smalle bøger. Nok som print-on-demand af enkelt-eksemplarer, som sendes direkte fra trykkeriet til kunden.

Downloads på 120 MB skulle slet ikke være noget problem. På fildelingsnet er en af de mest populære værkstyper film, og de fylder normalt mindst 650 MB. Hvis du tænker på downloads fra en hjemmeside du selv driver, skal du være opmærksom på, at priserne for trafik (per GB) er usædvanligt høje her i landet i forhold til vore nabolande. De danske lavpris-udbydere der ikke tager penge for trafik, plejer at sparke kunderne ud, hvis de bruger for meget trafik.

Min udbyder, one.com, skriver

Min udbyder, one.com, skriver i hvert fald noget lignende om det i vores kontrakt. Jeg har nogle gange været bange for at lægge filer ud på min side fordi, at der ikke er angivet nogle retningslinjer i kontrakten. De har ret til at ophæve aftalen uden begrundelse.