Partiets holdning til ophavsretten

Ophavsretten er uforenelig med grundlæggende frihedsrettigheder som ytringsfriheden, retten til fri kommunikation og retten til privat kommunikation. I det mindste i så høj grad, som den er blevet udvidet til også at dække privat ikke-kommerciel kopiering og distribution af værkerne.

Hvis man effektivt skal stoppe ulovlig distribution af ophavsretsligt beskyttede værker på nettet bliver man nødt til at overvåge al privat kommunikation på nettet. Jeg kan sende en ulovlig mp3-fil i en mail til min advokat, læge eller præst, og for at sikre mod dette er det nødvendigt at nogen kan kigge i alle mine mails. Det samme gælder også, hvis jeg sender en mail med et tip til en journalist, og derved forsvinder journalisternes kildebeskyttelse. En naturlig konsekvens er, at det skal forbydes at kryptere privat kommunikation. Ophavsretslobbyens resourcestærke lobbyister arbejder hårdt for at skabe en sådan retstilstand, idet den kan hjælpe deres forældede forretningsmodel. IPRED2-direktivet, som er på vej fra EU, vil således indføre så høje strafferammer, at aflytning er muligt, hvis man er mistænkt for at kopiere ulovligt.

I Frankrig er man ved at indføre nye regler, så en internetbruger kan smides af nettet, hvis han tre gange er blevet beskyldt for at kopiere ulovligt på nettet. Der kræves ingen beviser for de påståede krænkelser, og ingen domstol skal tage stilling før man bliver smidt af nettet. Samtidig er der tale om kollektiv afstraffelse (uden dom!), idet medlemmerne i en husstand normalt deler internetforbindelse. Ophavsretslobbyen arbejder hårdt på at kopiere denne lovgivning til andre lande, og for nyligt lykkedes det dem at få indført ændringsforslag i EU's kommende telekom-pakke, som gør dette muligt.

Sager om blokering på internettet er ved at blive almindelige. Den første vi så her i landet var mod Allofmp3, og begrundelsen for fogedforbudet mod Tele2 var at man ikke kunne vente på de retssager der kørte mod Allofmp3 i Rusland. Der er ikke mange der ved, at IFPI betalte Tele2 en pose penge for at undlade at køre sagen videre i retssystemet. Og der er ikke mange der ved at blokeringen af Allofmp3 stadig findes, selvom de i Rusland i dag er blevet frikendt ved alle retsinstanser. Den russiske lovgivning der gør Allofmp3 lovlig svarer til den lovgivning vi har her i landet der giver KODA lov til at give tilladelse til brug af ophavsretsligt beskyttet musik på hjemmesider. Men i modsætning til her i landet, kan en ophavsmand skrive til KODAs russiske søsterselskab og forbyde dem at give en sådan tilladelse til Allofmp3. Ingen har gjort det, da det er mere interessant at få indført en retstilstand hvor man kan blokere for udenlandske hjemmesider man ikke kan lide. Blokeringssagerne er indtil videre kulmineret i Folketingets beslutningsforslag B137 om indførelsen af et statsligt censurnævn, som skal kunne træffe bindende (for teleselskaberne) beslutning om blokering af steder på nettet der linker til ulovligt indhold. Ifølge beslutningsforslaget skal ingen domstol tage stilling til blokeringen.

Børnepornofilteret har også været misbrugt: På en konference for antipirater i Stockholm sidste år udtalte Generalsekretær for IFPI Danmark Johan Schlüter at politikerne ikke forstår piratkopiering, men at de forstår børneporno. Han mente at man ved at blande disse ting sammen kunne få politikerne til at acceptere censur af nettet for ulovlige kopier. Omkring en måned senere lækkede nyheden om at The Pirate Bay skulle i det svenske børnepornofilter. Politiet opgav dog dette, da medierne begyndte at skrive om det. Det svenske politi har på intet tidspunkt efterforsket The Pirate Bay omkring børneporno, og de har endnu ikke kunnet redegøre for hvad på The Pirate Bay der skulle være børneporno. En mindre kendt sag er en svensk kendt ophavsretskritiker, som kom i både det svenske og det danske børnepornofilter. Der har heller ikke været nogen form for politiefterforskning mod ham, så noget tyder på, at årsagen til disse blokeringer har været en anden end børneporno.

Vi står ved en skillevej, hvor vi bliver nødt til at træffe en beslutning: Vil vi, for at beskytte forretningsmetoder der er blevet forældede på grund af den teknologiske udvikling, gøre informationssamfundet til en politistat? Eller vil vi tilpasse ophavsretten til den teknologiske udvikling, så vi kan bibeholde de frihedsrettigheder vi ellers mener er nødvendige i et vestligt demokrati?

Piratpartiets holdning er klar. Det er nødvendigt at tilpasse ophavsretten. Vi vil ikke afskaffe den, da den oprindelige tanke med den (at give kunstnerne et incitament til at skabe nye værker ved at give dem et tidsbegrænset monopol på kommerciel udnyttelse af deres værker) er god. Ophavsretten er en handel mellem samfundet og kunstnerne, hvor samfundet får fordel af flere kulturelle værker mod til gengæld at opgive en del af friheden til at kopiere. Desværre er denne handel på grund af alt for dygtige ophavsretslobbyister og svage politikere kammet helt over til rettighedshavernes side, så den balance der ellers er så vigtig for ophavsretten mangler.

Vi mener, at privat ikke-kommerciel kopiering og spredning af ophavsretsligt beskyttede værker skal være tilladt. Det er simpelthen nødvendigt, hvis informationssamfundet ikke skal blive en politistat, eller et samfund hvor folk rutinemæssigt overtræder loven da deres ulovligheder ikke kan afsløres. Og det er ikke så radikalt som mange tror: Indtil 1995 var det f.eks. helt lovligt at kopiere en CD (eller en kopi af en CD) og give den til en ven.

En konsekvens af, at enhver privatperson frit kan kopiere og sprede beskyttede værker hvis det sker ikke-kommercielt, er at eksemplarsalg til private ikke længere bliver muligt. Her må vi huske på, at eksemplarsalg ikke er den eneste forretningsmodel for kunstnerne. Og folk har pengene og er villige til at bruge dem på kultur. I takt med at piratkopiering er blevet mere og mere almindeligt, er folks forbrug af penge på kultur støt steget. Intet tyder på at det vil ændre sig, hvis man gør fildeling af ophavsretsligt beskyttede værker lovligt.

Desuden mener vi, at ophavsrettens tidsbegrænsning skal rettes tilbage. Da vi for omkring 100 år siden tiltrådte Bernerkonventionen, var beskyttelsestiden 10 år fra værkets udgivelse. I dag er den 70 år efter udgangen af det år hvor den sidste af værkets kunstnere døde. Alle udvidelserne af tidsbegrænsningen er sket med tilbagevirkende kraft. En vigtig grundtanke i ophavsretten er, at den er tidsbegrænset. Men det er den jo reelt ikke, når man med tilbagevirkende kraft udvider tidsbegrænsningen lige så hurtigt som tiden går. Vi mener at et værk kun skal være beskyttet i fem år fra værkets udgivelse, idet det er i denne periode at næsten alle pengene tjenes.

Selvom tidsbegrænsningen kun har betydning for kommerciel værksudnyttelse, når privat ikke-kommerciel kopiering og spredning af værker er tilladt, har den stor betydning for kulturens udvikling. Det skyldes, at kunstnerne i dag ikke kan bruge dele af ældre værker i deres egne værker. Med en tidsbegrænsning på fem år, er kunstnerne beskyttet mod at andre udnytter deres værk kommercielt i de første år, samtidig med at de frit kan bruge alle værker der er mindst fem år gamle i deres egne værker.

"Blokeringssagerne er indtil

"Blokeringssagerne er indtil videre kulmineret i Folketingets beslutningsforslag B137 om indførelsen af et statsligt censurnævn, som skal kunne træffe bindende (for teleselskaberne) beslutning om blokering af steder på nettet der linker til ulovligt indhold. Ifølge beslutningsforslaget skal ingen domstol tage stilling til blokeringen."

Hvordan kan man lave et folketingsforslag der griber ind i domstolenes rettighed til at føre sager? Det strider da imod den helt basale lære om separation af magterne. Uhyrligt at folketinget mener politikerne har magt til at bestemme, hvilken områder domstolene skal begå sig i.

Politikerne har været svage og forholdsvis intetanende om ophavsrettigheder, men også medierne har gjort meget lidt for at fremme denne sag. Det er sjældent at jeg overhovedet hører om ophavsrettigheder og den nye lov om forlænget copyright har ikke været at se på tv'et. Måske er det derfor folk gerne vil forsvare det frie internet, fordi den giver os mulighed for selv at finde oplysninger fremfor de efterhånden meget snævre mainstream nyhedskanaler. Jeg er ligeglad med vejret og alt det andet bras der bliver sendt på tv2 godaften.

Beskyttelsestid

"Da vi for omkring 100 år siden tiltrådte Bernerkonventionen, var beskyttelsestiden 10 år fra værkets udgivelse"

Jeg har virkelig svært ved at forstå hvorfor man ikke går ind for en komplet afskaffelse af beskyttelsestiden.
Jeg mener enhver beskyttelsestid skæv vrider lige konkurence (hvis man nu synes om kapitalisme) og ellers kan man jo sige at beskyttelsestiden ikke fremmer videre udvikling og sammenarbejde mellem organisationer/firmaer.

hvis folk er interesseret i hvad beskyttelsestid har fucket op så er dampmaskinen et godt eksempel.