You are here

Fri sampling

Eksklusivrettigheder kvæler innovation

Nutidens mere restriktive love og fortolkninger af "krænkelse" af ophavsret, gør det særlig vanskeligt for kreative musikere, filminstruktører og billedkunstnere, ja, selv forfattere, at skabe nye værker. Især dem, der skaber værker,ved hjælp af bearbejdning og genbrug af dele af gamle værker. I princippet, er alt dette nu ulovligt, uden udtrykkelig tilladelse fra alle indehaverne af den "copyright", der er gældende.

Sampling af musik

Mix og remix-teknologien har længe været en etableret musikform, og inden da "samplede" kunstneren såvel spillestil som "sound" så godt man nu kunne, først ved at efterligne for siden at skabe deres egne versioner.

Nu kan man sagsøges, for at lyde "for meget" som et andet værk udgivet af større pladeselskaber. Dette forhindrer naturligvis ikke pladeselskabernes artister, i ofte at kopiere egne, eller andres tidligere udgivelser, men hindrer kun, at uafhængige kunstnere får adgang til at bearbejde materialet.

Begrænse de eksklusive rettigheder til originale værker

Vi ønsker at gøre det enklere, at bearbejde og genbruge dele af gamle værker. Dette skal umiddelbart ses, som en legitim form for citering. Eksisterende love mod plagiater, baseret på moralsk ejerskab, har længe været tilstrækkelige, til at beskytte ophavsmandens interesser. Der er ingen grund til den seneste tids, ekstreme nye restriktioner.