You are here

Ophavsretten truer ytringsfriheden

Nutidens ophavsret indebærer alvorlige begrænsninger af ytringsfriheden, for dem der ønsker at bruge de midler, som den nye teknologi tilbyder, og det moderne samfund kræver.

Politiske aktivister, som ønsker at fremføre deres budskaber, bliver regelmæssigt konfronteret med problemet i praksis. Mulighederne for at udtrykke sig, der fandtes for hundrede år siden, er stadig fredede, men ophavsretten pålægger de fleste nye udtryksformer, omfattendebegrænsninger, for den almindelige borgers brug.

Film som udtryksmiddel

Lad os antage, at en person der er kritisk over for USA's indsats i Irak, ønsker at sammensætte en film, hvor han tager en TV-tale af George Bush, og klipper den sammen med billederne af overgreb i Abu Ghraib-fængslet, og fotos af sårede civile irakere.

Det må man ikke. George Bush ejer ophavsretten til sine taler. Billederne fra Irak, ejes enten af de vagter der har deltaget i grusomhederne, eller af de internationale nyhedsbureauer. At bruge dem til at udtrykke en politisk holdning på internettet, er en overtrædelse af loven om ophavsret, der kan lede til fængselsstraf.

Det er stadig tilladt at kritisere præsident Bush i tekstform, men ønsker man, at udtrykke sig på en moderne måde, så man har en chance for at fange folks opmærksomhed, er det forbudt.

Billeder på blogs

Endnu et hverdagseksempel, der dagligt påvirker alle der blogger om politik på internettet. Det er helt fint, i tekstform at kritisere alle Brian Mikkelsens forslag om at staten bør indføre overvågning, men ønsker man at illustrere sin tale med et billede af justitsministeren, trues man igen med bøder eller fængsel. Der er jo nogen, der ejer billedet.

Som medborger har man lov til at sige sin mening. Men kun så længe man gør det på en kedelig måde, der medfører at færre læser hvad man har skrevet. Det formsprog, som aviserne har gjort til en selvfølge, hvor tekst og billede arbejder sammen for at bringe budskabet ud, er i praksis forbeholdt dem der betaler. Almindelige borgere må ikke.

Oversættelser i EU

Ophavsretten ligger også alvorlige hindringer i vejen for politiske organisationer, der ønsker at skabe en fælles debat på tværs af nationale grænser i Europa, fordi det er forbudt at udgive oversættelser uden tilladelse. Jeg har selv været konfronteret med dette problem som en aktivist inden for den pan-europæiske bevægelse FFII.org, der kæmpede mod et EU-direktiv om softwarepatenter.

Uden at gå i nærmere detaljer, var der således et tidspunkt, hvor den danske minister kom tilbage fra et ministerrådsmøde i Bruxelles, og serverede en historie i de danske medier, hvor han beskyldte hans hollandske kollega for noget. I de hollandske medier, påstod den hollandske minister noget andet, og lagde skylden på den danske minister. (Faktisk havde de to ministre handlet i forening, med henblik på at ignorere direkte ordrer fra deres respektive parlamenter, men det er en anden historie.)

Vi ville gerne sammenbringe de to nationale debatter således, at danske medier kunne tage del i hvad de hollandske sagde, og vice versa. Vi havde adgang til både de hollandske og skandinaviske aktivister, der kunne oversætte avisartikler til engelsk, men ophavsretten forhindrede os i at gøre det.

Selvfølgelig havde vi været i stand til at skrive vores egne artikler, hvor vi indirekte rapporterede hvad der blev skrevet i de to lande. Det ville have krævet langt mere arbejde, og havde ikke givet det samme resultat. For medierne, er det noget helt andet at "Danmarks førende dagblad skriver..." sammenlignet med "en aktivistisk organisation hævder...".

Resultatet denne gang var i alle tilfælde, at vi ikke turde lægge vores oversættelser ud, og at der var aldrig nogen debat over de nationale grænser. Ophavsretten havde lagt alt for store hindringer i vejen.

Er det her rimeligt?

Piratpartiet mener det ikke. Vi mener, at al ikke-kommerciel brug af ophavsretsligt beskyttet materiale bør være fri. Det ville løse ovenstående problemer.

I debatten fremstilles det ofte, som om vi ophavsretkritikere kun er interesseret i gratis film og popmusik, men spørgsmålet er langt større end som så. Det handler også ombetingelserne for den åbne demokratiske samtale i det spirende informationssamfund Og det berører os alle.

Christian Engström
Tidligere aktivist mod softwarepatenter, nu MEP for Piratpartiet i Sverige.