You are here

Forbud mod DRM

DRM er restriktioner som ligger uden for loven ...

Piratpartiet vil oprette en almenret til kultur, hvor producenternes rettigheder er afbalanceret med forbrugernes. Det er ikke nok, at loven giver os al mulig ret til at gøre noget. Det skal også være teknisk muligt at gøre det, hvis loven skal have nogen betydning.

Hvis alle skove og marker pludselig en dag var omgivet af høje pigtråd hegn, ville vi ikke længere har nogen glæde af almenretten. Når det gælder retten til at bruge naturen, vil det aldrig ske. For det første, ville det blive meningsløst dyrt for grundejerne, men der er også love der forhndrer det. En grundejer kan ikke bare beslutte, at han ikke kan lide hvad loven siger, og opbygge tekniske barrierer der gør det umuligt for borgerne, at udøve deres rettigheder.

Men for almenretten til kultur, er dette en reel trussel. Den såkaldte DRM-teknologi, eller Digital Restrictions Management¹ begrænser allerede mange af vores juridiske rettigheder til at kopiere og bruge kultur. DRM svarer til en pigtrådsindhegning rundt om dem, der ønsker at udøve deres rettigheder, og i den digitale verden koster det ikke noget for ophavsretsindehaverne, at sætte begrænsende pigtrådshegn op.

... men med lovlig beskyttelse

Det nye danske lov om ophavsret gør det til en forbrydelse at "omgå tekniske beskyttelsesforanstaltninger". Tekniske sikkerhedsforanstaltninger omfatter hardware eller software, der hindrer kopiering eller omgåelse af beskyttelsesteknologien. Hvis man køber en CD, film, e-bog eller noget andet der indeholder DRM restriktioner, er man altså ikke berettiget til at omgå restriktionerne, selv om formålet er en anvendelse, som ellers er tilladt i henhold til loven om ophavsret.

Som et eksempel brugte Lawrence Lessig i et afsnit af bogen Free Culture en e-bog virksomheden Adobe publicerede; en tekst hvor ophavsretten er udløbet for længe siden, det var Alice i Eventyrland. Alle har i dag ret til at gøre hvad de vil med Lewis Carrols tekst, der blev publiseret første gang i 1865.

Men i dette tilfælde besluttede Adobe at ændre "rettighederne" for e-bogen, så man ikke kunne kopiere dele af den, ikke kunne udskrive sider fra den, og ikke engang give den væk eller låne den til en ven.

Et andet eksempel er de kopisikringer der forekommer i noget videoudstyr, som gør det umuligt at give kopier væk af videoer man selv har optaget på sit videokamera; lad os sige fra en vens bryllup. Sådant materiale har man jo selv skabt, men det spiller ingen rolle.

Alt det her er ting man har al ret i verden til at gøre, men ingen glæde har af, da virksomhederne har besluttet at bruge deres DRM-teknologi til at fratage den enkelte forbruger muligheden for at udøve denne ret. Det gør det ikke bare teknisk vanskeligt i praksis at udøve sine rettigheder, som loven er skrevet i Danmark (og USA) i dag, er det ulovligt at bare at forsøge.

For at vende tilbage til analogien med almenretten til naturen, er det som om grundejerne ikke blot har ret til at suspendere almenretten ved frit at indhegne så meget de ønsker, men også at de kan forbyde folk at forsøge at klatre over disse hegn.

Forbud mod DRM

Giver man de store medievirksomheder retten, spiller det ingen rolle, hvor meget den lovstiftende forsamling siger bør være tilladt. Med DRM vil det under alle omstændigheder, ikke være teknisk muligt.

Derfor er der behov for et forbud mod DRM-teknologier.

På længere sigt ønsker vi et forbud mod DRM indført i hele Europa. Fælles regler i hele det europæiske marked sikrer, at det vil være umagen værd, endog nødvendigt, at få alle store virksomheder til at levere deres produkter i en version uden DRM, selv om de vælger at fortsætte med DRM på andre markeder.

Indtil vi kan få en fælles europæisk løsning, kan der opstå situationer, hvor der ikke findes tilfredsstillende DRM-frie alternativer for forbrugerne. I sådanne tilfælde skal produkter med DRM-teknologi i alle tilfælde forsynes med klare advarsler, der rådgiver køberen om, at produktet indeholder teknologi, der er tilsat for at berøve offentligheden dele af deres juridiske rettigheder.

Piratpartiets opfattelse

Teknologi der har til hensigt at begrænse forbrugerens lovfæstede ret til frit at kopiere og bruge den information og kultur, bør forbydes. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, eller hvor et forbud ville medføre store ulemper for forbrugeren, skal produkter der indeholder DRM-teknologi i alle tilfælde forsynes med klare advarsler.

Note: De som ønsker at implementere DRM opfatter forkortelsen som Digital Rights Management. Men når det udelukkende drejer sig om medievirksomhedernes rettigheder og restriktioner for forbrugere og borgere, er Digital Restrictions Management en mere korrekt betegnelse.