Piratpartiet
Piratpartiet er Danmarks informationsparti.
Hvad går det så ud på?
Vi sætter fokus på retten til et privatliv og den personlige integritet, samt retten til at deltage i udviklingen af kultur og viden.
Vi kæmper imod dem, der mener at det er statens opgave at overvåge sine borgere i et omfang som selv ikke de gamle østblokke formåede det.
Og vi tror, at de mellem 500.000 og 1.000.000 danskere der i dag aktivt fildeler, er ved at være trætte af at blive kaldt kriminelle, og derfor vil vi komme dem til hjælp.
Hvad står Piratpartiet for?
Piratpartiet står for en stærk beskyttelse af den personlige integritet, hvor, blandt andet, staten ikke skal have ret til at aflytte borgere uden begrundet mistanke, brevhemmeligheden skal udvides til en generel kommunikationshemmelighed og retten til et privatliv skal grundlovssikres.
Vi mener også, at alle frit skal kunne sprede og bygge videre på kultur, information og viden - altså en kraftig stækning af ophavsretten, og en total afskaffelse af patentretten. Kunstnere skal selvfølgelig kunne tjene penge på sine værker, men ikke indtil 70 år efter sin død som det er tilfældet idag. Privat kopiering uden økonomiske motiver skal være helt ubegrænset.
Vi tager ikke stilling i andre spørgsmål, specielt ikke i fordelingspolitiske spørgsmål. Ideen er at samle alle dem der er enige i vores politik, og lige som os mener at den er central for den videre udvikling af det danske samfund, på tværs af det traditionelle venstre-højre spektrum.
Er Piratpartiet så til venstre eller til højre?
Det sjove er at de røde som regel anklager os for at være blå, og de blå anklager os for at være røde. I virkeligheden spænder vi over hele den traditionelle venstre-højreskala; der findes argumenter fra alle sider for at afskaffe patenter og for at begrænse ophavsretten. De røde ser at vi skaber en ukrænkelig allemandsret til kultur og viden, de blå ser at vi afvikler et markedshæmmende monopol. Andre blæser helt på venstre-højreskalaen og vil bare stoppe dem, som holder teknikkens og samfundets udvikling tilbage for egen vindings skyld.
Har du flere spørgsmål, så læs vores FAQ eller tag kontakt og spørg os direkte.
Seneste kommentarer
6 hours 26 min ago
4 days 3 hours ago
4 days 20 hours ago
5 days 37 min ago
6 days 8 hours ago
6 days 8 hours ago
6 days 9 hours ago
6 days 12 hours ago
6 days 12 hours ago
6 days 22 hours ago