Piratpartiet indtager EU-Parlamentet
I dag gik vælgerne i EU til stemmeurnerne. I Sverige og i Tyskland havde de mulighed for at stemme på Piratpartiet.
De foreløbige opgørelser fra Tyskland siger, at Piratpartiet her fik 0,9 procent af stemmerne. Det rækker ikke til et mandat, men er dog et bedre resultat end da Piratpartiet i Sverige første gang i 2006 gik til valg.
I Sverige siger de foreløbige opgørelser, at Piratpartiet fik 7,1 procent af stemmerne. Det rækker til eet mandat, men er tæt på to mandater. Den foreløbige opgørelse inkluderer ikke brevstemmer og stemmer, hvor vælgeren har skrevet Piratpartiets navn på en blank stemmeseddel, så hvis mange i disse to grupper har stemt på Piratpartiet i Sverige, er der stadig en lille chance for, at de kan ende med to mandater. Ellers vil Piratpartiet, hvis Lissabontraktaten vedtages, sandsynligvis få et af de to ekstra mandater der så vil være til Sverige.
"Alene et enkelt mandat i EU-Parlamentet er en stor sejr", udtaler formand for Piratpartiet i Danmark, Ole Husgaard. "Det betyder, at piratpartister vil have deres daglige gang i Parlamentet, og herved kunne dele ud af deres ekspertise på de områder, hvor Piratpartiet har en politik, til de øvrige parlamentarikere. Det vil gøre arbejdet langt sværere for de mange lobbyister, som for at forsvare snævre erhvervsmæssige hensyn forsøger at påvirke EU til at nedmontere vore borgerrettigheder."
Selvom det måske kunne give et ekstra mandat til Piratpartiet, håber Ole Husgaard dog ikke, at Lissabontraktaten vedtages: "Vi har et alvorligt problem med det demokratiske underskud i EU, hvilket blandt andet ses af den lave valgdeltagelse. Lissabontraktaten cementerer det demokratiske underskud ved at fastslå, at EU-Parlamentet ikke må få mere magt end Ministerrådet.", siger han, og fortsætter "Der har været to folkeafstemninger med tydelige nej til forfatningstraktaten, hvorefter man ændrede den, så det blev lettere at undgå folkeafstemninger og omdøbte den til Lissabontraktaten. Så havde vi endnu en folkeafstemning om den i Irland med et klart nej, og alligevel forsøger teknokraterne at få den gennemført. Det er en hån mod demokratiet."
Godt Gaaet :)
Noerj hvor er det bare laekkert at se Sverige fik en Mandat :) Super godt gaaet :)
Fedt at se fremgang i de forskellige lande :)
Sådan der!!!
Godt og se der er nogen der har hovedet skruet ordenligt på;)
Håber på en dansk opstilling næste gang.
Klasse!
Intet mindre end klasse.
Men som jeg har nævnt andetsteds betyder det også at vi her i landet har en hel del at leve op til lige pludselig :)
Vi har et stort arbejde foran os
Ja, vi skal også vælges ind her i landet.
Den formelle godkendelse af underskriftsblanketter og partinavn er undervejs i Valgnævnet, og når den er på plads kan vi begynde at samle underskrifter.
Indsamling af underskrifter er et gevaldigt stort arbejde. Men heldigvis er vi snart ved at være tilpas mange aktive medlemmer til, at det er realistisk at begynde at samle underskrifterne.
yay
Af ren nysgerrighed, hvor mange medlemmer er der lige nu? Det sidste jeg læste var omkring 100, men jeg er sikker på det antal er forældet.
Nu er jeg ret ny i forbindelse med reel politisk aktivitet, så hvordan foregår en underskriftindsamling i det hele taget? Er det noget med at stemme dørklokker eller lægge sedler i forskellige butikker/aktivitetsområder der har med målgruppen at gøre?
Hvorom alting er er jeg da helt klar på at tage en tørn hernede i Haderslev, omend det sgu nok ikke er hernede de fleste underskrifter kommer - every bit counts tho, når målet er 70.000 ;)
Antal medlemmer?
#ThunderZtorm
Jeg er blevet medlem i weekenden, og har fået medlemsnummer 197, så vi er omkring de 200 nu.
Puha
Der er sgu langt op til de 20.000 vi kunne være hvis vi havde samme opbakning som svenskerne ;)
Der er ikke andet for end at klø på, sprede ordet om vores eksistens og forsøge at få de underskrifter så vi kan stille op til næste folketingsvalg.
Folk skal vide vi eksisterer
Vi er nødt til at gøre opmærksom på at vi findes.
Lørdag den 6., dagen før valget, var der landskamp mellem Danmark og Sverige. De svenske pirater var på gaden fordi det var valgkamp. Og mange danske fodboldfans var også på gaden i Stockholm.
Og jeg har hørt flere historier om, hvordan de danske fodboldfans kom hen til piraterne, og sagde: "Fedt parti. Bare vi havde det i Danmark også". Der er altså stadig mange her i landet, som ikke ved vi eksisterer.
Spred ordet om at vi også findes her. På blogs, i forums, ved at snakke med venner - alle steder, hvor det kan være relevant at nævne det.