Principprogram
Hej allesammen
Jeg har lige meldt mig ind i partiet og i principprogrammet undrede jeg mig over de sidste sætninger.
" Piratpartiet søger ikke at sidde i en regering. Vores mål er, ved at være tungen på vægtskålen i blokpolitikken i Folketinget, at støtte den regering der bedst arbejder for de spørgsmål, vi har i vores program. Vi vil i så fald støtte regeringen i de andre emner, hvor Piratpartiet ikke tager stilling.
For at kunne enes som politisk bevægelse tager vi ikke stilling i andre politiske spørgsmål der ikke er relateret til de principper, som vi har givet udtryk for.
Vi forener os omkring værnet af retten til privatlivets fred og kritikken af ophavsret og patenter."
Jeg er enig i at der kan være noget taktisk i denne formulering, men man må også overveje om det ikke lyder lidt useriøst og uansvarligt?
Vi kan blive tvunget til at sidde i en position, hvor vi kan lægge stemmer til afgørende og vidtrækkende spørgsmål, og bør derfor ikke blot være stemmekvæg.
Jeg er klar over at det er krævende at opbygge et partiprogram, med politik på alle områder.
Jeg er klar over at det er lettere at finde samarbejdspartner, når man ikke behøver at tage stilling til deres politik.
Men jeg er også klar over at Piratpartiet kan tilbyde meget mere end sikring af den personlige integritet og fri-information.
Vi kan tilbyde at skabe et parti som hviler på open source tilgangen. Det skal forstås som at medlemmerne selv generer politikken, eksempelvis igennem foraer. Vi har set succesen fra wikipedia. Her opleves det, at der i community’et opstår en konsensus omkring artiklerne. På samme måde kunne vi generer vores politik. Eventuelt kunne vi også udarbejde vores politik igennem samarbejde med andre foreninger. Det vil sige at Piratpartiet kunne give civilsamfundet mere politisk slagkraft.
Ikke nok med at partiet hviler på en open source tilgang, kan det også være den røde tråd i vores politik. Vi vil indrette et samfund som fordre frihed, samarbejde og vidensdeling.
Lad os i det mindste forsøge at se hvad vi kan komme op med på de forskellige områder. Der er ingen grund til at begrænse os fra starten af.
Under alle omstændigheder, syntes jeg det er en interessant diskussion og ville høre om det virker fornuftigt, at slette ovenstående citat på sigt? Jeg tror på at der er mere som samler, end splitter os. :-)
Rhoegh
Hej folkens -- jeg tillader
Hej folkens -- jeg tillader mig at puste liv i denne gamle tråd, for jeg har lignende bekymringer.
Jeg er enig i ideen med at indgå kompromisser, men een ting falder mig for brystet: "Vi vil i så fald støtte regeringen i de andre emner, hvor Piratpartiet ikke tager stilling". Hvad er det nu for noget? Hvorfor skal vi lige præcist støtte regeringen, hvis vi ikke har nogen videre mening for eller imod? Jeg synes da det virker oplagt helt at undlade at stemme i sådanne sager, frem for på forhånd at have skrevet i sten at vi støtter den siddende regering.
Ikke nødvendigvis VKO
Først skal jeg lige have styr på noget, når du skriver "regeringen" mener du så den nuværende borgerlige VKO regering?
Det der snakkes om her og under vores afsnit om "Rollen som vagtmester" er bare den blok som går med på vores krav om fri viden, fri kultur og beskyttet privatliv og som vi kan lave et flertal med. Til gengæld for at vi kan få vores politik gennemført vil vi støtte denne regering(det kan både være soc. dem. eller VKO) i alt deres politik.
og som plc skriver:
"Det er vel prisen for indflydelse i et repræsentativt demokrati -- man må være parat til at gå på kompromis og nogle gange alliere sig med nogen, man ikke er helt enige med. Lidt ligesom forholdet mellem V og DF i dansk politik."
Arbitrær sammensætning
Jeg taler om sætningen "Vi vil i så fald støtte regeringen i de andre emner, hvor Piratpartiet ikke tager stilling". Måske misforstår jeg den, eller måske er den dårligt formuleret. Jeg læser den som "Hvis Piratpartiet ikke har en en specifik holdning til en bestemt sag, så vil vi stemme med den til den tid siddende regering". Jeg taler slet ikke om partier, men om per automatik at støtte den aktuelle regering, uanset hvad den måtte bestå af.
uddybning
Ja det ser underligt ud når det er taget ud af en kontekst
du skal læse det sådan her:
"Hvis Piratpartiet ikke har en en specifik holdning til en bestemt sag, så vil vi stemme med den til den tid siddende regering, som har støttet os i vores politik"
Quid pro quo
Ah, ja det er jo en anden
Ah, ja det er jo en anden snak. Men spørgsmålet er stadig: hvorfor netop regeringen? Hvorfor ikke stemme med parti X, hvis de har støttet os i en bestemt sag?
Tak for dit svar.
Har du læst vores afsnit
Har du læst vores afsnit "rollen som vagtmester" igennem?
http://www.piratpartiet.dk/node/141
"1) Den første blok går med på vores krav, og den anden gør det ikke. Så vælger vi den blok, der følger vores linje. Hvorvidt blokken er rød eller blå, ignorerer vi. Så længe vi kan se, at de gør deres yderste for at gennemføre vores mål, støtter vi uforbeholdent regeringen i alle andre spørgsmål."
Ja, det har jeg læst, og jeg
Ja, det har jeg læst, og jeg forstår det ikke.
Den første del giver fint mening:
"Den første blok går med på vores krav, og den anden gør det ikke. Så vælger vi den blok, der følger vores linje. Hvorvidt blokken er rød eller blå, ignorerer vi."
Den anden del:
"Så længe vi kan se, at de gør deres yderste for at gennemføre vores mål, støtter vi uforbeholdent regeringen i alle andre spørgsmål"
giver ikke mening for mig. Hvorfor fremhæve regeringen her? Skal vi ikke støtte alle der hjælper os?
Hvad hjælper det at støtte
Hvad hjælper det at støtte f.eks. enhedslisten hvis vi alligevel tilsammen kun kan mønstre 10 mandater?
Jeg tror det er ledelsens pointe at vi vil få den størst mulige indflydelse hvis vi agere som der står skrevet i punkt 1. Hvis vi altså står i en situation hvor vi kan bestemme hvem der har regeringsmagten
Jeg vil læse dokumentationen
Jeg vil læse dokumentationen grundigt igennem, prøve at forstå den og vende tilbage i en ny tråd.
Forsøgt forklaring
Niels fangede den tidligere, da han skrev at, hvis vi ikke et specifikt emne falder under vores partiprogram, så stemmer vi med hvem end der nu måtte sidde i regering.
Tankegangen går således:
Regeringen har enten flertal, eller har ikke noget flertal imod sig. Der er derfor ikke meget incitament til at de skulle søge at støtte vores politik, fordi de ikke har meget at vinde herved.
Oppositionen har enten intet at skulle have sagt fordi de ikke kan mønstre et flertal, eller kan ikke blive enige med os om et flertal. De har en interesse i at hjælpe os, mod at vi støtter dem, så fremt dette betyder at de kan få magten.
Vi stemmer med regeringen indtil oppositionen bliver trætte af ikke at have noget at skulle have sagt, og finder ud af at tilbyde os et eller andet til gengæld for at vi støtter dem. Herefter er det et faldbydningsystem, hvor dem der giver os den bedste handel, får vores støtte.
Piratpartiet ønsker ikke at være en hindring i vejen for at politik bliver ført på punkter hvor vi ikke har nogen mening; tænkt eksempel, ingen af blokkene har flertal uden Piratpartiet. Ingen af dem ønsker at arbejde sammen med os, og vi kan således komme til at betyde at der ikke bliver ført nogen politik.
Det er en pragmatisk politik der bygger på det koncept, at vi kun og absolut kun har en mening om de emner der findes i vores politiske program, og intet andet, fordi vi mener at disse er vigtigere end noget andet i dansk politik.
Det har været vendt mange gange, ikke mindst i svensk regi, men det tilbagevendende problem opstår, når vi bliver mere røde eller blå end vi er lilla. Hvis vi tager en side i den traditionelle værdipolitiske debat, så taber vi den fordel det er at være en bred skare, der er enige om at netop vores emner er så meget vigtigere, at vi tilsidesætter de andre forskelle vi har, for at fremme vores specifikke politik.
Meget relevante spørgsmål
Det er nogle meget relevante spørgsmål der rejses her, og jeg er lidt ked af, at jeg p.g.a. en slem forkølelse ikke har kunnet svare tidligere.
Men inden jeg svarer på spørgsmålene om vores strategi, når vi er blevet valgt ind, vil jeg gerne knytte et par kommentarer til Rhoeghs forslag om et parti, som hviler på open source tilgangen. Det mener jeg allerede vi i høj grad er. Vi drøfter tingene til vi har opnået den højst mulige grad af konsensus, og det viste sig f.eks. på landsmødet, hvor vi ikke havde en eneste kampafstemning. I modsætning til andre partier, hvor lokalorganisationerne vælger delegationer der har stemmeret på landsmødet, har vi et mere direkte medlemsdemokrati, hvor alle, som har været medlem i 30 dage, har stemmeret på landsmødet. Piratpartiet er født ud af kulturen på nettet, og det er en deltagerkultur, hvor alle kan være med til at skabe noget nyt og bedre. De gamle partiers kultur, hvor der vælges en partitop, som så skal topstyre og bestemme politikken, er os fremmed.
Og så til det svære om vores politiske strategi, når vi er valgt ind. Det er ikke lette spørgsmål, og de er blevet drøftet længe og grundigt i andre landes piratpartier. Der kan være små forskelle på de forskellige piratpartiers nationale strategier, men stor set alle går ud på, at vi for det første ikke giver os på de områder, hvor vi har vedtaget en politik. Her stemmer vi kun, når det kan gavne vore politiske mål. Vi kan dog godt gå på kompromis, for det ville være dumt at stemme nej til et forslag om, at ophavsretten kun skal gælde i 10 år, bare fordi vi synes det er bedre at den kun gælder i 5 år. Men vi fraviger ikke vores principper! Men der, hvor vi ikke har vedtaget en politik, har vi noget at handle med. Her kan vi få andre partier til at stemme for vores sager ved til gengæld at stemme som de partier der støtter os. Og da vi har et forholdsvist smalt program har vi meget at tilbyde andre partier, og de er derfor også nødt til at tilbyde os meget for at få vores støtte. Her har jeg skrevet "vi", hvor jeg egentligt mener de andre piratpartier, nok fordi jeg på grund af mit arbejde gennem en årrække har været meget internationalt involveret i denne nye politiske bevægelse. Vi - her i Piratpartiet i Danmark - skal naturligvis bestemme selv.
Vi må gøre os nogle overvejelser for at finde frem til, hvad vi vil.
Først må vi overveje hvor bredt første punkt i vores program, beskyttelsen af den personlige integritet, dækker. Jeg mener den dækker meget bredt, og derfor dækker alle vore borgerrettigheder, herunder menneskerettighederne. Det betyder blandt andet, at vi ikke accepterer forskelsbehandling på grund af f.eks. køn, race eller etnisk tilknytningsforhold, og det betyder for eksempel at vi vil have meget svært ved at samarbejde med for eksempel fremmedfjendske partier.
Dernæst må vi overveje hvor meget de områder vi ikke har taget politisk stilling til betyder, specielt i forhold til de - efter min mening - for demokratiet meget vigtige spørgsmål om vore grundrettigheder. Specielt kan mange have det svært med at vi ikke tager stilling på den traditionelle højre/venstre akse. Men hvor stor forskel er der egentlig på disse to fløje i den gamle politik? Igennem mange år er begge fløje rykket nærmere midten i et forsøg på at kapre flest muligt stemmer. Og det er sket på bekostning af deres politiske grundholdninger, så kun få af partierne i dansk politik i dag følger deres grundholdninger. I stedet fører de samme midtsøgende politik, hvor det (hvis man ser på hvad de gør fremfor hvad de siger) er svært at se den store forskel. Når den ene eller den anden blok taler om at de har vundet en stor sejr, er der oftest tale om promiller, som der er flyttet på statsbudgettet, og kun i sjældne tilfælde mere end en procent. Det er altså spil for galleriet. Jeg ser det måske særligt tydeligt, da jeg altid har ment, at man skal se på, hvad folk gør fremfor hvad de siger. Derfor følger jeg ikke meget med i valgkampe, som jeg mest opfatter som støj og valgflæsk, men ser nøje på, hvordan partierne stemmer i vigtige sager. En uheldig konsekvens af, at de gamle partier er revet løs fra deres politiske grundholdninger er, at det så er lettere for dem at gå på kompromis med vores rettigheder. Det er jo så bare endnu et punkt hvor man "af praktiske årsager" går på kompromis. Men man skal ikke gå på kompromis med vore grundrettigheder. Det er det, som vi har bygget vores samfund på, og fjerner man fundamentet falder bygningen sammen!
Afsluttende må vi overveje hvor meget vi kan opnå på de områder, som virkeligt betyder noget for os, hvis vi bruger de områder hvor vi ikke har fastlagt en politik som en politisk handelsvare for at få andre til at støtte os på de områder hvor vi har en politik. Og her tror jeg vi kan opnå temmeligt meget. Jeg er ret ligeglad med om der bliver flyttet et par promille på statsbudgettet i den ene eller anden retning, hvis vi til gengæld kan få stoppet Antipiratgruppens uetiske fremfærd overfor befolkningen, eller IFPIs kulturskadelige magt over musikken.
Hørt hørt Men jeg har det dog
Hørt hørt
Men jeg har det dog stadig svært ved at vi tager stilling til spørgsmål hvor vi ikke er enige (alle som vi ikke har en partipolitisk holdning til). Derfor synes jeg at det på disse punkter vil være bredest af os ikke at tage stilling til disse spørgsmål.
Hvis jeg må byde ind med
Hvis jeg må byde ind med endnu en kritik, så har jeg det meget svært ved at vide at Piratpatiet, hvis dagen kommer vil støtte en regering som går ind for ting jeg er ragene uenig i. og derfor har jeg tænkt på man Piratpartiet ikke burde stemme blankt til alle andre spørgsmål end dem som har noget med vores sag at gøre.
Prisen
Det er vel prisen for indflydelse i et repræsentativt demokrati -- man må være parat til at gå på kompromis og nogle gange alliere sig med nogen, man ikke er helt enige med. Lidt ligesom forholdet mellem V og DF i dansk politik.
Og udover det så samles vi jo i piratpartiet netop om vores fælles holdninger vedrørende personlig frihed og ophavsretten, så det er ikke rigtig veldefineret, hvad vi skulle mene i andre spørgsmål.
Dog kan man godt argumentere for, at det er dårligt decideret at stemme blankt i andre spørgsmål, hvis man forestiller sig en situation hvor Piratepartiet er støtteparti til et andet parti for at være med til at danne regering eller sådan noget. For så kan det vise sig at være et strategisk godt træk at stemme ligesom det parti man støtter, da de så også kan være lidt forpligtede til at gå med på nogle af vores mærkesager og synspunkter.
Det er i hvert fald det indtryk jeg har af det politiske spil
Velkommen til!:)
Hej Rhoegh og hjertelige velkommen.
Du har skrevet et godt og inspirerende indlæg som jeg i princippet er enig i, jeg vælger dog at kaste ankeret her: "Der er ingen grund til at begrænse os fra starten af." :)
Et fuldkomment åbent program er efter min mening ligeså troværdigt som intet program. Et godt eksempel er Christiania, hvor man har kørt et direkte "open source" demokrati i årevis, og har som en direkte konsekvens været ude af stand til at handle stærkt og med vægt når det virkelig var nødvendigt. Omvendt er jeg fuldkommen enig i dit præmis som jeg forstår det; at den hierarkiske samfundsfundsorden vi er vokset op i, har spillet fallit:) og jeg ser intet som helst galt i at debatere og søge konsensus om hvad der nu foregår politisk på et givent tidspunkt.
Jeg vil mene at vi står stærkest, når vi opererer udfra nogle grundlæggende værdier/holdninger og tager konsekvensen af dem.
Jo, det ville være skønt hvis vi en dag sad i folketinget med 20 mandater og skulle tage stilling til hvordan man bedst effektuerede EU lovgivning uden at vække for megen opsigt.
Anyways, er meget træt og tør ikke læse mit svar til dig, men vil bare slutte med endnu engang at byde dig velkommen, jeg glæder mig til samarbejdet:)