Det er beskæmmende at læse Mogens Jensens indlæg i ComON. Desværre er hans manglende forståelse symtomatisk for gammelpolitikernes behandling af emnet: De sætter sig ikke selv ind i tingene, men lytter i stedet til rettighedshavernes lobbyister uden at overveje problemer som partsinteresser og skjulte dagsordener. Jeg vil opfordre Mogens Jensen til at snakke med sin partifælle Christel Schaldemose, som i det mindste har sat sig lidt ind i problematikken.

Rettighedshavernes organisationer vil gerne have, at folk uden dom kan smides af nettet, som de nu vil gøre i Frankrig. Men her i landet fandt de hurtigt ud af, at det var politisk uacceptabelt, og nu har de travlt med at virke "stuerene" ved at sige til politikerne, at de ikke ønsker nogen smidt af nettet. IFPIs advokat, Peter Schønning, begrundede i en paneldebat sidste sommer holdningsændringen med, at "det forplumrer debatten".

Men i EU arbejder de samme rettighedshaverorganisationer på at tvinge medlemslandene til at indføre lovgivning, som kan smide folk af nettet. Det var tæt på at lykkes med Telekom-pakken, men blev heldigvis - i første omgang - afværget af EU-Parlamentet.

Mogens Jensen siger at 95 procent af musikdownloads er ulovlige. Det tal er grebet ud af den blå luft, og der er ingen uafhængige undersøgelser, som kan bekræfte sådanne tal. At rettighavernes lobbyister bliver ved med at gentage disse tal der som regel er baseret på skøn eller "undersøgelser" foretaget af dem selv, gør ikke tallene sande.

Jeg er enig i, at den den undersøgelse om danskernes piratkopiering, som Userneeds har lavet for ComON skal tages med et gran salt. Interviewundersøgelser om ulovligheder er forbundet med en betydelig usikkerhed. Omvendt mener jeg slet ikke man kan stole på den engelske undersøgelse, som viser at 70 pct. ville holde op med at kopiere ulovligt, hvis de fik brev om det. I denne undersøgelse blev også folk, som allerede i interviewet havde sagt de ikke kopierede ulovligt, stillet spørgsmålet, og hvis man korrigerer for denne lille detalje, bliver procentdelen i den engelske undersøgelse mindre end i ComONs undersøgelse. Det er også interessant, at det ikke vides hvem der har betalt for denne opsigtsvækkende engelske undersøgelse. Pirater har forsøgt at spore pengene, men sporet endte blindt hos et engelsk advokatfirma, som ofte representerer store internationale forlag.

Blokeringen af The Pirate Bay skyldes ikke, at domstolene har vurderet sagen, som Mogens Jensen fejlagtigt tror. Der er alene tale om et foreløbigt fogedforbud, hvor retten ikke behøver beviser, men kun at rekvirenten (ikke sagsøgeren, for det er ikke en rigtig retssag) sandsynliggør at deres påstande kan holde vand. Clement Salung Petersen har i sin doktorafhandling om immaterialrettigheder og foreløbige fogedforbud advaret om, at det kan føre til misbrug af retssystemet, hvis fogedforbudsinstituttet bruges som tvistemålssubstitut i vanskelige sager. Og IFPIs sager om blokering af websteder her i landet er et tydeligt eksempel misbrug af retssystemet. I ingen af fogedforbudssagerne er der senere kommet den justifikationssag med bevisfremlæggelse og egentlig retslig vurdering, som retsplejeloven lægger op til der skal følge efter en fogedforbudssag. Ved den første blokeringssag mod allofmp3.com har vi i Piratpartiet kendskab til, at IFPI betalte den internetudbyder, som fogedforbuddet var rettet mod, en pose penge for at undgå justifikationssagen.

Det er heller ikke rimeligt, at IFPI kan indlede retslige skridt mod en trediemand (en internetudbyder) som ikke har nogen anden interesse i sagen end at undgå retsomkostninger. Dem, som IFPI reelt rammer med blokeringerne - The Pirate Bay, de mange netbrugere der via The Pirate Bay downloader lovligt materiale, og de mange rettighedshavere der bruger The Pirate Bay som en gratis distributionskanal for at nå det størst mulige publikum - har ikke lov til at udtale sig i retten. Det er ikke svært at vinde et fogedforbud, når ens modpart i retten ikke har nogen interesse i sagen, og dem der rammes ikke får lov til at udtale sig til retten. Clement Salung Petersen sammenligner i sin doktorafhandling den danske retspleje med retsplejen i de lande vi normalt sammenligner os med, og når frem til at ingen andre lande tillader et sådant misbrug af retssystemet.

Det er glædeligt, at Mogens Jensen ikke ønsker Youtube blokeret. Men det ændrer ikke ved, at det efter den nuværende retspraksis ville være let for IFPI at få blokeret for Youtube.

Hvorfor blokere The Pirate Bay, men ikke Youtube? Forhåbentligt ikke på grund af navnet, for så skulle man jo også blokere for et lovligt politisk parti som Piratpartiet. Forhåbentligt heller ikke på grund af The Pirate Bays "attitude", som blandt andet kommer til udtryk i den helt lovlige og temmeligt politiske blog på The Pirate Bays hjemmeside, som også er blokeret her i landet. Forklaringen kan man måske finde i, at Youtube samarbejder med rettighedshaverne ved at fjerne "ulovligt" indhold når de bliver bedt om det. Det er de tvunget til ifølge amerikansk lovgivning.

Men Google, som ejer Youtube, fører statistik over de såkaldte "takedown notices", og tallene taler sit eget sprog: I 57 pct. af tilfældene bruges det af virksomheder til at ramme konkurrenter. Det er f.eks. gået ud over danske kunstnere, som helt lovligt havde lagt deres musik på Youtube, hvorefter store amerikanske pladeselskaber fjerner konkurrencen ved at bede Youtube fjerne de lovlige værker. I 37% af tilfældene har dem der kræver noget fjernet ikke rettighederne til det de kræver fjernet. Det er ikke rimeligt at bebyrde en virksomhed som Youtube, som vil sprede gratis kultur til folket med udgifter til juridisk vurdering af millioner af anmodninger om at fjerne materiale - specielt ikke, når en så stor del af anmodningerne er af tvivlsom karakter.

Hvis vi skal have retfærdighed i retssystemet må vi ikke tillade at rettighedshaverne går efter mellemmænd og distributører som f.eks. Youtube og teleselskaberne. Vi sagsøger jo heller ikke buschauffeuren, hvis bankrøveren har taget bussen til banken.

Det ser ud til, at Mogens Jensen mener at retssikkerheden er bedre sikret, hvis retten holdes ude fra de ofte svære juridiske vurderinger, der ofte er tale om i immaterialretssager. Og når han begynder at tale om at afveje retssikkerheden mod hensyn til ophavsretsbeskyttelsen, siger han reelt at han er villig til at gå på kompromis med retssikkerheden for danske borgere for at sikre bedre indtjening til multinationale pladeselskaber!

Det er samme slags leflen for kapitalstærke lobbyister, som fik hans partifælle Ole Hækkerup til sidste år at fremsætte B 137 om oprettelsen af et statsligt censurnævn, som i strid med grundloven skulle udøve censur på internettet uden at involvere retssystemet.

I Piratpartiet mener vi at retssikkerheden skal beskyttes. Der skal ikke indføres særregler for internettet, men her gælde samme regler som alle andre steder!

Når rettighedshavernes lobbyister taler om, at de helst ikke vil køre retssager, er det ikke fordi de vil være gode ved folk. Problemet for dem er i virkeligheden, at de synes det er for besværligt at skulle bevise deres - ofte grundløse - påstande i en retssal. Men det siger de ikke, for de ved det ikke ville være populært blandt de politikere de forsøger at påvirke. På samme måde holdt de hurtigt op med at bruge navnet ”3 strikes”, og begyndte i stedet at kalde det "graduated response". Her i landet vil IFPI også indføre "graduated response", men IFPI vil (lige nu) kun fortælle om første skridt i deres "graduated response"-model. Der er ikke meget "graduated response" over at sende et brev ud til folk, så hvad er det, som de ikke vil sige lige nu?

Pladeindustriens problem er ikke piratkopiering. De ved godt, at piratkopieringen ikke kan stoppes, og at fildeling er god reklame for musikken, ligesom når den spilles i radioen.

Deres problem er, at den teknologiske udvikling reelt har gjort dem overflødige. Med udviklingen af informationsteknologien kan musikerne let komme i direkte kontakt med deres fans, og sælge deres musik direkte til dem. Fildelingen er en gratis reklame, som målretter sig direkte til det interesserede publikum.

En ny generation af musikere er på vej frem. De har valgt pladeselskaberne fra, da de ved de alligevel ikke vil tjene nævneværdigt på salg af musikken via pladeselskaberne. Desværre finder de så ud af, at musikkartellet ikke vil tillade at de trykker deres egne CDer. Så i stedet for at tjene penge på at sælge eksemplarer af musikken, giver de den fri på fildelingsnettene til alle der vil have den. På den måde får de skabt en stor fanskare. Derefter bruger de analyser over hvor de fildelere der deler deres musik befinder sig til at planlægge hvor de skal holde koncerter - oplevelser, som ikke kan kopieres digitalt.

Denne nye forretningsmodel, som i øjeblikket afprøves i en lang række varianter, et et skrækscenarie for pladeindustrien. Der er ikke plads til pladeselskaber i forretningsmodellen, som det oven i købet ser ud til, at musikerne tjener mere på end ved pladekontrakter.

Derfor prøver pladeindustrien i øjeblikket desparat at stoppe alle kanaler, hvor musikerne gratis kan distribuere deres musik. Og da The Pirate Bay, på grund af deres venlige indstilling til kulturlivet og kunstnerne og deres negative indstilling overfor forlagene, er en af de mest populære distributionskanaler blandt den nye generation af kunstnere, er det naturligt, at pladeindustrien først og fremmest forsøger at lukke The Pirate Bay.

Pladeindustrien er en døende dinosaur. Dødskampen er ikke rar at se på. Kampen handler reelt om kontrol over folks adgang til kultur, ikke piratkopiering.

At Socialdemokraterne er så reaktionære, at de for at hjælpe denne døende dinosaur er villige til at gå på kompromis med retssikkerheden og gøre internettet til en avanceret form for betalings-TV er deres problem.

Heldigvis er en ny politisk generation på vej - en generation, som sætter sig ind i tingene og forstår de problemstillinger vi står overfor i informationssamfundet.