Ny oversættelse/version af principprogram fra 3.2
Hejsa, tænkte jeg ville bakse en en ny version af principprogrammet sammen, da der er en masse ting jeg egentlig gerne ville debatere.
Er lidt træt nu, men smider lige teksten uden html halløj her samt et link til google docs.
http://docs.google.com/Doc?id=dfdf7qb5_1ddfkg7hc
Piratpartiet i Danmarks Manifest X.Y
Vi ønsker at ændre den globale lovgivning til fremme af et informationssamfund, karakteriseret ved mangfoldighed og åbenhed.
Vi gør dette ved at kræve en øget grad af respekt for borgerne og deres privatliv, samt reformer af ophavsret og patentret.
Piratpartiet i Danmark har tre helt centrale overbevisninger, nemlig behovet for beskyttelse af borgernes rettigheder, viljen til at befri vores kultur samt den indsigt, at patenter og private monopoler er altødelæggende for samfundet.
Vi befinder os i et overvågnings og kontrolsamfund, hvor stort set alle mennesker registreres og overvåges. Det er kontraproduktivt af en moderne retsstat, at indføre overvågning af alle sine borgere, og dermed behandle dem som mistænkte.
Demokratiet forudsætter en kraftig beskyttelse af borgernes rettigheder.
Loven om ophavsret blev skabt for at gavne samfundet med henblik på at fremme etablering, udvikling, formidling og udbredelse
af kulturelle udtryksformer. For at nå disse mål, har vi brug for en balance mellem, på den ene side, fælles krav til tilgængelighed og
fordeling og på anden side de krav, som skaberen har til anerkendelse og honorering. Vi hævder, at nutidens copyright system er ubalanceret. Et samfund, hvor kulturelle udtryksformer og viden er gratis for alle på lige vilkår er til gavn for hele samfundet.
Vi hævder, at udbredte og systematiske krænkelser af nutidens ophavsrettigheder er uproduktive og giver bagslag i form af begrænset oprettelsen af, og adgangen til kulturelle udtryksformer.
Patenter er officielt godkendt monopoler på ideer. Privatiserede monopoler er en af samfundets værste fjender der uværgeligt fører til pris-stigninger og store skjulte omkostninger for borgerne. Store virksomheder kæmper febrilsk om at slå antallet af patenter,
patenter de vel og mærke, kan bruge mod mindre konkurrenter for at forhindre dem i at konkurrere på lige vilkår. Et monopolistisk mål er ikke at justere priser og vilkår for, hvad markedet kan bære, men i stedet bruge deres patentportefølge som en løftestang til at hæve priserne og skævevride vilkår om anvendelse og licensering. Vi ønsker at begrænse mulighederne for at skabe skadelige og unødvendige monopol situationer.
Varemærker fungerer primært som en beskyttelse af forbrugerne. Vi anser at varemærkeretten for det meste fungerer godt i dag, og foreslår ingen forandringer.
Demokrati, borgernes rettigheder og personlige friheder
Værnet om den enkeltes privatliv er sikret i Grundloven. Fra denne helt grundlæggende rettighed udspringer flere andre grundlæggende menneskerettigheder som retten til fri tale, ytringsfrihed, retten til at indhente oplysninger samt retten til kultur, religion og personlig udvikling. Alle forsøg fra staten side på at begrænse disse rettigheder bør der stilles spørgsmåltegn ved, ligesom de bør imødegås af den kraftigste modstand.
Alle beføjelser, systemer og metoder staten kan bruge mod sine borgere skal være under konstant evaluering og kontrol af folkevalgte embedsmænd. Når regeringen anvender overvågningsbeføjelser mod almindelige borgere, der ikke er mistænkt for kriminalitet, er det en helt uacceptabel og klar krænkelse af borgernes ret til privatliv. Hver enkelt borger skal sikres retten til anonymitet, som er uløseligt forbundet med vores grundlov og den enkeltes ret til selv at kontrollere al brug af hans eller hendes personlige data skal styrkes.
Piratpartiet i Danmark tager klar afstand fra særlig lovgivning for terror-relaterede forbrydelser. De sanktioner og strafferetlige principper der allerede er indført for handlinger der skader eller truer danske statsborgere eller deres ejendom, er tilstrækkelige. Vore dages anti-terror lovgivning ophæver ideen om en retfærdig rettergang, og risikerer at blive brugt som et undertrykkende redskab mod indvandrere og dissidenter.
Regeringen skal respektere grundloven og menneskerettighederne; ikke bare formelt men også i praksis.
Respekt for borgerne og deres privatliv betyder, at principper såsom forbud mod tortur, integritet i lovgivning, retfærdig rettergang, budbringer-immunitet, og at brevthemmeligheden ikke kan forhandles. Piratpartiet i Danmark vil agere for at afsløre og nedbringe enhver regering, partiet ikke mener respekterer menneskerettighederne.
Loven om brevhemmeligheder skal ophøjes til en generel kommunikationhemmelighedslov. Akkurat som det er forbudt at læse en andens breve i dage, skal det være forbudt at læse eller skaffe adgang til e-mail, SMS eller andre former for meddelelser, uagtet den underliggende teknologi eller hvem operatøren/udbyderen måtte være. Alle undtagelser fra denne regel skal være velbegrundet i hvert enkelt tilfælde. Arbejdsgiveren skal kun kunne få adgang til en medarbejderens beskeder hvis dette er absolut nødvendigt at sikre den tekniske funktionalitet, eller i direkte forbindelse med den ansattes arbejdesrelaterede opgaver. Regeringen skal kun tillades adgang til en borgers kommunikationsmidler eller bringe en borger under overvågning i tilfælde af en kraftig mistanke om at en forbrydelse bliver begået
af den pågældende borger. Staten skal i alle andre tilfælde antage, at dens borgere er uskyldige, og lade dem være i fred. Denne kommunikationshemmelighed skal gives stærk juridisk beskyttelse, da staten ved gentagne lejligheder har vist sig ude af stand til på en tillidsfuld vis, at håndtere de følsomme oplysninger den kom i besiddelse af
Vi vil ophæve logningsdirektivet og styrke beskyttelsen af den enkeltes privatliv.
Piratpartiet i Danmark tager ikke stilling til det faktum at Danmark er medlem i EU, men når vi nu er det har vi ret til at kræve at det skal være demokratisk. På sigt skal der gøres noget ved det demokratiske underskud i EU, og første skridt er at forhindre det i at blive permanent gennem en dårligt gennemtænkt forfatning.
Det forslag til EU-forfatning som Holland og Frankrig stemte nej til skal ikke vedtages, hverken i sin oprindelige form eller med kosmetiske ændringer. Beslutningsprocesser og forvaltning i både Danmark og EU skal være karakteriseret ved gennemsigtighed og åbenhed. Danske repræsentanter i EU skal arbejde for at bringe EU tættere på de danske principper for offentlighed i forvaltningen.
Der skal værnes om demokratiets grundpiller, både i Danmark og i EU.
Befri vores kultur
Da loven om ophavsret oprindeligt blev indført, regulerede den kun ophavsmandens ret til at blive anerkendt som skaberen af et værk. Senere blev den udvidet til også at omfatte kommerciel kopiering af værker og nu begrænser den også private borgere og non-profit organisationers rettigheder. Vi mener, at denne forskydning af balancen indebærer en for samfundet helt uacceptabel udvikling. I dag har den økonomiske og teknologiske udvikling skubbet ophavsrettighedslovgivningen ud af balance og er i stedet kommet til at udgøre en uretfærdig fordel for et fåtal store markedsaktører på bekostning af forbrugere, producenter og samfundet som helhed. Millioner af klassiske sange, film og bøger er holdt som gidsler i pengeskabe hos enorme medieselskaber, ikke ønsket nok af deres fokusgrupper til at blive genudgivet, men potentielt for lukrative til at frigive. Vi ønsker at befri vor kulturelle arv og gøre den tilgængelige for alle, før tidens tand fortærer celluloiden på de gamle filmruller.
Immaterielle love er en måde at lovgive om materielle egenskaber for immaterielle værdier. Ideer, viden og information er fra naturen side ikke-eksklusive; deres fælles værdi består i deres medfødte evne til at blive delt og spredt.
Vi mener, at lovgivning om ophavsret skal bringes tilbage til dens oprindelige udformning. Lovgivningen bør ændres, så det er helt klart, at den alene regulerer anvendelse og kopiering af værker i kommerciel sammenhæng. Delingen af eksemplarer, eller på anden måde spredning og anvendelse af andres værker, må aldrig forbydes, fordi en sådan almennyttig anvendelse, er til gavn for alle i samfundet. Vi ønsker at reformere de kommercielle ophavsrettigheder. Den grundlæggende opfattelse bag idéen om ophavsretslovgivningen har altid været at finde en balance mellem modstridende interesser i den kommercielle arena. I dag er denne balance gået tabt og skal genvindes. Vi ønsker at beskyttelsestiden, altså monopolet på at fremstille kopier af værker til kommerciel brug, reduceres betydeligt til at gælde under eksempelvis fem år fra værkets offentliggørelse. Retten til at skabe bearbejdninger som bygger på nye værker skal reguleres således, at der er frihed til at skabe dem øjeblikkeligt. Alle undtagelser fra denne regel, for eksempel oversættelser af bøger, eller brugen af beskyttede musikpartiturer i film, skal udtrykkeligt nævnes i vedtægterne.
Vi ønsker at skabe en retfærdig og afbalanceret ophavsret.
Al ikke-kommerciel erhvervelse, benyttelse, forarbejdning og formidling af kultur skal udtrykkeligt opmuntres. Teknologier, der begrænser forbrugerens lovfæstede rettigheder til at kopiere og bruge oplysninger eller kultur, den så kaldte DRM-teknologi bør forbydes. I tilfælde, hvor dette medfører åbenlyse ulemper for forbrugeren, skal ethvert produkt der indeholder DRM, altid forsynes med klare advarsler der oplyser forbrugerne om denne kendsgerning. Aftaleklausuler der har til hensigt at forhindre en sådan tilladt formidling af oplysninger, skal erklæres ugyldige og uden retsvirkning. Ikke-kommerciel formidling af offentliggjort kultur, information eller viden, med den klare undtagelse af personlige data, må ikke begrænses eller straffes. Som en logisk konklusion af dette, ønsker vi at afskaffe blankmedieafgifterne.
Vi ønsker at skabe en kulturel almenret.
Patenter og private monopoler skader samfundet
Patenter har mange skadelige virkninger. Farmaceutiske patenter bærer ansvaret for at mennesker dør af sygdomme, de ellers ville have haft råd til at behandle, forvredne forskningsprioriteter og unødvendigt høje og stigende udgifter til medicin i de rigere dele af verden.
Patenter på liv og gener så som patenterede afgrøder, fører til urimelige og skadelige konsekvenser. Softwarepatenter fordummer den teknologisk eudvikling og udgør en alvorlig trussel mod de danske såvel som de europæiske små og mellemstore virksomheder i it-sektoren.
Patenter siges at tilskynde innovation ved at beskytte opfindere og investorers nye opfindelser og fremstillingsmetoder. I virkeligheden anvendes patenter i stigende grad af store virksomheder til at hindre mindre virksomheder i at konkurrere på lige vilkår. I stedet for at fremme innovation, bliver patentportefølger brugt som "mineområder", når de fører krig mod andre. Ofte har indehaveren af patenter ikke til hensigt at videreudvikle yderligere selv.
Vi mener, patenterne har udspillet deres rolle, og at de aktivt kvæler innovationen og frembringelsen af ny viden. Blot ved at kigge på alle de forretningsområder, der er ikke kan patenteres, står det klart, at patenter ganske enkelt ikke er nødvendige. Drivkræften afledt af ønsket om at være den første på markedet, er rigeligt til at fremme innovation. Opfindere bør konkurrere på retfærdige vilkår med naturlige fordele som innovativt design, kundefordele, priser og kvalitet, i stedet for at yde et statsligt støttet monopol på viden. Ikke at skulle betale små hære af patentadvokater vil frigøre ressourcer, der i stedet kunne skabe en reel innovation og forbedring af produkter i et hurtigere tempo,til gavn for os alle i den sidste ende.
Vi ønsker at afskaffe patentsystemet gradvist.
Bortset fra at misbruge patenter, forsøger store selskaber at oprette monopoler på andre måder. Ved at holde oplysninger om ting som filformater og grænseflader hemmelige, forsøger de at fastlåse leverandøre, og derved begrænse konkurrencen med en eklatant mangel på respekt for værdien af et frit og fair marked. Denne praksis fører direkte til højere priser og en lavere grad af innovation. Når den offentlige sektor indgår kontrakter, bestiller informationssystemer eller producerer information selv, skal dette gøres på en måde, der aktivt modarbejder viderførelsen eller fremkomsten af private monopoler på information, viden, ideer eller koncepter. Initiativer som Open Source, med henblik på at gøre forskningsresultater frit tilgængelige, skal opmuntres og støttes.
Private monopoler skal bekæmpes.
Den offentlige sektor skal arkivere dokumenter og gøre dem offentligt tilgængelige i åbne formater. Det skal være muligt at kommunikere med det offentlige uden at være bundet til en bestemt privat leverandør af software. Brugen af Open Source i den offentlige sektor, herunder skoler, skal stimuleres. Åbne formater og Open Source skal fremmes.
Afsluttende ord
Vi ønsker at beskytte borgernes rettigheder, deres ret til privatlivets fred og de grundlæggende menneskerettigheder. Når en regeringen rutinemæssigt sætter sine borgere under overvågning, vil det altid føre til misbrug af beføjelser, uretfærdigheder og manglende frihed. Vi kræver en korrektion af disse uretfærdigheder. Vi kræver retfærdighed, frihed og demokrati for borgerne.
Vor tids ophavsret og patentlove føre til skadelige monopoler, tab af vigtige demokratiske værdier, hindrer skabelsen af kultur og viden, og forhindrer dem i at nå frem til borgerne. Vi kræver ophævelsen af patenter og en retfærdig og afbalanceret lovgivning om ophavsret, rodfæstet i folkets vilje, for dermed at berige folks liv, muliggøre et sundt erhvervsklima, oprette en videns-og kulturelt baseret almenret, til gavn for udviklingen af samfundet som helhed.
Vores arbejde med dette er nu fokuseret i en parlamentarisk retning, og derfor søger vi et mandat fra befolkningen til at repræsentere dem i disse spørgsmål.
Piratpartiet i Danmark stræber ikke efter at blive en del af en regering. Vores mål er at udgøre rollen som vagthund i folketinget som vægtstang og støtte af en regering der støtter spørgsmålene i vores program på en tilfredsstillende måde. Vi kommer i så fald til at støtte en given regeringen i de øvrige spørgsmål hvor partiet ikke tager stilling.
For at forene en stærk bevægelse, har vi valgt ikke at tage stilling til politiske spørgsmål, som ikke har direkte forbindelse med de principper, erklærede heri.
Vi står sammen omkring vores beskyttelse af retten til privatliv, vores vilje til at reformere ophavsrettighederne, og behovet for at afskaffe patenter.
Nyt principprogram
Vi har også en dansk oversættelse af Principer 3.1 her.
Selvom vi egentligt har aftalt at bruge en dansk oversættelse af Principer 3.1 som udgangspunkt er din oversættelse langtfra forgæves. Du har ofte nogle bedre formuleringer (bedre dansk oversættelse af samme svenske tekst) end 3.1-oversættelsen, og så skal vi naturligvis bruge det bedste.
Og det er også snart tid at begynde at fremsætte ændringsforslag til principprogrammet op til landsmødet i slutningen af næste måned. En del af dette arbejde havde jeg tænkt mig skulle være en gennemgang af de ændringer der kom i Principer 3.2, så disse kunne fremsættes som ændringsforslag, og så er det jo praktisk, at Principer 3.2 allerede er oversat.
oversættelse
Ja, ved godt det kan virke lidt underligt/arrogant måske, men kunne altså ikke dy mig.
Betragt det som en omgang frisk energi i partiet, som i så kan misbruge på det groveste som i ønsker:-)
Der er mange ting jeg syntes kunne være spændende og også nødvendige at debatere, feks forholdet til EU men også at man tænker over hvad man præcis mener, når man hylder demokratiet osv.
Jeg er fuldt på linie med hvad partiet står for, og hvor ideerne stammer fra, men altså ja, jeg ser frem til lidt debat om det.
Direkte oversættelse fra svensk
Version 3.2 oversat direkte fra svensk, hvis der bliver brug for det, ligger her: