På mødet igår talte vi om at lave en lille film, der fortæller, hvor meget en kunstner får.
Kunden giver 150 kr til ekpedienten for en CD. Ekspedienten giver 25% til skat, tager selv 25% og giver resten til distributøren. Distributøren tager 25% til sig selv og giver resten til pladeselskabet. Pladeselskabet kikker i regnskabet, og se, at musikeren skylder penge for promotion og tager alle pengene selv. Kunstneren er slukøret.
Kunden giver 150 kr til ekpedienten for en CD. Ekspedienten giver 25% til skat, tager selv 25% og giver resten til distributøren. Distributøren tager 25% til sig selv og giver resten til pladeselskabet. Pladeselskabet kikker i regnskabet, og se, at musikeren ikke skylder penge, tager 30% og giver resten til kunstneren. Kunstneren er lidt mindre slukøret.
Kunden giver 100 kr til kunstneren for en CD. Kunstneren giver 25% til skat og tager resten selv og er glad.
Ret selv procenter, så de passer bedre med virkeligheden.
Den med de 150 kr for en CD og hvor pengene faktisk ender er vigtig baggrunds fakta at have med sig når man diskutere vores politik. Det er et centralt argument for os at kunsterne får alt for lidt af kagen i dag, og det skal vi bruge fakta fra troværdige kilder til at bakke op om.
Det en udregning med variabler som kan afhænge utroligt meget af hvem man spørger, hvilken kontrakt den enkelte kunstner har, hvilket land det er og hvilket årti det er. Hvordan kunstnerne og pladeindustrien fordeler udgifterne imellem sig er også vidt forskelligt fra kontrakt til kontrakt. Derudover kommer også betalingen til sangskriverne. Så det er bestemt ikke bare et nemt regnestykke hvor vi bare lige skal finde nogen tal på en eller anden hjemmeside. Evt kunne vi spørge vores brødre partier om de har nogen fakta på området.
http://www.dmf.dk/page.asp?mnid=2362&l=1
Det er blandet andet interessant at man ikke behøves at blive momsregistret hvis omsætningen i plade salget ikke overstiger 50.000 kr.
Det er måske også dansk musiker forbund vi skal spørge og bruge som troværdig kilde omkring vores matematiske problemstilling. Dog skal det lige siges at DMF er medlem af antipiratgruppen og vi måske derfor skal spørge dem som privat person eller anonymt.
Findes der andre organisationer vi kan spørge?
Lidt mere fra google
http://levine.sscnet.ucla.edu/papers/imbookfinal05.pdf
Især fra side 118 hvor Courtney Love snakker om en hypotetisk pladekontrakt
http://andrewapeterson.com/2007/11/arists-royalties-cd-sales-real-numbers/
http://www.taxi.com/music-business-faq/music-copyright-information/royal...
http://entertainment.howstuffworks.com/music-royalties6.htm
http://www.funtrivia.com/askft/Question70079.html
PS digital download og DVD burde også være med. Men CD'en er selvfølgelig vigtigst.
http://dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm
Jeg tror Klaus Kjellerup fra Danser Med Drenge har dokumenteret det meste.
Han græder noget over hvor dyrt det er at lave en cd, køre den rundt, opbevare den, håndtere den og lange den over disken.
Måske skulle han prøve at tænke i at droppe den der cd, og prøve at flytte musikken på en billigere måde.
Jeg har hørt noget om at det der internet vist nok kan flytte information til en billig penge, måske det var sagen.
Måske skulle han prøve at tænke i at droppe den der cd, og prøve at flytte musikken på en billigere måde.
Ja det skriver de selv (måske år 2000):
http://www.dansermeddrenge.dk/historie/historie2.htm
gå ud og spille koncerter i stedet for at lave CD'er i et studie - (CD'er som alligevel ikke sælger, fordi folk for tiden ikke kan se noget galt i at kopiere dem i stedet for at købe dem).
Et vigtigt budskab at få ud, er at mulighederne for produktionen af kopierbar materiale er fuldstændig forandret siden web 2.0 blev en realitet.
Jeg synes samtidigt at det er vigtigt at vi fremhæver gevinsten for den lille kunstner og at vi er ret ligeglade med om Britney Spears' omsætning falder fra 1000 mio til 100 mio $. Vi skal også aflive ideen om at pladeindustrien er en nødvendig del af fødekæden for vores musik kultur, på grund af deres hidtidige funktion som vitale banker for nye kunstnere.
Hvis vi tager udgangspunkt i et ny opstartet band som udnytter web 2.0's fulde potentiale og sammenligner det med Klaus Kjellerups tal fra "hvad koster det at lave en CD?"
Studie mm.: ca. 200.000 kroner - (OBS: Inkl. gratis brug af musikernes hjemmestudier)
For et ny opstartet band er et professionelt studie urealistisk og jeg er sikker på at et primitivt hjemmestudie vil være tilstrækkeligt for langt de fleste.
Cover: ca. 40.000 kroner
Der findes mange fritids grafikere på nettet som er villige til at designe covers gratis til bands de er fan af eller musik de godt kan lide.
Mastering: ca. 20.000 kroner
Må indrømme jeg ikke helt har styr på hvad mastering præcist går ud på, men det kan vel også klares nogenlunde af brugere over nettet?
Fortæring, transport mv. og evt. exstra musikerhyrer: ca. 35.000 kroner
Der er ingen transport udgifter på nettet.
Evt. remix / singler: ca. 25.000 kroner
Der findes et utal af fritids remixere som kan komme med deres bud på remix og singler af bandets materialer.
Markedsføring/reklame: Mindst 100.000 kroner - (OBS: Uden TV-reklame & musikvideo)
Det koster 0 kroner at uploade en lydfil/video på nettet, og der kan endda potentielt tjenes på reklamer på f.eks. youtube. Derudover findes der rigtig mange brugere af sider som youtube som uploader musikvideoer, parodier og endda kortfilm, umiddelbart med meget lave produktions omkostninger og med friadgang for andre brugere.
Det her er bare eksempler på hvordan et band kan komme i gang med en karrier uden at det kræver det vilde budget, hvis de en dag for adgang til flere penge kan de selvfølgelig benytte sig af mere professionelt assistance.
Alt det som brugerne bidrager med til produktionen af musikken og tilbehør behøves selvfølgelig ikke at være gratis, bandet kunne f.eks. udlove præmier, så som en privat koncert, til det bedste remix eller cover.
Er helt enig i din pointe im at web 2 har sparet folk for en masse besvær, men jeg tror det vil være en fejltagelse at lave en sammenligning mellem hvad et amatørband kontra et proffesionelt band producerer.
Kjellerups tal er baseret på at skabe et helt bestemt produkt( Kald det en lyd ), så man burde sammenligne med hvad det koster at lave en tilsvarende lyd nu om dage.
Det er super godt at have en idé om, hvordan et band uden penge alligevel kan skabe sig muligheder nu om dage, som man ikke havde før, men at lave en direkte sammenligning med kjellerups tal er ikke helt fair.
Punkt for punkt smider jeg nogle betragtninger, som måske måske ikke kan bruges:
Studie: Hjemmestudier har altid fantes, og på kjellerups tid kunne man sagtens spare penge ved at indspille hos en kammerat eller lignende. Visse bands, feks hvor der er mange musikere, måske en hornsektion og 2 trommeslagere, vil få svært ved at passe ind i et amatørstudie etc.
Man kan altså med andre ord ikke bare strege 200.000 fra regningen. Skal jeg give et bud, ville jeg max halvevere dette tal. Dvs. at jeg mener det er muligt for gennemsnitsbandet at indspille 1-2 sange for 10.000 kr.
Nogle typer bands kan helt undgå et prof studie, det er bare ikke en hovedregel.
Cover: Mange bands skaber i dag selv deres covers etc, det har altid været en stor del af et bands identitet, så helt at overlade til tilfældige vil ikke fungere. Skal man skabe et proffesionelt produkt der evt skal sendes til tryk, går det ikke med amatører desværre. I enkelte tilfælde hvis et band er heldige ja, men ikke som hovedregel.
HAr bandet brugt mere tid på at øve sig fremfor at undersøge web 2 muligheder, vil de også få brug for en hjemmeside, facebookkonto etc you name it, dette koster både tid og penge musikere og kunstnere er ikke pr definition it-nørder.
25-40.000 er slet ikke urealistisk.
Mastering: Er nødvendigt, musikken mixes alt efter hvilken medie der senere skal afvikle den. Man laver et clubmix med masser af bas, et tvmix med lidt bas, et radiomix etc.
Du kender det fra reklamerne, pludeslig virker lyden højere uden at være det. Dette skyldes mastering, og er livsnødvendigt for et band der spilles i radioen.
Prisoverslaget burde ligge mellem 10-20.000 pr produktion, men igen alt efter hvor meget der skal laves.
Transport mm fatter jeg ikke en brik af, menes der transport af musikere til og fra studiet, at flyve en kendt trompetist ind fra caymann island? Betale et kor for at lægge et spor eller to...
Oh well, lad os sætte tallet højt, man kan få mange pizzaer for 1000 kr.
Remix: Eftersom enhver kan skabe et remix, vil de fleste kunstnere gå en hel del op lige nøjagtig hvem der remixer deres musik, til gengæld mener jeg ikke at man i dag bør bruge penge på det. Det er er rest fra en anden tid, hvor man kunne sælge guderne ved hvor mange versioner af det samme lortenummer.
Det var en fejl at hive remixkulturen ind på de bonede gulve, diverse remix blev dårligere og dårligere jo mere indflydelse producenten fik, i dag mødes remixere og bands der mener de har noget tilfælles, og laver deres egne aftaler. Altså lig med 0 kr.
Markedsføring/reklame: Dette hører ikke til selve produktionen af en CD. Enhver kan sige sig selv, at jo flere penge man har i ryggen til markedsføring, på nettet eller ej, jo nemmere vil man kunne skabe opmærksomhed omkring sit produkt. Skal jeg sætte et eller andet på her, må det være prisen på at få skabt en hjemmeside samt lidt trafik og søgemaskine optimering måske...
Pris: 10-15.000 kr?
I dag såvel som for tyve år siden, kan der spares her og der hvis man har gode talentfulde venner. Elektroniske bands vil kunne spare det fleste hvis ikke alle udgifterne på indspilningen, mens andre genrer kan risikere at skulle bruge flere penge på selve optagelsen.
Der er stadig en række udgifter forbundet med at producere musik, og det burde vi egentlig ikke være kede af, det skabe trods alt arbejdspladser. Personligt så jeg hellere at vores dygtigste designere og lydfolk var optaget af at skabe kunst, fremfor at flokkes til reklamebranchen i afmagt for at sutte satans pik.
Kom lige til at tænke på, at Hr. kjellerup har baseret sine tal på en bestemt type kontrakt, hvor kunstnerne får betaling allerede ved først solgte eksemplar.
Det er ti år siden jeg selv arbejde professionelt som både teknikker, producent og musiker men dengang kan jeg ikke huske nogensinde at have mødt et band med så god en kontrakt.
De kontrakter jeg stødte på dengang handlede alle sammen om "break even", dvs at ingen musikere fik betaling før pladeselskabets udgifter var betalt, altså efter de 420.000 kr er tjent hjem.
Det betyder selvfølgelig, at musikere med den gamle model generelt tjener langt mindre end kjellerup giver udtryk for.
Jeg har selv arbejdet en enkelt gang som assistent for kjellerup (dengang arbejde han vist for Sony eller noget), selv om han måske ikke husker mig, og jeg har kun godt at sige om manden personligt, men der er ingen tvivl om at han står med et ben i begge lejre og derfor helt naturligt farver sine tal og synspunkter derefter.
Jeg tror filmen bliver svær at lave som et kort spot, og samtidigt få alle elementer med.
I alle lejre er der enighed om det meste af regnskabets præmisser, og diskussionen går tit om de procenter af indtægten der skal deles mellem pladeselskab og musikere.
Tager man udgangspunkt i kjellerups tal, så kan vi vise at der kan spares en masse penge på produktion af Cder, distribution osv. Der er en reel forskel på tidligere tiders omkostninger i den forbindelse, men hvor meget der bruges på studietid og hvordan der i det hele taget produceres må være op til den enkelte producent at afgøre, og siger ikke noget om retfærdig fordel eller andet.
Man kunne også simpelthen erklære at ja, der tjenes i dag færre penge på salg af CDer end der gjorde førhen, men der tjenes også færre penge på at restaurere violiner end der gjorde førhen, skal vi tvinge alle musikere til at spille violin?:) heh.
Altså, diskussionen skal vendes til at dreje sig om hvordan fremtidens skabere af musik som minimum kan sikres samme økonomiske kår som i dag, og hvordan må følge denne udvikling eller blive sat på museum.
Der findes allerede et hav af forskellige "nye" forretningsmodeller, og vi ser også pladeselskaber der forstår hvad klokken er slået.
Så inden der går helt vrøvl i den, tænker jeg at det måske kunne være interessant at skabe en lille "dokumentarfilm" om emnet. Et kort historisk tilbageblik, forklaring af hvor vi stå nu, og et bud på hvordan alle de bands og pladeselskaber der forstår at forny sig, ville kunne opleve en ny gylden tidsalder for deres branche, agtigt:) med andre ord ikke noget der ikke er set før, men kan vi skære ind til benet og gøre det forholdsvist kort, og kan vi måske ligefrem få kjellerup og andre til at medvirke, så bliver filmen på sin vis aktuel.