Tilbagegang for svensk piratparti
http://newz.dk/tilbagegang-for-svensk-piratparti
20. apr. 2010 13:04
I forbindelse med sagen om de svenske stiftere af The Pirate Bay oplevede det svenske Piratpartiet en massiv fremgang i antallet af medlemmer og efterfølgende også stor succes ved Europaparlamentsvalget.
Antallet af medlemmer var i foråret 2009 oppe at toppe på lidt over 50.000 medlemmer, men siden er det gået ned ad bakke. Således kan partiet i dag kun mønstre 25.000 medlemmer, altså en halvering på et år.
Det stor fald i antallet af medlemmer vil ikke får nogen økonomiske konsekvenser, idet medlemskabet er gratis, men politisk kommer det til at betyde noget.
Da partiet blev valgt ind i Europaparlamentet, opnåede de 7 % af stemmerne til valget, og havde der også været valg til Riksdagen, var de, ifølge de fleste meningsmålinger, ligeldes kommet ind der. De nyeste målinger viser dog, at de er rykket langt under spærregrænsen.
Det var da en trist nyhed at læse.
Hvad er vores reaktion på det?
Jeg tænker selv at det er helt naturligt for et lille party at falde i popularitet i mellem valg, især hvis partiet ikke får særligt meget medie plads, nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor meget medie fokus der er på piratpartiet i Sverige. Enhedslisten ligger også konstant under spærregrænsen i meningsmålinger imellem valgene, men de har da siddet i folketinget så længe jeg har kunnet huske.
Men på den anden side er det her jo ikke kun et fald et i meningsmålingerne, men også en halvering af medlemstallet, hvilket jo kræver en aktiv indsat fra medlemmerne. Er der en intern splittelse i det svenske piratparti?
Måske var partiet blevet unaturligt stort for hurtigt, måske var der mange useriøse medlemmer bl.a. i kræft af gratis medlemskab? Det hele er måske bare et tegn på at partiet i Sverige er ved at finde en balance?
Var det noget der blev snakket om i ved PPI bruxelles?
Jeg kunne sikkert få svar på mange af disse spørgsmål hvis jeg fulgte med inde på det svenske pirat forum, men jeg er ikke særlig god til svensk
Fremgang til det tyske piratparti
Det tyske piratparti fortsætter fremgangen. En uge inden parlamentsvalget i Tysklands største delstat Nordrhein-Westfalen står piratpartiet ifølge den seneste meningsmåling til at få 3% af stemmerne:-) Muligheden for at komme over spærregrænsen på 5% er ikke urealistisk vurderer partiets spidskandidat deres chancer. Ved forbundsdagsvalget fik partiet 2% af stemmerne og inden valget blev partiet aldrig nævnt i nogen meningsmålinger.
Kommer partiet ind i delstatsparlamentet kan piratpartiet blive tungen på vægtskålen, selv hvis det ikke lykkedes er det en pæn fremgang.
Allerede nu er piratpartiet i Tyskland de unges parti, idet flere vælgeranalyser efter forbundsdagsvalget 2009 viste, at 10% af førstegangsvælgerne og 14% af de 20-25 årige stemte på piratpartiet.
Partiet har indenfor et år fået over 13000 medlemmer og er nu det syvende største parti i Tyskland og det største af de partier der ikke er repræsenteret i forbundsdagen.
Hold kæft hvor er det vigtigt
Hold kæft hvor er det vigtigt
Hvis vi kan få et kæmpe land som Tyskland verdens 4. største økonomi over på vores side så kan der virkelig komme skub i realiseringen af vores mål. Det er samtidigt også vitalt at piratpartiet kan få så stor en tilslutning i et andet land end Sverige. Det kan kun give håb og motivation for os.
Yes!
Yes! - Må indrømme at jeg deler din begejstring, især set i lyset af svenskernes succes indtil nu.
Så mangler vi bare, at tyskerne også forlader EMU samarbejdet og EU, hvilket slet ikke er urealistisk, så stor vi overfor en historisk chance for at bygge noget helt nyt aldrig før set i germansk kultur:)
Du svarer selv på dit spørgsmål
Det er klart, at en hel del af de medlemmer de fik som følge af sagen omkring the Pirate Bay meldte sig ind i partiet netop for at udtrykke deres utilfredshed med hvordan sagen blev håndteret. Kald dem protestmedlemmer.
At de så efterfølgende ikke fornyer deres medlemskab, er udtryk for, at de ikke rigtig interesserer sig for de emner Piratpartiet søger at tage op.
Så ja, de blev unaturligt store, og er ved at finde et leje der bedre giver udtryk for hvor stor opbakning de har i landet.
Så det er positivt at de kunne bruge sagen til at få et godt EU parlamentsvalg, men måske trist at den ikke lå op til et nationalt valg i stedet. Måske, fordi alle vi andre jo nyder godt af at have Pirater i EU.
Appelsagen mod The Pirate Bay
Appelsagen mod The Pirate Bay er fastsat til at starte en uge efter valget til Riksdagen i Sverige. Det er senere end sædvanligt, og på et tidspunkt hvor advokaterne for TPB ellers har sagt de ikke har tid (meget usædvanligt).