Hvad ville de facto ske hvis DRM blev 'ulovliggjort' i Danmark?
Hej folkens.
Jeg er blevet lidt nysgerrig efter jeg for nyligt andetsteds på nettet læste en kommentar, som postulerede at hvis Piratpartiet kom til magten og 'ulovliggjorde DRM' (ved ikke lige om det er det der er jeres plan), så kunne release dates for computerspil o.lign. hurtigt komme til at blive:
North America: 04.07.10
Europe (-Denmark): 10.07.10
Denmark: 10.07.21
...det er selvfølgelig sagen sat lidt på spidsen, men tanken bag er sådan set relevant nok - hvad ville forhindre at alle udgivere ikke blot lagde Danmark på is? Det er jo i sidste ende op til dem, og DRM har vist at langt størstedelen af dem ihvertfald ikke holder sig for gode til beskidte tricks.
Nu arbejder vi ikke bare lokalt
Nu arbejder vi ikke bare lokalt i Piratpartiet, men også regionalt (Europa) og globalt. I næste uge tager jeg således af sted til piratpartiernes femte internationale konference i Bruxelles.
Men hvis vi antager, at vi her i landet går enegang, og forbyder DRM (hvilket bl.a. villle kræve at vi går ud af EU), er det et interessant spørgsmål.
Spørgsmålet bliver således, om man vil risikere at miste det danske marked ved at undlade at frigive en version uden DRM.
Her kan situationen i New Zealand måske hjælpe med svaret:
I New Zealand er der ingen retslig beskyttelse af regions-låsning i DVD-afspillere. Da forslaget blev fremsat, truede de store filmselskaber med at trække sig ud af dette marked. Og DVD-Forum, som kontrollerer fremstilling af DVD-afspillere, truede med, at New Zealand ikke kunne få leveret DVD-afspillere.
Men hvad skete der? Intet. Filmselskaberne ville naturligvis ikke miste indtægterne fra dette marked. Og DVD-Forum havde lignende betænkninger. Så man kan købe alle film i New Zealand i dag, ligesom man her kan købe stort set alle mærker af DVD-afspillere - uden regions-låsning.
Lovgivningen i New Zealand hjælper os faktisk også her i landet, idet den er baggrunden for, at regions-låsningen kan fjernes på de fleste mærker af DVD-afspillere.
Hvis piratpartiet kom til
Hvis piratpartiet kom til "magten" ville vi jo også forsøge at indføre en basal ændring af ophavsretten. Vi vil skelne i mellem kommerciel og ikke-kommerciel(p2p) ophavsret. som du kan læse om i vores partiprogram.
Lad os tag og se på computerspil som eksempel
Hvis det ikke var muligt at omgå DRM, ville vi jo ikke se nogen computerspil med DRM på p2p netværk. Men det gør vi jo, så DRM er mulig at omgå. Samtidigt vil det være fuldt ud lovligt for danskere at lave versioner af spil, som kan spilles på private servere, hvor danske brugere (eller udenlandske for den sags skyld) kan spille. Om det hele skal ske ikke-kommercielt(gratis) kan jeg ikke lige svare på. Vi snakker jo her om et produkt som ikke vil leve op til den danske lovgivning, som derfor vel ikke har nogen rettigheder?
Så hvis en udgiver vælger at boykotte Danmark, så vil det udelukkende gå ud over dem selv.
Derudover tror jeg stort set alle i partiet er enige om, at hvis en udgiver vælger kun at udgive et produkt få steder i verden, så beder de selv om at miste en masse potentiale kunder.
Er enig med Christian
I øvrigt er det svært at se hvordan vedkomne har regnet sig frem til, at spil skulle udkomme med 10 års forsinkelse i Danmark hvis man afskaffede DRM.
Jeg vil tilføje to ting:
Man kunne forblive på "spidsen" og sige, at det er fuldkommen utænkeligt at skulle opgive sin personlige frihed så at en teenager kan få sit spil "til tiden".
Desuden er der intet der forhindrer danskere i at anskaffe sig spil fra udlandet på den ene eller anden måde, så hvad er problemet egentlig?
Personligt er jeg splittet omkring spørgsmålet "Forbud" mod DRM-teknologi. Dels er det uforeneligt med min idé om frihed, jeg mener både individer og virksomheder skal have ret til at skabe de produkter de har lyst til, dvs at sælge varer med DRM-teknologi så længe der ikke er tale om livsvigtig teknologi.
Der ville være meget nemmere hvis folk holdt op med at købe varer fra de virksomheder der leverer elendige løsninger.
Jeg synes der er grund til at overveje, hvor meget magt politikere skal have over samfundet...
Frihed for hvem?
Personligt er jeg splittet omkring spørgsmålet "Forbud" mod DRM-teknologi. Dels er det uforeneligt med min idé om frihed, jeg mener både individer og virksomheder skal have ret til at skabe de produkter de har lyst til, dvs at sælge varer med DRM-teknologi så længe der ikke er tale om livsvigtig teknologi.
Jeg kan godt se din pointe, men for mig er der et fundamentalt spørgsmål om, hvem man beskytter.
Når 1 person gør noget som har dårlige konsekvenser over for 1 anden person, har de begge cirka lige meget magt. Den anden person er i stand til at modvirke hvad end det er. Dermed sker der ikke noget ved, at de begge er frie til at gøre (næsten) hvad de vil.
Men 1 firma (især et af den multinationale slags) har meget mere magt end 1 person. Dermed kan firmaet trampe på den person uden at han/hun kan gøre noget.
Det hjælper heller ikke, at der nærmest er karteller inden for disse industrier (RIAA, MPAA, IFPI osv.). Disse er udelukkende til for at sikre industriens interesser.
Hvis vi virkelig ønsker at sikre frihed, især handlefrihed, tror jeg, at vi bliver nødt til at fokusere på den individuelle frihed, hvorfor det kan blive nødvendigt at begrænse firmaers frihed.
Derfor: Forbyd DRM. I det lange løb. Jeg foreslår at vi "vinder" hele EU først, så vi har en økonomisk stærk fælles front.
Er forholdsvis enig
Som sagt er jeg splittet, men min pointe var egentlig, at vi ikke opnår mere frihed ved at tage magt fra en virksomhed og give den til en politiker.
At begrænse virksomheders(store som små)evne, til at skabe de løsninger der tror på, for derefter at give noget af den magt til politikere der i forvejen indfører den ene tåbelige lov efter den anden, er på sin vis naivt.
Jeg har ikke selv en bedre løsningsmodel lige nu, end at forbyde DRM, men det betyder ikke at et forbud er det eneste rigtige:)
Hvis du skal "vinde" hele EU, så skal du først vinde flertallet af den danske befolkning, derefter skal de andre eu landes pirater gøres deres. Når vi har pirater fra alle eu lande i parlamentet, så begynder den egentlige krig mod korruption, en overdrevet stærk lobby drevet af de største virksomheder på planeten, og sidst men ikke mindst ECB og de interreser der står bag den konstruktion.
Jeg hellere at vi forbød lortet her hjemme trods alt, i stedet for at vente på andre...
genfinde balancen
Men 1 firma (især et af den multinationale slags) har meget mere magt end 1 person. Dermed kan firmaet trampe på den person uden at han/hun kan gøre noget.
Nu er der jo intet der forhindre forbrugerne i et frit demokrati, at gå sammen og stifte foreninger, som kan virke som modvægte overfor virksomhedernes forretningsmetoder. Som forbrugerrådet er det i dag overfor den traditionelle detailhandel.
Problemet for os er med det nuværende politiske klima, er der ingen etablerede og velansete organisationer/foreninger, som tør tage vores problemstillinger omkring DRM seriøst. Man afviser vores beklagelser som banal kriminalitet og samfundsnedbrydende. Men så er det jo her vi kommer ind og starter en ny bevægelse for at ændre status quo.
Et andet problem er at virksomhederne i dag kan få hjælp af statsmagten til at undertrykke borgerne.
Jeg har en, muligvis naiv, tro på at det vil ændre sig hvis/når piratpartiet og vores politik bliver en del af den brede offentlige debat. Jeg tror det centrale er at genfinde en balance, hvor staten er mægler imellem borger og erhvervsliv, og ikke som i dag, hvor staten er i lommen på erhvervslivet på dette område.
Tænkte det samme
Tænkte det samme selv, blandt andet da jeg skrev at vi ville ulovliggøre DRM (det var vist mig der indledte den lille udveksling). Jeg tog det fra Partiprogrammet, men blev selv lidt i tvivl da jeg skrev det. Er det her vejen frem?
Det bedste ville selvfølgelig være hvis virksomhederne selv fandt ud af at det er den smarteste løsning. Vi har ikke noget lovkrav om at der skal kunne lukkes op ned til motoren på en bil, men det er ikke mange biler der sælges med hængelås på køleren (ret mig hvis jeg tager fejl her).
Man kan også sige at folk selv kan vælge at købe produkter der ikke er låste. Desværre er det ikke alle der er klar over hvad DRM reelt betyder for deres brug af dette eller hint produkt, så ligesom vi beskytte forbrugeren på andre måder imod misbrug og uigennemsigtig virksomhedspraksis, mener jeg at det giver mening at beskytte forbrugeren ved at forbyde DRM; eller i det mindste at kræve at der skiltes kraftigt med det hvis et produkt er bevidst forkrøblet fra producentens side, så den ikke tekniske forbruger ikke kommer til at stå med røven i vandskorpen den dag iTunes lukker og forbrugeren musik forsvinder, for at tage et forældet eksempel.
Hvorom alting er, DRM er ufin forretningspraksis, og bør afhjælpes på en eller anden måde.
Hængelås på motorhjelmen
@random: det er ikke mange biler der sælges med hængelås på køleren (ret mig hvis jeg tager fejl her).
De fleste (alle?) biler der sælges i dag har en computer i motorrummet. Den bruges til at måle slid og belastning under kørslen, samt at EDB-mekanikeren med sit EDB-apparat kan gå ind og fejlfinde. Der skal bruges et forskelligt EDB-apparat til hvert bilmærke, hvilket gør at den lille selvstændige mekaniker ikke kan gøre meget med bilen. De proprietære lukkede systemer gør, at man kan strande med sin bil ude i Burkina Fasos jungle, uden at den lokale smed/mekaniker/troldmand har en jordisk chance for at hjælpe dig videre.
Så jo, der er virtuel hængelås på motorhjelmen.
I min optik er DRM == at leje noget. Du kan ikke være sikker på at du har adgang til dimsen i morgen.
Læs evt. historien om en bilforhandler der Slukkede for 100 biler fra computer, og det er solgte biler det handler om.
Så hvis man indgår en købsaftale med en forhandler, og man så pludselig står med en lejeaftale, så er man da blevet snydt, eller hvad?
Heldigvis var det en fyret
Heldigvis var det en fyret person der lukkede bilerne ned, og det vil kræve et (forhåbentligt) juridisk kvantespring før det blev lovligt. Tanken at teknologien eksistere for at det kan lade sig gøre er, selvfølgelig stadigvæk skræmmende og realvant nok i sig selv.
De fleste (alle?) biler der sælges i dag har en computer i motorrummet. Den bruges til at måle slid og belastning under kørslen, samt at EDB-mekanikeren med sit EDB-apparat kan gå ind og fejlfinde. Der skal bruges et forskelligt EDB-apparat til hvert bilmærke, hvilket gør at den lille selvstændige mekaniker ikke kan gøre meget med bilen.
Hvis man skulle være lidt naiv, kan man så ikke bare sige at bilindustrien har bevæget sig ind på et nyt teknologisk område, og er endnu ikke nået frem til en fælles standard? Om formålet med forskellige systemer er at holde den lille uautoriseret mekaniker ude af markedet, eller om der ligger en anden hensigt bagved, har jeg ingen bud på. Men vi kan vel ikke tvinge en industri til altid at bruge en fælles standard. I rigtig mange tilfælde har industrierne da også selv blevet enige om en fælles standard, bare kig på alle afspilningsmedier, computerstik eller skruer. Så måske er det bare et spørgsmål om tid før bilindustrien stikker hovederne sammen og kommer frem til en fælles standard, hvis ikke kan det selvfølgelig være et problem.
Måske er det nødvendigt for os, mere præcist at definere hvad vi mener med et forbud imod DRM. Skal vi udvide forbudet, så det dækker alle måder hvorpå en udvikler forsøger at begrænse muligheden for andre at bruge og videreudvikle hans værk. Både når vi snakker kreative og videnskabenlige, og fysiske og digitale værker. Jeg tror det vil blive mere aktuelt i en verden med begrænset ophavsret og uden patenter
Det er sådan jeg forstår
Det er sådan jeg forstår vores politik, at vi mener at kunstige begrænsninger på adgang er noget skidt.
Og så kan det være igennem proprietære systemer, lukkede "standarder", låste systemer eller hvad ved jeg.
helliger målet midlet?
Jeg kan godt se problematikken i at forbyde DRM. Man kan vel godt komme frem til den konklusion, at sådan et forbud strider i mod vores principper om ytringsfrihed, som jo også må gælde for virksomheder.
Men DRM er jo lavet for at begrænse forbrugerens ytringsfrihed og kreativitet. Det er et forsøg fra plade-, film- og spilindustrien på at beholde den kontrol, de til en hvis grænse havde i den analoge verden i det 20. århundred. Det er frygten for at miste denne kontrol, der er skyld i at de kreativeindustrier har modsat sig enhver bevægelse i mod en digitaliseret verden i så mange år.
DRM er med til at holde liv i tanken om, at man kan have eneeje og fuldstændig monopol over ideer. Det er en tanke jeg ser som partiets fornemmeste opgave at aflive. Det ville selvfølgelig være klart at foretrække, hvis virksomhederne selv fandt ud af at opgive DRM. Men hvad nu hvis de ikke gjorde? eller hvis de opfandt den ultimative DRM, som var "copyproof"?
Spørgmålet i denne sag er, om målet helliger midlet?