Torsdag kl. 12:00 er sidste frist for høringssvar for den nye spillelov, som indebærer endnu mere censur af internettet.

Derfor vil jeg sende følgende høringssvar i morgen formiddag, medmindre andre ytrer alvorlig kritik af det:

---------------------------

Høringssvar: Forslag til Lov om spil (Spilleloven)

Forslaget rejser en række principielle spørgsmål, som nøje bør overvejes:

* Er forslaget i strid med WTO-aftalerne om handel med serviceydelser?

Da USA begyndte at censurere udenlandske websider, som udbød spil, rejste bl.a. Antigua en sag i WTO, som de vandt. Resultatet blev, at Antigua af WTO fik lov til at krænke amerikanske immaterialrettigheder for USD 21 millioner om året. Hvis ikke dette aspekt bliver undersøgt nærmere, kan vi risikere, at andre lande af WTO får lov til at krænke danske immaterialrettigheder for betydelige beløb. Det vil være et alvorligt tilbageslag for Regeringens strategi om en stærk beskyttelse af immaterialrettigheder, ligesom det kan påføre danske exportvirksomheder betydelige tab.

* Skal Danmark lovgive om indholdet af udenlandske websider?

I bemærkningerne til §2 fremgår, at spil der udbydes via internettet anses for udbudt her i landet, såfremt spiludbyderen modtager indsatser fra personer her i landet. Det er ikke nærmere beskrevet hvordan det konstateres om spiludbyderen rent faktisk modtager indsatser fra personer i Danmark, men hvis det er tilstrækkeligt at spiludbyderen KAN modtage indsatser fra personer her i landet, vil §2 reelt omfatte alle spillesider på internettet, hvoraf hovedparten slet ikke henvender sig til danskere.

Vi finder det uheldigt at Danmark på den måde prøver at lovgive om indholdet af udenlandske websider, der måske slet ikke har nogen relation til Danmark. Det lyder måske besnærende at stille et krav om at alt indhold på internettet, som kan vises i Danmark, skal overholde dansk lov, men det krav er helt uholdbart. På mange områder er der væsentlige forskelle mellem lovgivningen i de enkelte lande, mens internettet er et globalt fænomen, hvor alle dele af internettet som udgangspunkt kan tilgås fra alle lande. Hvis Kina eller Iran forlangte at en dansk webside skulle ændre indhold hvis siden kunne vises der, ville vi betragte et sådant krav som helt urimeligt.

* Er det fornuftigt med et så omfattende tredjepartsansvar for internetudbydere m.v.?

Danmarks muligheder for at håndhæve dansk lov over for udenlandske websider uden tilstedeværelse i Danmark er naturligvis ikke-eksisterende. Forbuddet mod de udenlandske spilleudbydere skal konkret implementeres via §73, stk 2 som udvider begrebet "formidling af spil" til at omfatte den trafik som internetudbydere m.v. transporterer. Det skal i den forbindelse bemærkes at internetudbyderen ikke kender indholdet af den trafik som de transporterer, og de har som sådan ingen anelse om hvorvidt trafikken indeholder deltagelse i ikke-godkendte spil.

Vi betragter dette element af lovforslaget som meget uheldigt, og vi frygter at det kan skabe præcedens for et mere generelt tredjepartsansvar for internetudbydere på andre områder. Ifølge EU-rettens principper om "mere conduit", som i dansk lov er implementeret i §14-§16 i Lov om Tjenester i Informationssamfundet (e-handelsloven) har internetudbydere som udgangspunkt ikke noget ansvar for den trafik som de transporterer fra punkt A til B via deres netværk. Erfaringerne viser at bestemmelser af denne type er væsentlige, dels for udviklingen af effektive internetudbydere, dels for udviklingen af nye tjenester på internettet.

Det må undersøges, hvorvidt lovforslaget er i strid med EU-rettens principper om "mere conduit", så vi ikke senere risikerer at tabe en sag ved EU-domstolen.

Vi har bemærket at det udvidede formidlingsbegreb ikke kun omfatter professionelle internetudbydere, men også blandt andet privatpersoner og andre virksomheder end internetudbydere, som udbyder en informationsservice på internettet. Det kunne være en DNS resolver for et begrænset personkreds (for eksempel internt i en virksomhed eller for en privatpersonens husstand), en hjemmeside med links eller et offentligt debatforum hvor brugerne kan lave links. Efter bemærkningerne til lovforslaget vil det kun være henvisninger i forbindelse med redaktionel omtale som falder uden for dette "formidlingsbegreb".

* Skal vi have censur af internettet uden kontrol fra domstolene?

Selv om lovforslaget principielt indfører et ubetinget ansvar for indholdet af internettrafikken, er det ifølge bemærkningerne kun meningen at internetudbydere (og andre, for eksempel privatpersoner) skal kunne straffes, hvis de ikke følger en henstilling fra spillemyndigheden om at DNS-blokere en bestemt webside. Den reelle effekt af denne ordning er imidlertid at dele af internettet bliver blokeret alene på grundlag af et administrativt dekret, og uden nogen form for domstolskontrol af om der er tale om en udenlandsk spilleudbyder der modtager indsatser fra personer her i landet. I denne forbindelse må internetudbyderen betragtes som en trediepart uden reel interesse i sagen, og det må derfor antages, at internetudbyderen altid følger henstillingerne uden at stille spørgsmål ved om de er berettigede, idet der er risiko for bødestraf hvis det viser sig at der virkelig er tale om en spilleudbyder som modtager indsatser fra danskere.

Den eksisterende internetcensur i Danmark kan opdeles i to hovedgrupper. Den første gruppe er det såkaldte børnepornofilter som udarbejdes af Red barnet i samarbejde med Politiet uden nogen domstolskontrol, men her er der tale om en frivillig ordning for internetudbyderne. Den anden gruppe omfatter et relativt begrænset antal websites som er blokeret efter konkrete kendelser fra domstolene, eksempelvis allofmp3.com og The Pirate Bay.

Lovforslaget om spil indeholder en forhåndscensur, som reelt er obligatorisk og i prasis kommer til at foregå uden noget som helst form for domstolskontrol. Piratpartiet er modstander af censur under næsten enhver form, men vi finder denne type internetcensur særligt problematisk.

* Hvad med omkostningerne til censuren?

Det må bemærkes, at den vidtgående bestemmelse i §2 potentielt omfatter titusindvis af udenlandske websteder, som udbyder en eller anden form for spil der kan tilgås her fra landet. Hvis man derudover vil blokere websider der henviser til spilleudbydere, taler vi om flere millioner websider der kan blokeres uden domstolenes kontrol.

Krav om censur af i titusindvis eller millioner af websteder vil påføre erhvervslivet betydelige omkostninger og således forringe landets konkurrenceevne. Her skal man være opmærksom på, at mange virksomheder og bolignet (internet i beboelsesejendomme) ikke bruger internetudbyderens DNS resolver, men kører deres egen service. Hvis spillemyndigheden vil rette krav om DNS-blokering mod disse mange relativt små enheder, hvilket lovforslaget og bemærkningerne åbner for, kan der blive tale om en omfattende administrativ byrde

Disse omkostninger bør vurderes, så det sikres, at de ikke overstiger statens indtægter i form af afgifter fra udenlandske spilleudbydere.

Hvis erhvervslivets udgifter til censuren overstiger statens indtægter fra spilleafgifterne, vil en en anden form for finansiering af indtægterne være mere fordelagtig for erhvervslivets konkurrenceevne.

* Hvad med de utilsigtede effekter af internetblokering på domæneniveau?

Blokeringen af udenlandske spilleudbydere skal ske ved DNS-blokering, hvorved man blokerer enhver adgang til et bestemt domæne. Hvis vi antager at denne blokering er effektiv, vil det naturligvis forhindre spiludbyderen i at modtage indsatser fra personer her i landet (i strid med loven), men det vil forhindre anden kommunikation der ikke er omfattet af loven. Et website som tilbyder online poker med pengeindsatser (uden dansk tilladelse) kan have mange andre funktioner. Det kunne være træning i pokerspil uden penge ("play money") eller en nyhedsblog om poker. Hvis staten forlanger spilleudbyderens internetdomæne blokeret, vil man samtidig afskære spilleudbyderen fra at ytre sig i eksempelvis en blog, og man forhindrer den danske befolkning i at tilegne sig information om pokerspil eller nyheder om pokerturneringer. Vi ser dette problem i dag, idet den i høj grad politiske - og fuldt ud lovlige - blog, som The Pirate Bay har på deres website er blokeret sammen med resten af The Pirate Bay.

Det bør afklares om disse utilsigtede effekter af internetblokeringen er i strid med såvel grundlovens bestemmelser om censur i §77 samt artikel 10 i EMRK om befolkningens ytrings- og informationsfrihed. Denne problemstilling bliver slet ikke berørt i bemærkningerne til lovforslaget.

* Vil DNS-blokering have den ønskede effekt?

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed at den såkaldte DNS-blokering af websteder er meget nem at omgå. Det kan gøres på 30 sekunder, selv for relativt ukyndige computerbrugere, og der findes mange gode vejledninger på internettet. Folk der spiller på internettet må formodes at have IT-kundskaber over gennemsnittet, og DNS-blokeringen vil antageligt ikke være nogen reel blokering for dem. Spillemyndigheden kan altså komme til at udstede en masse dekreter om blokering, med betydelige administrative byrder for internetudbydere, virksomheder og borgere, uden at det har nogen videre effekt på de mål som man ønsker at opnå.

Det kan også skade Danmarks internationale omdømme at vi udvider vores censur af internettet, ligesom påtale af diktaturstaters censur vil få betydelig mindre effekt.

Samtidigt risikerer vi at censuren kan få den modsatte effekt: Da vi her i landet forsøgte at blokere adgangen til The Pirate Bay var der først en kortvarig nedgang i trafikken. Men allerede få uger efter var der 11% flere danskere der brugte The Pirate Bay end før man blokerede for det. Det var især unge mennesker, som syntes det var smart at de kunne omgå censuren og vise, at de havde adgang til det forbudte.

Overfor mange unge mennesker virker et forbud som en invitation til at gøre det forbudte. Ønsker vi, at især unge mennesker skal interessere sig mere for udenlandske og censurerede spilleudbydere?