Affødt af en anden tråd, fortsætter jeg debatten om den kommercielle ophavsret i en tråd for sig selv.

Opgøret med den kommercielle ophavsret

Skal vi gøre op med den kommercielle ophavsret, bliver vi nødt til at se nærmere på de samfundsøkonomiske konsekvenser deraf.

Vi har som nation, afviklet store dele af vores produktionsapperat, vi har solgt ud af vores infrastruktur, vores adgang til naturresourcer osv. Filosofien er så, at vi skal kunne leve dels af den viden vi producerer og dels af at servicere dem der producerer denne viden. I det globaliserede monetære system vi befinder os i, hvor internationale banker fastsætter landes økonomi fremfor de enkelte landes folkevalgte regeringer, hvor vestlige lande har flyttet deres produktion til udviklingslande, altså flyttet arbejdspladser hvilket fører til mindre værdi per capita, ja der benyttes den kommercielle ophavsret naturligvis til at tilføre globaliserede nationer værdi.

Problemet her, er ikke den kommercielle ophavsret, men det faktum at ingen regering i Europa i dag kan betragtes som suveræn. Ophæver vi den kommercielle ophavsret, uden at forholde os til det system vi er en del af, ja så skyder vi os selv i foden og overlader et egentlig ejerskab, ikke blot over et eller andet kulturelt værk, men over alt hvad der skabes i vores land, til fremmede internationale kræfter, hvis kapital vi aldrig kan matche. Det ville være idioti uden lige, og vi ville intet have at byde, og vi ville blive nødt til at indstille os på at skulle konkurrere om lønnen med fabriksarbejdere i Kina.

Jeg vil vove den påstand, at vi kommer til at forholde os til Kina om vi vil det eller ej, men kunne man forestille sig en struktur, hvor vi kunne forbedre vores evne til at opfinde, innovere altså leve af vores viden og kultur, og som en bonus, opnå venskabelige forhold og gode kontrakter med nationer som Kina, Rusland og Indien mens de udvikler det transatlantiske område, fremfor som nu kun at beskæftige sig med andre nationer udenfor EU på et moralsk plan?

Ja, men det ville kræve absolut national suverænitet, en udtrædelse af EU-samarbejdet ( eller en kraftig justering ), en afvikling af det monetære system. Et nationalt kreditsystem ville erstatte ovennævnte, en selstændig regering ville til enhver tid kunne beslutte hvilke tiltag man som samfund skulle satse på, og så udstede kredit til at dække omkostningerne forbundet dermed.

Vi er nødt til at tænke på, hvad vi har brug for som nation, for at overleve i en tidsalder, hvor al viden, penge og magt koncentreres i Asien. Man kunne skabe en national open source bank, og landets virksomheder kunne dele deres viden i denne bank, man kunne satse kraftigt på uddannelse og kultur, og slippe det hele fri, men ikke i et system hvor vi mere og mere ender i gæld til internationale grupper, fremfor til os selv.

Kunst og kultur - Ejerskab og moral

Jeg tror det fleste af os er enige i, at vi ønsker et samfund så rigt på kultur og videnskab som overhovedet muligt, men jeg mener ikke at tvang/trusler er måden at skabe dette samfund på. Vi tvinges og trues nu, men i et regime uden ejerskab vil dette ikke være anderledes, blot modsat. Ser man bort fra de aller største spillere (økonomisk) på det kulturelle område, ja så bliver hovedparten af skabere taget bagi af vores nuværende ophavsretspolitik, og vil blive ligeså hvis man helt ophævede den kommercielle del. I virkeligheden er det svært at se den påståede glæde ved, og ønske om at ville fremme kultur og videnskab, hos hverken pro- eller anti-kommerciel ophavsret grupperne, men de deler dog et interresant ønske, at opnå ejerskab over noget andre har skabt.

Ved en hvilken som helst bearbejdelse af et værk eller en opdagelse, kan man stille spørgsmålet, hvilken værdi denne bearbejdelse har tilføjet værket, og yderligere om det skal være op til magthavere eller den enkelte at afgøre hvilken værdi der er tilføjet. Vi vil jo så gerne det demokratiske velfærdssamfund, og resultatet af det er blandt andet at det vi lader vores magthavere bestemme, men naturligvis kunne vi sagtens indrette os på en vis, hvor den enkelte selv bestemte værdien. Forestil dig et betalingssystem som Peter Sundes kørt over dele eller hele skatten.

Det moralske spørgsmål, om hvorvidt en kunstner skal have nogen som helst indflydelse over hvem der bruger et given værk til hvad, er nemt besvaret ved at tvinge folk til at dele, og så bagefter pege på koncentrationslejren og udbryde, se de kan jo sagtens skabe kultur selvom de tvinges, spørgsmålet er vel kvaliteten af opdagelserne (hvor mange penge/tid postes der eksempel i forskningsprojekter), samt det underliggende tema for de grupper der tvinges til at dele.

Er det moralsk forsvarligt at tvinge folk til at dele vil nogen spørge, men jeg vil nøjes med at konstatere, at tvang kun leder til dumhed og ikke som det påståes nogle steder, et rigt og varieret kulturliv. Så må kunstnere og videnskabsfolk finde noget andet at leve af, ligesom os andre siger nogen, måske men hvad? - Vi har jo netop indrettet samfundet efter at skulle kunne leve af vores viden, og ikke af at tørre røv på andre.

Derfor savnes der nogle intelligente bud på hvordan, vi som samfund kunne indrette os økonomisk hvis den kommercielle ophavsret blev afskaffet. Bud der ikke handler om at det nok skal virke bare vi tvinger folk, men hvordan vi helt konkret overlever som gruppe/nation hvis vi deler al viden med alle ubegrænset samt fjerner evnen til at konkurrere om at være dygtigst både indadtil som udadtil.

Spørgsmål om konkurrence elementet kunne besvares ved at forlade det monetære system der i så høj grad styrer udbud og efterspørgsel i forhold til oligarkernes interreser fremfor borgernes. Omkring tvang, så mener jeg at man bør skabe en model der gør at folk ikke kan lade være med at være med, fordi den er så god som den er, fordi de nyder at se deres nation trives, fordi det er fedt at være med til at skabe velstand og fremgang, og ikke fordi de tvinges.

Vi må alle sammen bringe noget med til bordet, ligesom alle har noget at ofre.