Møde med Antipiratgruppen

Fuldmægtig Maria Fredenslund og advokat Peter Schønning fra Antipiratgruppen kommer til møde med Piratpartiet onsdag d. 2010-02-24 19:00. Mødet forventes at vare til 21:30.

Emnet er Lov om Ophavsret.

Mødeadresse:
Ange Optimization ApS
Store Kongensgade 36, 3th
1264 København K
Tel.: 50 57 11 95
http://findvej.dk/StoreKongensgade36,1264

Vi er nogle der mødes allerede kl 18:00 samme sted, til en pizza.

Skriv gerne herunder hvis du regner med at komme, så vi ved lidt om hvor mange vi bliver.

/hans

Billede fra APG-mødet

Vi havde et fornøjeligt møde med advokat Peter Schønning og fuldmægtig Maria Fredenslund fra Antipiratgruppen.

Vi fik også taget et gruppefoto:
Talsmand for Piratgruppen Troels Møller, forsvarsadvokat Per Overbeck, formand for Piratpartiet Ole Husgaard, fuldmægtig Maria Fredenslund og advokat Peter Schønning Foto: Hans Schou, Licens: cc-by-sa-3.0.

Slogan til valgplakater

Efter at have set billedet igen, kom jeg i tanke om et billigt slogan til valgplakter af vores kandidater:

WYSIWYG

Legendarisk!

Kom der noget ud af mødet, der er værd at dele med resten af forum?

Ref. fra APG-møde

Mødet startede med at jeg viste et lille filmklip fra DVD filmen "Our Man In Havana" fra 1958. Det er åbentbart sådan en typisk film som piratkopister ynder at kopiere, for de første 45 sekunder af filmen viser den kendte "You Would not steal a car", hvor kopiering af en film sammenlignes med at stjæle en rørlig ting. Vi så ikke andet fra DVD'en end det klip.

Min joke faldt dog lidt til jorden, for Peter Schønning (PS) mener oprigtigt talt at kopiering skal sidestilles med tyveri. Sådan er loven ikke, men han mener den bør være sådan. Det kom til udtryk da han senere sammenlignede kopiering med at stjæle kartofler fra en ubemandet landevejsbod, ude på landet. Han var helt igennem konsekvent. Han mener det. Imponerende. Måske skyldes det blot, at hvis kopiering kom ind under straffeloven, så var det ikke længere et civilt søgsmål, og APG kunne så overlade det til statsanklageren at føre sagerne. Dovenskab!

Så blev der spurgt om APG gik ind for censur, og det blev bekræftet. Nuvel, det var et trickspørgsmål der gik på hvordan APG så på forebyggende foranstaltninger, hvilket er klar reference til censurloven, men APG så altså forebyggende foranstaltninger som en mulighed.

Så talte vi om at længden af ophavsret skulle sættes ned til 5 år. Her sagde PS at vi for det første skulle vælge vores kampe (underforstået, glem det), men også at det slet ikke ville blive til at gennemføre, nu da alle disse værker var blevet udgivet med lovning om ophavsretsbeskyttelse i død+70år. Her gjorde jeg så opmærksom på at vi andre havde siddet og ventet på nogle værker der blev frigivet efter 50 år, og det blev så lige pludselig forlænget til 70 år, uden at vi fik kompensation. Derfor skulle alle værker bare laves om til et mindre antal år, uden kompensation til ophavsmanden, var mit forslag så.

Vi nævnte at KODA ville gå efter at få fjernet alt materiale på Youtube, som KODA stod for. APG virkede vist lidt forunderede over det, men sagde at de tidligere havde fjernet dansk materiale fra Youtube. Jeg googlede det og fandt at det måtte dreje sig noget Melodi Grand Prix materiale der var blevet eksponeret før det kom i TV. Anyways, jeg ønskede APG tillykke med opgaven, da det nok bliver APG der kommer til at stå for det praktiske med at få fjernet alle disse klip fra Youtube.

Så blev der talt en del om remix. Det er problematisk at lave et remix med 30 forskellige klip, og så få tilladelsen til det. APG talte om at automatisere det på en eller anden måde, men det blev noget rodet noget.

På et tidspunkt nævnte PS at omkostningerne ved en CD/DVD skulle dækkes. Selv mediet kostede kun et par kroner. Da vi så påpegede at det ikke tog død+70år at få indtjeningen i hus, sagde han at mange udgivere var begyndt at tænke i en længere indtjeningensperiode der gik over flere år. Det er bare ikke det man høre når der bliver talt om hvor mange dage en amerikansk film er om at tjene X millioner ind. Det er vel nærmest først når biografmarkedet er dækket, at film kommer på DVD.

APG prøvede også at få et samarbejde igang med ISP'ere om at sende advarselsbreve ud til brugere hvis ip-nummer var blevet set på fildelingstjenester. Det skulle vist fungere ved at APG pakkede nogle breve, og ISP'erne så satte adressen på uden at APG fik adressen at se. Det skal vist lige en tur igennem lovmaskineriet, før det kan gennemføres.

Efter mødet fortalte Per Overbeck at han havde fået den nye sag fra tidligere i denne måned, med en fildeler fra Herning hvis ip-nummer var blevet set hos Pirate Bay. Som jeg forstod det, starter sagen i landsretten fordi den er principiel, og kan dermed ankes til højesteret, samt at dermed også er bevilget fri proces. Den bliver spændende at følge. Per Overbeck virkede ikke specielt nervøs over den sag, men det fremgår vel også meget godt af billedet herover. Per Overbeck fortalte iøvrigt at alle de sager han havde ført enten var blevet betalt via retshjælpforsikring (husstandsforsikring), eller via fri proces.

DR/TV kom også forbi til sidst ved mødet, og tog sådan nogle dekorations-filmklip eller hvad det hedder, som skulle bruges til Magasinet Penge d. 2010-03-17. De filmede at vi holdt møde, men jeg tror ikke der blev optaget noget lyd. DR vil nok heller ikke være glade for at ophavsretten blev sat ned til 30 år, for så kunne de ikke fortsætte med at sælge "Matador" på DVD. Så DR er nok ikke vores venner.

Mange tak

Mange tak for et fyldestgørende referat at mødet!!!

"...at mange udgivere var begyndt at tænke i en længere indtjeningensperiode der gik over flere år."

Udover at være et desperat argument for at imødegå vores, så må man minde om, at det er branchen selv der har dyrket en kultur med døgnfluer og x-faktor stjerner, altså hurtig profit fremfor at at bruge energien på at opbygge en sund undergrundskultur, men det er da glædeligt at man nu vil tænke i mere klassiske baner, hvis det da er det der lægges op til;)

"Så talte vi om at længden af ophavsret skulle sættes ned til 5 år. Her sagde PS at vi for det første skulle vælge vores kampe (underforstået, glem det),...">/cite>

Det samme sagde det engelske kongehus til nybyggerne i Massachusetts Bay kolonien, da de ønskede at skabe deres egen bank og møntfod, alligevel lykkedes det nybyggerne mellem 1620 og 1688 at skabe et kreditsystem helt uafhængigt af de engelske monetære system. Nybyggernes kreditsystem var det der senere lagde grunden til en af de største nationer i verdenshistorien.

PS har ret i, at man skal overveje hvilke kampe der er værd at kæmpe, men omvendt findes der også kampe der ikke kan undgåes selvom der ikke er håb om sejr. George Washington kæmpede i mange år mod den engelske overmagt, og tabte vist konsekvent alle slag på nær et, men ikke desto mindre stod han som sejrherre efter revolutionen.

"forebyggende foranstaltninger"

Argh, stygt....det er sgu snart nemmere og billigere bare at gasse os alle sammen...

ja pisse fedt med et referat

ja pisse fedt med et referat så vi andre der ikke havde mulighed for at møde op også kan få indblik i sagerne.

DR vil nok heller ikke være glade for at ophavsretten blev sat ned til 30 år, for så kunne de ikke fortsætte med at sælge "Matador" på DVD. Så DR er nok ikke vores venner.

Jeg håber godt nok ikke at DR er så snæversynet. Prøv at tænke på alt det materiale de ville kunne få fuldstændig fri adgang til hvis ophavsretten blev reduceret til 30 år.
Matador/huset på Christianshavn og hvad DR ellers har produceret vs alt det videomateriale som er lavet af hele verdens tv/film producenter fra 1980 og tilbage. Det er jo svært helt at fatte hvor kæmpe store mængder kultur der ville blive frigivet til nuværende og fremtidige generationer. Og hvem ved? måske kunne udlandet bruge matador på en ny og spændende måde som kunne promovere ikke blot DR, men hele Danmark

3D-printer, kopiering af materielle ting

En enkelt ting fra APG-mødet som jeg glemte.

Vi startede med at se klippet "You wouldn't download a car" eller hvad det nu hedder. Senere spurgte vi Peter Schønning (PS) direkte om hvordan han ville forholde sig til at man kopierede en cykel med en 3D-printer. Han nægtede at forholde sig til noget så hypotetisk, så vi ændrede det til at kopiere en plastikkop. Efter at have forklaret PS at den slags rent faktisk kan lade sig gøre i dag, og sikkert også med andre mere spændende materialer senere, fastholdt PS arrogant at det var hypotetisk, "og hvem ville iøvrigt kopiere en plastkop". OK, så en plaststol af Verner Panton da - fakta er at det nu er muligt for folk uden særlige evner at kopiere fysiske ting.

Se 3-D printer i drift

eb.dk: Nørdet: Hjemmelavet 3d-printer kopierer sig selv

For dem der har mulighed for at drage til Kbh, så er der rent faktisk en 3-D printer demonstration på opensourcedays.org.

Den kan fx fremstille en kopi af sig selv (altså en magen til (man skal trods alt lige sætte den igang)).

Nice

Ham skal jeg have kontakt til, jeg har haft planer om at få rodet sådan en sammen selv.

Piratfabrikken

Piraterne i Malmö leger også med RepRap: http://piratfabriken.wordpress.com/

Lidt sent men...

Jeg ved godt, det er lidt sent, men...

I stedet for dette klip som mest bare er propaganda (den ene eller anden vej), skulle vi måske overveje at vise andre ting. Ting, som opfordrer til og foreslår måder at nærme sig hinanden.

F.eks. følgende klip fra YouTube af Stephen Fry, som nogle af jer må kende. Han foreslår grundlæggende et kompromis:

http://www.youtube.com/watch?v=l4nj0a9rgzA

http://www.youtube.com/watch?v=wCk9Cheiqqg

Jeg tror, de er bedre til at starte en dialog. Bare et forslag til næste gang.

Stealing a handback

Stephen Fry:
Don't you see the difference in stealing a handback and copying a DVD?

Blytte: Jeg har nok ikke forklaret mig godt godt nok, men Peter Schønning sidestiller altså de to aktiviteter. (Loven er ikke sådan, men det så han gerne)

Derfor må første indgangsreplik være "Ophavsretten skal ned på 5 år". Alle der ikke vil starte en dialog dér, syntes jeg ikke Piratpartiet skal bruge tid på. Lov Om Ophavsret er simpelthen trukket for meget i den forkerte retning, og hvis vi skal have noget genopretning, må det blive på denne måde. Status quo er ikke nok.

Jo, jeg forstår, at PS klart

Jo, jeg forstår, at PS klart tror, at kopiering er lig tyveri. Mit formål med at foreslå de to klip er, at give PS et (nogenlunde) tilsvarende perspektiv på ophavsretslov, som vi har, men fra en vinkel han burde føle et slægtskab med.

Jeg tror han ser sig selv som kunstnernes forkæmper og os som de fæle tyveknægte, og hvis vi bryder denne illusion, kunne han måske blive meget mere lydhør.

Alt dette siger jeg selvfølgelig uden at have mødt ham...

Simpelthen at nedskære ophavsretten til 5 år har sine fordele. Det ser godt ud på papiret, og det er meget klart for alle borgere, men jeg tror ikke det vil hjælpe ret meget.

Mange af de ting, som folk deler, er relativt nye ting som tv-serier og de nyeste film og spil. Folk vil dermed stadig være kriminelle ifølge loven. APG vil stadig kunne forfølge dem.

Richard Stallman har desuden skrevet langt og præcist om hvorfor han mener, det (især) er dårligt for open source. Jeg tror det er værd at lytte til ham. Vi har trods alt de samme idealer om deling.

EDIT: Forstå mig ret, jeg mener heller ikke, at status quo er godt nok. Og hvis de ikke reelt vil tale med os, kan vi bruge vores tid bedre. Jeg mener bare, at der er andre mulige løsninger.

Jeg tror vist jeg fundet en

Jeg tror vist jeg fundet en ny personlig helt! Det er sgu vigtigt at have nogen kunstnere, som tør stå frem og sige deres mening

Som modargument til Stephen Frys tankegang, ville industrien så ikke bare sige, at grunden til folk stadig er villige til at købe cd'er og dvd'er, er netop fordi industrien er så aggressivt ude og skræmmer folk til at købe.
Egentlig håber jeg at industrien kommer/bliver ved med at komme med sådanne argumenter, jeg har svært ved at forestille mig almindelig mennesker ha sympati for en økonomisk model baseret på terror

Helt på mange måder.

Stephen Fry er værd at lytte til i mange henseender, også religion, hvis man er i den sekulære ende af spektret, altså.

Du har selvfølgelig ret i, at befolkningen hellere vil støtte os, hvis copyright-industrierne er nogle r**huller. På den anden side vil vi nærmest også få vores vilje, hvis industrien begynder at opføre sig ordentligt. På ophavsretslov i det mindste.

Men hvad er chancen for det? Jeg har ikke set ret meget positivt.

Hvem er DR?

Jeg er sikker på, at der blandt DRs medarbejdere findes mange der har sympati for piratpartiets syn på ophavsret, problemet er vel de interessegrupper der til evighed kæmper om den politiske kontrol over DR, samt en vattet og velsagtens korrupt generaldirektør. (Det skal blive spændende at se hvem hans næste arbejdsgiver bliver)

Så længe vi vil lade os styre af ledere i det politiske såvel som det erhversmæssige liv, der er i lommen på ophavsretsmafiaen, ligeså længe vil vi undre os over vores institutioners "snæversynethed".

At vi i år 2010, vil finde os i at blive tvunget til at betale for en tjenste, der bevist fylder os med løgnagtige propaganda, finder jeg komplet vanvittigt, ja masochistisk, men det er en anden snak:)

Dansk pirat fanget i antipiraternes net

Her sagen om den unge mand fra Herning der har kopieret 5 film til nogle servere der blev listet af Pirate Bay.

Sjovt spørgsmål: Vil i sagsøge ham langt ind i helvede?

Nej, vi er ikke længere sådan. Vi er flinke mennesker. Men sådan noget hænger ved, siger Maria Fredenslund

Iøvrigt, har du selv krypteret din harddisk?

Deltager

Jeg deltager

Jeg kommer også - til

Jeg kommer også - til pizzatid.

DR vil gerne med til onsdagsmøde

Kære Hans

Her på Magasinet Penge tilrettelægger vi lige nu et helt program om fildeling. I den forbindelse vil vi gerne deltage i mødet på onsdag.

Inden mødet interviewer vi Ole Husgaard, og da jeg talte med ham i dag, sagde han, at jeg skulle tilmelde os her på siden.

Må vi sende en fotograf som flue på væggen?

Mvh Merian Garde Gräs, journalist, DR.
Tlf:28541532

Menig holdning

Som menigt medlem må jeg sige at jeg ikke synes det er nogen videre god ide.

Jeg håber at vi får sat noget konstruktiv debat i gang, og er alvorligt bange for at diskussionen falder i leflen for medierne hvis i er til stede i den funktion.
Samt at ting formodentlig vil forblive usagt af frygt for eventuelle konsekvenser, bliver det til en offentlig høring i stedet for en mere eller mindre privat samtale.

Har i en interesse i emnet må i for min skyld meget gerne dukke op og deltage, men lad venligst journalist-hatten hænge i garderoben.

Første møde med APG

Jeg er også bare menigt medlem, og så egentlig helst at det blev uden journalister. Mødet har været planlagt længe, og vi satser meget på en frugtbar dialog med APG.

Det er lidt lissom første gang - ja det er jo første gang vi mødes, så vil jo gerne lære hinanden at kende.

Det vil nok være mere interessant for lyttere og seere efterfølgende at høre parternes indtryk af mødet. Det kan man ikke se når man er der.

/hans

Synlighed

Jeg forstår godt jeres holdninger, og deler dem til dels. Desværre er der en anden faktor, som også vejer tungt: synlighed.

Jeg er bange for, at vi lige nu må tigge om opmærksomhed hos den danske befolkning (Beggars can't be choosers...). At have DR med i en eller anden grad er nok det bedste, og bør kunne gøres, så alle er tilfredse.

Ultimativt tror jeg, at deltagerne i mødet skal have lov at bestemme. Jeg kommer ikke, da jeg bor langt væk og har travlt med andre ting. Jeg ville bare give min mening til kende.

PS. Jeg er også bare menigt medlem.

Et kompromis

Vi har nu fundet et kompromis: DR kommer og filmer, men kun til sidst, når mødet er ved at være slut.

På denne måde kan vi holde mødet i fred og ro, men alligevel få TV-dækning.

Hvad er ideen i at mødes med

Hvad er ideen i at mødes med AntiPiratGruppen? Det virker som spild af tid.

Ny lov om ophavsret

At diskutere hvilke ændringer der skal laves i Lov om Ophavsret, så loven kommer alle til gode.

APG er lobbyister, altså nogen der jævnligt holder møder med politikere. PP er endnu ikke komme i Folketinget, så du kan godt indvende at der er lidt tidligt at have møde med APG, men vi kan simpelthen ikke vente.

Det kan også være at vi kommer til at tale lidt om den personlige integritet, se fx artiklen om de 50 sites APG vil have spærret: http://www.dmf.dk/page.asp?mnid=3012&l=1

Du mener ikke en åben dialog

Du mener ikke en åben dialog kan bruges til noget som helst?

Det var ikke det jeg skrev.

Det var ikke det jeg skrev.

Du skrev at det var spild af tid

Hvorfor du mener det er spild er tid

Jeg skrev at det virker som

Jeg skrev at det virker som spild af tid, ikke at jeg mener at det er spild af tid. Der er en forskel. Du kunne måske fortælle mig hvad brugbart der kunne komme ud af det.

IFPI slutter fred med Prosa i sag om kopisikring

IFPI slutter fred med Prosa i sag om kopisikring

Mødet har blandt andet resulteret i, at Prosa og IFPI er blevet enige om at lave nogle fælles initiativer, der kan oplyse folk om deres muligheder og deres rettigheder i forbindelse med digital kopiering.

Et af de initiativer går ud på først og fremmest at undersøge, hvor stort problemet med kopisikring egentligt er. Ifølge IFPI er kopisikrede cd'er nemlig ikke noget reelt problem.

AntiPiratGruppen slår hårdt ned på dansk pirat

Lidt mere forberedelse til mødet:

”Sagen er et godt eksempel på, hvordan en sag, der ved første øjekast virkede beskeden, i virkeligheden drejer sig om massiv piratkopiering. Vi vidste egentlig på forhånd kun, at han brugte The Pirate Bay til at uploade film til,” forklarer Maria Fredenslund.
AntiPiratGruppen slår hårdt ned på dansk pirat

Fedt

Rart at se en regelmæssighed i møderne, kommer forbi og ser om jeg ikke kan tromme et par andre interesserede med.

Til Pizza, indtil andet er nævnt.