ACTA's lov om Internet

Egentlig vil ACTA gerne have at dette emne handler om ophavsret, og jeg burde således have postet det i forummet om "Ophavsret". Men bliver denne traktat vedtaget, vil det have en kolosal indflydelse på den enkelte borgers mulighed for at ytre sig.

comon.dk: Stormagter aftaler nettets hemmelige Grundlov

Jeg ved ikke lige hvad vi gør ved det...

Opfordring til nyhederne

Jeg har sendt følgende mail til DR Nyheder, og en tilsvarende til TV2.

Jeg tror langt størstedelen af offentligheden ikke aner noget om denne sag. Hvis der kom pres fra borgerne, kunne det måske ændre noget.

Ole, jeg håber ikke du har noget imod, at jeg henviste til dig.
------------------------------------------
Kære DR Nyheder

Der har i længere tid foregået hemmelige forhandlinger blandt de største industrialiserede magter i verden (USA, EU, Japan m.fl.). Disse forhandlinger er formelt kun om en handelsaftale, hvilket gør det muligt at gå uden om meget af det parlamentariske system, men det har store konsekvenser for den enkelte borger, og hans/hendes brug af de digitale medier.

Aftalen handler efter sigende om forfalskninger/efterligninger - det ligger i aftalens navn, Anti-Counterfeiting Trade Agreement - men en stor del af den handler i virkeligheden om ophavsretslov. Det er et forsøg fra de amerikanske digitale industrier på at lave en international udgave af den udskældte DMCA-lov (Digital Millenium Copyright Act), som er et stort problem for almindelige borgere i USA, og folk som bruger medier i/fra USA (Der er f.eks. store prblemer på Youtube).

En på nettet kendt jurist, Michael Geist, har samlet al den lækkede information han kunne finde i den følgende guide, som forklarer og har links til mere, end jeg kunne forklare her:
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-2.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-3.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-4.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-5.htm

Det ville glæde mig meget, hvis DR Nyheder ville bringe et indslag om denne sag, den den har enorm betydning for vores fremtid. Spørgsmålet er virkeligt; skal magten over Internettet og fremtidens digitale platforme ligge hos borgerne, eller ved multinationale selskaber med deres egne interesser?

Mange forbrugerorganisationer er selvfølgelig lodret imod denne aftale, bl.a.
Electronic Frontier Foundation: http://www.eff.org/issues/acta
Det danske Piratparti: http://www.piratpartiet.dk/

Skulle I ønske at kontakte Piratpartiet er i velkomne. Kontakt Ole Husgaard på
e-mail: Ole.Husgaard(¤)piratpartiet.dk
eller telefon: 6374 5032

Med venlig hilsen
Nikolaj Blytsø

aviser

Skide godt! :)

Hvad med at sende den samme mail ud til diverse aviser? det er vel ofte dem som laver den virkelige opsøgende journalistik?

Research Papers

Gjort...

Samme brev er nu sendt til:
- Fyens Stiftstidende
- Politiken
- Jyllands-Posten
- Information

Så må vi håbe, der sker noget.

Når jeg tænker mig om nu, kommer jeg til at huske, at nyhederne på tv også ofte bruger noget næsten direkte ud af aviserne (hvilket de også gør opmærksom på).

Har vi en wiki-side med kontaktinformation? Jeg var ude og lede for alle aviser og tv-stationer.

Dialog med medierne

Jeg kom til at tænke på...

Aviserne har jo ofte et rimeligt fast politisk ståsted, to klassikere er jo Jyllands-posten som værende borgerlige lejesvende og Politiken som ræverøde socialister...

Burde vi gå i dialog med medierne for at finde ud af hvilke der sympatisere og hvilke tager afstand til vores synspunkter?

Kunne man forstille sig en aftale hvor vi lovede at komme med nyheder til en bestemt avis før andre, til gengæld for at vi kunne få en fast kronik/indlæg i deres avis/tidsskrift?

Findes der eksempler hvor andre partier, foreninger eller organisationer gør brug af dette?

Tja...

Alle aviserne har kørt den gamle forretningsmodel, og er blevet mere eller mindre truet af internettet. Jeg tvivler nogen rigtig sympatiserer med vores partiprogram.

Vi kan jo se om nogen reagerer på min opfordring, og starte en dialog, hvis en eller to aviser virker særlig positive.

Idéen med en fast klumme kunne være en god måde at komme ud til befolkningen på, men det kræver også at man kan skrive. Ole Husgaard er rimelig god, men spørgamålet er, om han har tid, ikke blot til at skrive, men også at studere hver detalje ved en given sag.

Selvfølgelig, hvis andre også melder sig...

Jeg ved ikke om andre partier har nogle specielle aftaler, men i Politiken ser jeg i hvert fald nogle navne ret ofte.

En hjælpende hånd

Jeg er ikke ligefrem den helt store Shakespeare, men jeg ville være mere end villig til at læse korrektur, komme på emner og researche baggrunds materiale

De gamle medier kan være lukket land

Specielt aviser som netop Jyllandsposten og Politiken, der jo er ejet af samme "hus" eller firma, har lidt et problem med Pirat politikken, og har vist det ved tidligere lejligheder.

Jeg tror der er to problemer med strategi bliv god ven med aviserne. Dels er vi stadig et niche parti uden egentlig indflydelse, dels er de ikke interesserede i at vi piller ved deres forretningsmodeller.

Som Rick Falkvinge har påpeget flere gange, så er vores fordel, vores force, at vi kan sætte os fuldstændig på meningsdannelsen på nettet. Det er her vi er, det er her vi har autoritet, kendskab og ekspertise, og det er her vores vælgere overvejende søger information.

Det vil sige dels at sætte sig på Blog-området, dels at præge kommentarene, både på de traditionelle medier, jf. pol.dk, men også på f.eks. newz.dk.

Jeg er selv så småt startet på www.detforkertesynspunkt.blogspot.com, og prøver at deltage i debatter når jeg finder dem på nettet, men jo flere vi er, der støtter hinanden, linker til hinanden, og bakker op, jo hurtigere når vi kritisk masse og sætter os mere eller mindre på nettet.

Måder at deltage: Start en blog. Forslå emner til blogposts, eventuelt ved at pege på nyheder der kan skrives om. Link til de steder der bliver debatteret, og deltag i debatten.

Jo nemmere det bliver for os alle sammen at finde de her ting, jo nemmere kan vi få flere mennesker til at deltage, og det giver en højere grad af synlighed.

Der har været snakket om at lave et værktøj til at automatisere de her ting, specielt med hensyn til at linke til relevante nyheder. Det tager vi op igen.

Nordic-t

jeg er selv aktivt medlem af nordic-t en privat dansk tracker med 20.000 aktive medlemmer(næsten 50.000 registrerede), primært danskere.

Jeg skal nok sørge for at poste på deres forum når vi har nogen nyheder. jeg vil også copy-paste nogen af dine indlæg fra din blog.

Jeg har allerede postet: http://www.piratpartiet.dk/node/351
Børsen: Nyheder fra kulturministeriets piratkopieringsudvalg
Og den tråd har på 13 timer fået 557 views og 9 replies. Jeg skal også have lavet en avatar og en signature så jeg kan promovere partiet endnu mere