Mudderkastning i politiken
Dagens (Tirsdag d. 15/12) Politiken indeholder en artikel, hvor Forfatterforeningen glæder sig over at være sluppet ud af en aftale med Google om at gøre bøger, der ikke længere bliver trykt, tilgængelige på internettet.
Den indeholder følgende, der har speciel interesse for os:
"For nylig var jeg til et arrangement med det svenske Piratparti, som har til formål at misbruge ophavsretten digitalt. [...] Der er også noget ungdommeligt spændende i, at hvis bare vi deler al viden, vil vi sammen vokse.
Det lyder smukt, men erfaringen fra Google er, at hvis vi bare lod stå til og trak stikket ud, som Piratpartiet ønsker, ville der opstå andre Googler, der ville kunne lukrere på at at være hurtigtst på søgemaskinen. Der vil altid være nogen, der kommercialiserer tingene"
Lotte Garbers, Formand for Dansk Forfatterforening.
Resten er lige så ensidigt, og slår på Google som det store onde.
Hvad hun mener med de andre Google ved jeg ikke, lige som jeg ikke forstår hendes kommentar om kommercialisering.
To ting slår mig som irriterende: den ene er at "journalisten" lader hende kaste med mudder efter os, uden at tjekke fakta eller spørge os, det andet er at der er to kilder i Artiklen, og at det er Forfatterforeningen og Forlæggerforeningen, der i øvrigt siger det samme med forskellige ord.
Hov
Det slår mig at det kan være at hun har ret.
Var ophavsretten i Europa ikke oprindeligt en monopol-ordning til bogtrykkerne, så de ikke behøvede at konkurrere på et frit marked?
Så kan man jo dårligt sige, at forsøg på at bruge ophavsretten til at fremme kulturmængden er i tråd med den originale tanke, og dermed er der vel tale om misbrug.
Ophavsret siden 1710
http://en.wikipedia.org/wiki/Copyright#History
Det var tænkt som en monopol-ordning for uddannede mandlige forfattere der skrev brugbare bøger: "for the encouragement of learned men to compose and write useful books"
Men egentlig var det vist nærmere forlagene (læs: bogindustrien) der gerne ville have ordningen.
Mange fortalere for
Mange fortalere for ophavsretten siger, at den begyndte i 1709 i England med Statute of Anne, og nægter at kigge længere tilbage i historien. Men kigger man bare 20-50 år længere tilbage i tiden, forstår man baggrunden for denne lov.
Før i tiden var censur almindeligt. For at undgå at der blev trykt ulovlige bøger, måtte man ikke have en bogpresse medmindre man var godkendt af magthaverne. De godkendte bogtrykkere gik sammen i et lag, og brugte deres monopol til at holde kunstigt høje priser. Dengang blev ordet "pirat" i immaterialretslig forstand første gang brugt, af engelske bogtrykkere, som var sure over at skotske bogtrykkere sendte billigere bøger til england.
Med oplysningstiden kunne censuren ikke længere opretholdes. Men de engelske bogtrykkere havde stadig stor politisk magt, og de ville ikke opgive det monopol de tjente fedt på. Resultatet blev et politisk kompromis, så bogtrykkerne stadig havde en form for monopol. Kompromisset blev kaldt "copyright".