Nå, men her er det jeg fik skrevet:
Da jeg læste Politiken d. 12/11 må jeg sige at jeg blev skuffet. Her læste jeg, at Jan Monrad sidestiller det at downloade en fil på internettet, og muligvis bryde ophavsretten i processen, med tyveri. Jeg blev skuffet fordi jeg har været oprigtigt glad for Jan Monrads arbejde, har nydt hans shows og har støttet ham økonomisk et par gange, har respekteret hans holdninger og humor, og nu opdager at han er faldet i den samme fjollede rille som man skal trækkes med igen og igen. Jeg har ikke lyst til at være sur på Jan Monrad, og jeg er ked af at jeg føler mig nødsaget til at skrive for at rette på ham, og så hellere at det var en anden der var målet for mit pennesvingeri.
Tyveri er ikke det samme som det at bryde ophavsretten. Jeg græmmes ved igen og igen at skulle nævne det her for folk, men der er en grund til at ophavsrets overtrædelser har en separat lovgivning. Når jeg stjæler noget fra nogen, f.eks. frugt og grøntsager fra grønthandleren som i Jan Monrads eksempel, så har grønthandleren ikke længere disse grøntsager at sælge. Han har lidt et tab, i form at varer han har betalt for, og som han nu ikke længere kan sælge.
Hvis jeg derimod downloader Den Store Julebazar, en af de CD'er jeg i tidernes løb har købt af Jan Monrad, så har jeg ikke frataget nogen en vare der ikke længere kan sælges. Man kan selvfølgelig sige at jeg så ikke køber den, men lige i mit tilfælde downloadede jeg den fordi min CD lå hos mine forældre, og jeg skulle bruge den her og nu.
Faktum er, at data er blevet gratis, forstået på den måde at det ikke længere koster penge at flytte og kopiere ting der kan udtrykkes ved nuller og ettaller. Det er altså blevet ufatteligt svært at sælge nuller og ettaller, fordi der ikke kan fremvises nogen fordel ved at købe en CD, frem for at downloade den over nettet. Ofte er det tværtimod forbundet med store ulemper at købe en CD, man kan løbe ind i Rootkits, DRM og andet sjov, ligesom man kan løbe ind i ridser og andet der kan ødelægge ens investering. Nej, det at flytte rund på data ved at flyve, sejle og køre rundt med plastikplader ved at være et overstået kapitel i menneskehedens historie; vi har fundet smartere måder at gøre det på.
Det har selvfølgelig konsekvenser, mest af alt for den pladeindustri, der siden grammofonen, over kassettebåndet og til CD'en, har tjent penge på at sælge data i plastikform. Nuvel. Verden ændrer sig, og dem der ikke følger med ender sammen med tøndemagerene og ham der giver heste sko på, i arbejdsløshedskøen. Vi var glade for jeres tjenester så længe vi havde brug for dem, men det har vi ikke længere, og hvis i ikke finder på noget nyt at lave, så har i et problem. Bemærk, det er jer, der har et problem, ikke os. Det er jer, der skal tænke jer om og redde jeres røv, ikke os.
Der er nogen, der har forstået budskabet. Itunes har skabt sig et stort marked, ligesom Amazon og andre hjemmesider tilbyder download af musik for penge, og TDC Play forsøger også at komme med på vognen med en lidt anderledes strategi, Enkelte har ligefrem den frækhed at bede folk om selv at nævne deres pris, helt ned til ingenting(!), nævner Nine Inch Nails og Radiohead, samt hjemmesiden Magnatunes.
Fælles for alle disse er, at de konkurrerer med gratis, og tjener penge. Fælles for dem er, at de har skabt sig et marked hvor pladeindustrien har sovet i timen og ikke har været hurtige nok.
Men hvad betyder det så for Jan Monrad og hans kolleger? Først og fremmest kan det betyde, at de skal overveje nye distributions modeller, hvis deres pladeselskaber ikke kan finde ud af at sørge for det.
Men ud over det kan det betyde, at kunstnerne kan komme til at gøre det de gør bedst, producere det arbejde der IKKE kan nedskrives som nuller og ettaller, og kopieres i flæng. De kan gå på scenen og give folk unikke oplevelser, og tage sig betalt for deres tid, ganske ligesom alle vi andre lønmodtagere i denne verden. Alle de penge som folk ikke længere bruger på at købe musik kan man måske passende få dem til at bruge på at gå til koncert? Der er jo intet der tyder på at folk er mindre glade for musik nu en før, snarere tværtimod.
Så følg med tiden, Monrad, gå derhen hvor pengene er, og spark ham Reuter i røven. Om lidt bliver det din tur til at grine, se hvor mange han kan trække ind til en forelæsning af hans bøger når du fyrer Pladderballe af for fulde huse.
Kan være at jeg bare skal klippe en smule ud omkring ordet tyveri vs ophavsrets overtrædelse, eller pirateri, og sende det i stedet.
Der er en grund til at ophavsrets overtrædelser har en separat lovgivning, og ikke bare falder under tyveri. Når jeg stjæler frugt fra grønthandleren så har grønthandleren lidt et tab, i form at varer han har betalt for, og som han nu ikke længere kan sælge.
Hvis jeg derimod downloader Den Store Julebazar, så har Jan Monrad ikke en CD mindre. Man kan selvfølgelig sige at jeg så ikke køber den, men lige i mit tilfælde downloadede jeg den fordi min CD lå hos mine forældre.
Jeg må indrømme at jeg også blev ret skuffet. Et sted nævner Monrad at der er foretaget 40.000 downloads, hvilket han straks omsætter til, at hvis ikke man kunne downloade disse filer, så ville han have solgt 40.000 plader mere. Det minder lidt om at facebook vil nøjagtigt lige så mange brugere, hvis de hver skulle betale en dollar om måneden - og det tror jeg ikke man skal regne med.
Mit eksempel er at jeg har "Øl er gud" på vinyl liggende hos min bror. Ham og min far er de eneste jeg kender der har en grammofonpladespiller. Hvis jeg downloader den fra nettet, så tror Monrad at han er gået glip af noget, men jeg har jo allerede betalt én gang. Og hvis jeg downloader noget og brænder det på en afgifttynget CD, så har jeg igen betalt for værket.
Lige nu sidder jeg og hygger mig med at høre "Inderst inde" fra "Knepper De?" - den passer godt til stemningen lige nu. Han er sgu en hykler.
Svaret i gårsdagens politiken kom fra Claus Pedersen, (tidligere?) talsmand for Piratgruppen, og var en kort tekst om hvorfor tyveri ikke er det samme som det at downloade ting. Skrevet på en lidt pænere måde end det jeg formåede.
Han er ikke nødvendigvis en hykler. Jeg ser i hvert fald intet i hans indlæg, som tyder på det. Derimod er det tydeligt, at han ikke er indsat i problematikken. Men at være uvidende på dette område, og gentage de fejlagtigheder, som man igen og igen læser i medierne, gør altså ikke en person til hykler.
Generelt skal vi være forsigtig med at sætte negative etiketter på folk, som ikke deler vores opfattelse. Det lukker for en fornuftig debat, hvor vi ellers kunne fremføre vore argumenter og overbevise andre.
I Sverige forsøger folk først at fremføre deres argumenter - pænt og høfligt - overfor den der kommer med sådanne holdninger. I rigtigt mange tilfælde lykkes det på denne måde enten at få et nyt partimedlem, eller i det mindste at få vedkommende til i fremtiden at komme med mere moderate udtalelser.
Et markant eksempel er forfatteren Anna Troberg. Hendes første kontakt med Piratpartiet var, at hun på sin blog skrev stort set lige så kritisk og uvidende som Monrad her har gjort. I stedet for at skælde ud på hende forklarede piraterne hende stille og roligt hvor og hvordan hun tog fejl. Og efter en del debat blev hun overbevist. Hun har senere udtalt, at det var den venlige og hjælpsomme argumentation med solide argumenter, der fik hende til at blive partimedlem. Hun er i dag aktiv i Piratpartiet i Sverige, sidder som medlem af landsledelsen, og kandiderer til næste valg.
Måske skulle vi gøre noget lignende her, og sende et pænt og høfligt brev til brevkassen på Monrad og Rislunds hjemmeside, hvor vi gør opmærksom på hvor vi mener han tager fejl, og fremfører vore argumenter?
Skrev et surt opstød, men tænker at det er lidt overflødigt, jf. deres egen leder som Monrad svarede på:
http://politiken.dk/debat/ledere/article829249.ece
Nå, men her er det jeg fik skrevet:
Da jeg læste Politiken d. 12/11 må jeg sige at jeg blev skuffet. Her læste jeg, at Jan Monrad sidestiller det at downloade en fil på internettet, og muligvis bryde ophavsretten i processen, med tyveri. Jeg blev skuffet fordi jeg har været oprigtigt glad for Jan Monrads arbejde, har nydt hans shows og har støttet ham økonomisk et par gange, har respekteret hans holdninger og humor, og nu opdager at han er faldet i den samme fjollede rille som man skal trækkes med igen og igen. Jeg har ikke lyst til at være sur på Jan Monrad, og jeg er ked af at jeg føler mig nødsaget til at skrive for at rette på ham, og så hellere at det var en anden der var målet for mit pennesvingeri.
Tyveri er ikke det samme som det at bryde ophavsretten. Jeg græmmes ved igen og igen at skulle nævne det her for folk, men der er en grund til at ophavsrets overtrædelser har en separat lovgivning. Når jeg stjæler noget fra nogen, f.eks. frugt og grøntsager fra grønthandleren som i Jan Monrads eksempel, så har grønthandleren ikke længere disse grøntsager at sælge. Han har lidt et tab, i form at varer han har betalt for, og som han nu ikke længere kan sælge.
Hvis jeg derimod downloader Den Store Julebazar, en af de CD'er jeg i tidernes løb har købt af Jan Monrad, så har jeg ikke frataget nogen en vare der ikke længere kan sælges. Man kan selvfølgelig sige at jeg så ikke køber den, men lige i mit tilfælde downloadede jeg den fordi min CD lå hos mine forældre, og jeg skulle bruge den her og nu.
Faktum er, at data er blevet gratis, forstået på den måde at det ikke længere koster penge at flytte og kopiere ting der kan udtrykkes ved nuller og ettaller. Det er altså blevet ufatteligt svært at sælge nuller og ettaller, fordi der ikke kan fremvises nogen fordel ved at købe en CD, frem for at downloade den over nettet. Ofte er det tværtimod forbundet med store ulemper at købe en CD, man kan løbe ind i Rootkits, DRM og andet sjov, ligesom man kan løbe ind i ridser og andet der kan ødelægge ens investering. Nej, det at flytte rund på data ved at flyve, sejle og køre rundt med plastikplader ved at være et overstået kapitel i menneskehedens historie; vi har fundet smartere måder at gøre det på.
Det har selvfølgelig konsekvenser, mest af alt for den pladeindustri, der siden grammofonen, over kassettebåndet og til CD'en, har tjent penge på at sælge data i plastikform. Nuvel. Verden ændrer sig, og dem der ikke følger med ender sammen med tøndemagerene og ham der giver heste sko på, i arbejdsløshedskøen. Vi var glade for jeres tjenester så længe vi havde brug for dem, men det har vi ikke længere, og hvis i ikke finder på noget nyt at lave, så har i et problem. Bemærk, det er jer, der har et problem, ikke os. Det er jer, der skal tænke jer om og redde jeres røv, ikke os.
Der er nogen, der har forstået budskabet. Itunes har skabt sig et stort marked, ligesom Amazon og andre hjemmesider tilbyder download af musik for penge, og TDC Play forsøger også at komme med på vognen med en lidt anderledes strategi, Enkelte har ligefrem den frækhed at bede folk om selv at nævne deres pris, helt ned til ingenting(!), nævner Nine Inch Nails og Radiohead, samt hjemmesiden Magnatunes.
Fælles for alle disse er, at de konkurrerer med gratis, og tjener penge. Fælles for dem er, at de har skabt sig et marked hvor pladeindustrien har sovet i timen og ikke har været hurtige nok.
Men hvad betyder det så for Jan Monrad og hans kolleger? Først og fremmest kan det betyde, at de skal overveje nye distributions modeller, hvis deres pladeselskaber ikke kan finde ud af at sørge for det.
Men ud over det kan det betyde, at kunstnerne kan komme til at gøre det de gør bedst, producere det arbejde der IKKE kan nedskrives som nuller og ettaller, og kopieres i flæng. De kan gå på scenen og give folk unikke oplevelser, og tage sig betalt for deres tid, ganske ligesom alle vi andre lønmodtagere i denne verden. Alle de penge som folk ikke længere bruger på at købe musik kan man måske passende få dem til at bruge på at gå til koncert? Der er jo intet der tyder på at folk er mindre glade for musik nu en før, snarere tværtimod.
Så følg med tiden, Monrad, gå derhen hvor pengene er, og spark ham Reuter i røven. Om lidt bliver det din tur til at grine, se hvor mange han kan trække ind til en forelæsning af hans bøger når du fyrer Pladderballe af for fulde huse.
Kan være at jeg bare skal klippe en smule ud omkring ordet tyveri vs ophavsrets overtrædelse, eller pirateri, og sende det i stedet.
Der er en grund til at ophavsrets overtrædelser har en separat lovgivning, og ikke bare falder under tyveri. Når jeg stjæler frugt fra grønthandleren så har grønthandleren lidt et tab, i form at varer han har betalt for, og som han nu ikke længere kan sælge.
Hvis jeg derimod downloader Den Store Julebazar, så har Jan Monrad ikke en CD mindre. Man kan selvfølgelig sige at jeg så ikke køber den, men lige i mit tilfælde downloadede jeg den fordi min CD lå hos mine forældre.
Thumbs up!
Jeg må indrømme at jeg også blev ret skuffet. Et sted nævner Monrad at der er foretaget 40.000 downloads, hvilket han straks omsætter til, at hvis ikke man kunne downloade disse filer, så ville han have solgt 40.000 plader mere. Det minder lidt om at facebook vil nøjagtigt lige så mange brugere, hvis de hver skulle betale en dollar om måneden - og det tror jeg ikke man skal regne med.
Mit eksempel er at jeg har "Øl er gud" på vinyl liggende hos min bror. Ham og min far er de eneste jeg kender der har en grammofonpladespiller. Hvis jeg downloader den fra nettet, så tror Monrad at han er gået glip af noget, men jeg har jo allerede betalt én gang. Og hvis jeg downloader noget og brænder det på en afgifttynget CD, så har jeg igen betalt for værket.
Lige nu sidder jeg og hygger mig med at høre "Inderst inde" fra "Knepper De?" - den passer godt til stemningen lige nu. Han er sgu en hykler.
Mon ikke der blot er tale om, endnu en komikker der kom let til penge, investerede dem og tabte de fleste igen?:)
Svaret i gårsdagens politiken kom fra Claus Pedersen, (tidligere?) talsmand for Piratgruppen, og var en kort tekst om hvorfor tyveri ikke er det samme som det at downloade ting. Skrevet på en lidt pænere måde end det jeg formåede.
Han er ikke nødvendigvis en hykler. Jeg ser i hvert fald intet i hans indlæg, som tyder på det. Derimod er det tydeligt, at han ikke er indsat i problematikken. Men at være uvidende på dette område, og gentage de fejlagtigheder, som man igen og igen læser i medierne, gør altså ikke en person til hykler.
Generelt skal vi være forsigtig med at sætte negative etiketter på folk, som ikke deler vores opfattelse. Det lukker for en fornuftig debat, hvor vi ellers kunne fremføre vore argumenter og overbevise andre.
I Sverige forsøger folk først at fremføre deres argumenter - pænt og høfligt - overfor den der kommer med sådanne holdninger. I rigtigt mange tilfælde lykkes det på denne måde enten at få et nyt partimedlem, eller i det mindste at få vedkommende til i fremtiden at komme med mere moderate udtalelser.
Et markant eksempel er forfatteren Anna Troberg. Hendes første kontakt med Piratpartiet var, at hun på sin blog skrev stort set lige så kritisk og uvidende som Monrad her har gjort. I stedet for at skælde ud på hende forklarede piraterne hende stille og roligt hvor og hvordan hun tog fejl. Og efter en del debat blev hun overbevist. Hun har senere udtalt, at det var den venlige og hjælpsomme argumentation med solide argumenter, der fik hende til at blive partimedlem. Hun er i dag aktiv i Piratpartiet i Sverige, sidder som medlem af landsledelsen, og kandiderer til næste valg.
Måske skulle vi gøre noget lignende her, og sende et pænt og høfligt brev til brevkassen på Monrad og Rislunds hjemmeside, hvor vi gør opmærksom på hvor vi mener han tager fejl, og fremfører vore argumenter?
Vi er i den heldige situation at vi har ret. Det gør det nemmere at snakke pænt til folk, og det er klart noget vi bør udnytte.
Jeg ville gerne tage hånd om opgaven, men jeg forsøgte at skrive pænt ovenfor, og jeg er ikke sikker på at det lykkedes andet end i glimt.
"Han er ikke nødvendigvis en hykler. Jeg ser i hvert fald intet i hans indlæg, som tyder på det."
Det var henledt på sangen "Inderst Inde" at jeg mente at han var en hykler. (Google kender den ikke, så den er nok ikke ret populær)
Men måske du har ret: Han kunne blive partiformand en dag.