EU baner vejen for 3 strikes

EU baner vejen for 3 strikes
Kampen om at beskytte Europas internetbrugere mod 3 strikes er slut: Amendment 138 er taget af bordet.

Den store lovpakke på tele-området, som EU-systemet er ved at lægge sidste hånd på, bliver uden det værn mod 3 strikes, som EU-Parlametet ellers har kæmpet hårdt for.

Amendment 138 var EU-Parlamentets vigtigste våben mod 3 strikes – altså indgreb, der lukker for fildelernes internetforbindelse.

Vedtagelsen af den store og omfattende telekom-lovpakke har længe været totalt domineret af debatten om amendment 138. Paragraffen gør i korte træk adgangen til internettet til en borgerrettighed, der ikke kan fratages folk, medmindre det besluttes af en domstol. Men nu er paragraffen i praksis væk.

Fjernelsen af Amendment 138 bekræftes overfor ComON af danske embedmænd tæt på forhandlingsprocessen, og fremgår også af flere blogs, blandt andre IPtegrity og Outlaw.

Årsagen er angiveligt, at parlamentets egne jurister pludseligt er kommet frem til, at Amendment 138 slet ikke holder ifølge EU-traktaten.

”Der ville være tale om, at man gik ind og regulerede retsplejelovgivningen i de enkelte medlemslande, mener juristerne, og det går ikke ifølge EU-traktaten,” siger embedsmanden, der ikke ønsker sit navn frem.

Den britiske akademiker Monica Horten, der står bag Iptegrity, har fulgt de to år lange forhandlinger om telekompakken tæt. Hun tror imidlertid, at der flere forklaringer på parlamentets pludselige kovending.

Horten mener kort sagt, at man i den særlige forhandlingsgruppe, som har forhandlet med Ministerrådets embedsmænd (det såkaldte Coreper) har bøjet sig for et massivt pres for at gå med til en udvanding af amendment 138, således at medlemslande som Frankrig og England ikke ville blive forhindret i at indføre 3-strikes lovgivning. Forklaringen om at amendment 138 ville være i strid med EU-traktaten mener hun er en opfindelse, der skal tjene som undskyldning for det rettighedsmæssige svigt, som tabet af amendment 138 indebærer.

”Udlægningen om, at amendment 138 er imod EU-traktaten, er ikke bekræftet af uafhængige jurister, og bør mødes med en god portion skepsis,” skriver hun.

Søforklaringer eller ej så er de paragraffer, som skulle afholde EUs medlemslande fra at indføre 3 strikes-lovgivning i stil med den franske model, nu fjernet.

Netop Frankrig har med præsident Sarkozy i spidsen kæmpet indædt mod amendment 138 – samtidig med at landets egen forfatningsdomstol i første omgang kendte landets Hadopi-lov om 3 strikes ulovlig. En let revideret Hadopi-lov blev så sent som i sidste uge godkendt af den franske forfatningsdomstol.

Med fjernelsen af amendment 138 er der ikke længere udeståender mellem parlamentet og minsterrådet, hvorfor telepakken er klar til vedtagelse – og dermed en indirekte åbning for 3 strikes.

Kampen er langtfra tabt

Men det er en almindelig strategi at forsøge at bilde sine politiske modstandere det ind for at få dem til at opgive modstanden.

Det der - såvidt vi kan forstå - er sket indtil videre er, at den delegation på tre EU-Parlamentarikere, som står for selve de trilaterale forhandlinger har accepteret en tekst uden reelt indhold. Vi ved det ikke med sikkerhed (det er kun rygter), idet denne 3-mands-delegation endnu ikke har meldt tilbage til den 27-mands-delegation af EU-Parlamentarikere, som har det overordnede ansvar.

Her ligner situationen lige nu situationen ved andenbehandlingen, hvor EU-Parlamentets forhandlere også accepterede en tekst uden reelt indhold. Disse forhandlere fandt dog hurtigt ud af at det ikke var populært, da de kom tilbage til EU-Parlamentet for at præsentere deres forhandlingsresultat. Det var så upopulært, at forhandlerne selv tog det forslag af bordet, som de havde forhandlet sig frem til.

Selv hvis de tre forhandlere har accepteret en indholdsløs tekst, er der lang vej endnu. De skal overbevise 27-mands-delegationen om at deres forhandlingsresultat er godt, og her finde flertal for det. Og selv hvis det lykkedes, skal der bagefter stemmes om det i plenum i EU-Parlamentet, og her har et overvældende flertal på 88% tidligere fastholdt ændringsforslag 138.

I de fleste lande

Er der allerede ret stor modstand i forfatningsdomstolene så jeg tror ærlig talt at EU har smidt forslaget i skraldespanden - fordi det ikke ville gøre den store forskel. Ville virkelig gerne have set EU beskytte borgerne i denne anledning med en fælles politik på retssikkerheds området.

Det begynder at ligne meget sørgelige tilstande, når regeringen laver mindre ændringer i lovforslaget og derefter forsøger sig igen. Patetisk valgagenda !