Rick Falkvinge om pressemeddelelser

Rick Falkvinge besøgte i Onsdags Piratpartiet i Danmark, hvor han holdt et meget inspirerende oplæg om svenskernes erfaringer med gammel-medierne.Rick talte blandt andet om vigtigheden af at tage initiativet og skabe nyhederne selv, fremfor at lade gammelmedierne styre hvilke nyheder der fik omtale, og hvordan nyhederne blev vinklet. Debatten er senere fortsat, i en lidt anden kontekst, på den internationale mailingliste, hvilket jeg har sammenfattet her.

Det centrale er at sætte sig på debatten.

Man er nødt til at tage kontrollen over debatten, og gøre krav på ejerskab af spørgsmålet. Lange drøftelser over ordlyden i en pressemeddelelse, voteringer og så videre er ganske enkelt ikke det det handler om. Få citater og udtalelser ud i pressen så hurtigt som muligt. Ikke i morgen. Ikke i om et par timer. Nu!

Det er bydende nødvendigt, at gammelmedierne (presse, tv, radio) i hvert land associerer nyheder om vores mærkesager med de lokale PP repræsentanter, så de ringer og beder om kommentarer. Det handler om, at gøre sig til gammelmediernes nyhedskilde.

Det er ikke nok at udgive historier på sin egen webside. Det indebærer, at udsende en pressemeddelelse til alle relevante gammelmedier (nationalt TV, landsdækkende radio, presse, alt med bred dækning og dækning af specialiseret teknologi), så snart man hører en
begivenhed.

Vi skal være nyheds og citat udbyderen. Hvis vi ikke er de første til at sende en pressemeddelelse, eller i det mindste sende den mens historien bliver skrevet, så vil en anden person eller gruppe udfylde denne rolle. Der bør ikke gå mere end en time fra man hører om
en begivenhed på et af vores områder, indtil en pressemeddelelse med citater bør være i hænderne på de nationale medier.

Hvis historien allerede er brudt ud, er det for sent at give kommentarer, og journalisterne har travlt med at skrive andre om historier. Alt dette kræver hårdt arbejde, og mangepressemeddelelser vil aldrig blive brugt af gammelmedierne, men langsomt vil vi kunne vænne os til gammelmedierne og omvendt, indtil det tidspunkt, hvor en gylden mulighed for massiv presseomtale opstår, en såkaldt Black Swan.