I Storbrittanien er de glade for kamerovervågning, og det har gjort at de er det nok mest kameraovervågede land i Europa.

Selvom kameraovervågningen blev indført for at bekæmpe kriminalitet, har de ikke fået mindre kriminalitet, og derfor mener de britiske politikere at det er nødvendigt med mere kameraovervågning, da den nyværende tydeligvis ikke er nok! En pervers tankegang, som kun producenterne af overvågningskameraer og dem der arbejder med at overvåge har fordel af.

Men indtil videre har kameraovervågningen ikke været inde i private hjem. Næsten. For der har været et forsøg med kamerovervågning inde i 2000 britiske hjem. Formålet har her været at "hjælpe" familier med sociale problemer, eller, hvor børnene f.eks. skulker fra skolen eller hvor familien i øvrigt opfører sig antisocialt. Som sædvanligt bruges "hensynet til børnene" som undskyldning. Familier, som nægter at lade sig overvåge kan miste sociale ydelser og/eller deres hjem. I værste fald kan det komme på tale med fængsel, hvis man nægter at lade sig kameraovervåge i eget hjem.

Effekten har ikke været særlig stor, viser resultatet af forsøget.

Men alligevel vil man nu gøre forsøget permanent. I første omgang vil man kameraovervåge 20000 familier i deres eget hjem. Prisen for overvågningen gøres ikke op i de menneskelige omkostninger for de familier der under trussel om fængselsstraf mister enhver form for privatliv, men derimod i hvad overvågningen koster staten: Omkring 3.500 millioner kroner de kommende to år.

Overvågningssamfundet nærmer sig med stormskridt.