Regeringen i Frankrig stadig ligeglade med retssikkerheden
Som mange her nok ved, blev der i Frankrig for nyligt vedtaget en lov, som skulle kunne gøre det muligt at straffe folk uden beviser eller dom. Loven blev hurtigt kendt forfatningsstridig og i strid med menneskerettighederne af det franske forfatningsråd.
Der har siden gået rygter om, at den franske regering ville forsøge at lave noget, som formelt set er en domstol, men reelt er et stempelkontor, som ikke på nogen måde skal tage hensyn til principperne i retsstaten. Nu har den franske regering fremlagt sit forslag, og det ser ikke godt ud:
Folk skal ifølge lovforslaget anses for skyldige, medmindre de kan bevise deres uskyld. Forslaget lægger op til, at en sådan uskyld kun skal kunne bevises, hvis man på sine computere har installeret spyware, som fortæller staten alt hvad man laver på nettet.
Lovforslaget laver en særdomstol, hvor den almindelige retspleje helt tilsidesættes. Udover at smide folk af nettet kan denne "domstol" nu idømme folk op til tre års fængsel eller bøder på op til 300.000 Euro. Domstolens gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være under 45 minutter, og den har ikke lov til at høre nogen af parterne i sagen (så man har ikke mulighed for at forsvare sig i retten for at bevise sin uskyld), men må kun se på det materiale, som statsinstitutionen HADOPI fremlægger for retten. Det betyder reelt, at man er dømt på forhånd.
Numerama skriver om det på fransk.
Det er ikke usandsynligt, at også den nye lov bliver kendt forfatningsstridig.
Seneste kommentarer
1 week 1 day ago
1 week 2 days ago
1 week 2 days ago
2 weeks 2 days ago
4 weeks 4 days ago
4 weeks 4 days ago
4 weeks 5 days ago
5 weeks 1 hour ago
5 weeks 10 hours ago
5 weeks 11 hours ago