Så fik vi vores egen IRC chat kanal #piratpartiet.dk på piratpartiernes IRC chat netværk: Den svenske IRC server Den finske IRC server
Så fik vi vores egen IRC chat kanal #piratpartiet.dk på piratpartiernes IRC chat netværk: Den svenske IRC server Den finske IRC server
Der har været lidt problemer med at vi ikke har været på irc kanalen på samme tid.
Men nu har vi aftalt at mødes her onsdag den. 6. august kl 19:00.
Hej - nyt medlem her og ny bruger af IRC.
Er der nogen som "gider" smide en detaljeret vejledning op her, på hvordan man kommer i gang med IRC?
På forhånd tak
Steppo
1. Download og installér en IRC-klient (http://www.mirc.com/ er den mest populære, men der er mange forskellige muligheder)
Start mIRC (hvis det er den du har valgt) op, gå ind under File -> select server -> connect tabben. Udfyld full name/email/nickname.
Klik på linket ovenfor, så skulle den automatisk forbinde til serveren.
Grundet en fejl i linket (der garanteret bliver rettet snart i og med det nu er opdaget) skal du så derefter skrive: /join #piratpartiet.dk nede i nederste linje - så skulle du meget gerne komme ind på den rigtige kanal.
Ude i højre side skulle du gerne se X antal navne - det er de folk der er på kanalen. Nederste linje er hvor du kan skrive til kanalen.
Det prøvede jeg at kigge på. Synes som om det kan stort set det samme som Messenger.
Hvad er dog meningen med at genopfinde hjulet?
På Messenger kan du kun tale med dem du kender, og konferencesamtaler skal være ret organiserede før de fungerer bare nogenlunde.
Alle og enhver kan logge på en IRC-kanal (og i øvrigt være en hel del mere anonyme end man er på messenger)
(Desuden er IRC endda nogle år ældre end messenger)
Det er sikkert rigtigt men det så lidt kompliceret ud. At det er gammelt er for mig ofte et adelsmærke men i denne forbindelse har jeg nok den grundholdning at nyeste og/eller simpleste teknologi bør anvendes.
I en debat finder jeg ikke anonymitet er befordrende for seriøsitet - så den slags lægger jeg ingen vægt på i denne forbindelse.
Jeg synes blot det skal være enkelt for alle at deltage. Der er vist også offentlige chatrooms. Den slags var tidligere fast tilbehør til MSN groups. Det blev afskaffet og nu er MSN Groups også væk men måske er det en fast bestanddel af Facebook. Det ser det faktisk ud til at være.
Måske var det en ide' at bruge en facebook profil til medlemsliste. Så får man åbenbart et chatroom med i købet samt en mailing liste. Det danske Piratpartis medlemsregistrering synes ikke rigtigt at fungere. Der er vist heller ikke så meget at bruge sådan en til måske bortset fra netop en mailingliste.
Faktisk kendte jeg IRC længe før web blev opfundet. Men derfor vil jeg ikke disse messenger (som jeg ikke selv kender).
Hvis Claus eller andre vil lave en piratchat på andre netværk, synes jeg det er helt fint. Skriv om det her i forum, så alle er informerede. Måske vil folk helst chatte på messenger, og måske vil de helst chatte på IRC. Jeg er ligeglad med teknologien, bare folk kommer i kontakt med hinanden.
Selv vil jeg dog ikke droppe IRC (selvom jeg kunne gå på andre chat-netværk samtidig, hvis de var interessante), da jeg får så mange relevante nyheder på IRC så hurtigt.
Hvis du er ligeglad med teknologien Ole så synes jeg du skulle se at få opgraderet.
Der er noget grundlæggende galt i konceptet når du i 2009 behøver angive koder.
Der var tale om konference software - og der findes med sikkerhed bedre og simplere former end det du kalder IRC. Hvis du den vej igennem får mange nyheder hurtigt, så forstår jeg ikke at du er ubekendt med verdens mest udbredte software, og det har det været i 15 år nu.
Jeg kan se at man i udlandet søger at udnytte momentum omkring EU valget, det synes jeg også man bør gøre i Danmark. Se at få opgraderet det teknologiske niveau, dette forum software er stort set lige så ringe som dagbladenes blogs. Det lader til at Facebook leverer en del gode standard løsninger, brug dem. Piratpartiet bør ikke være for nørder som kan håndtere gammeldags teknologi, det handler om ganske andre ting.
Google har redefineret e-communication.
Det er ikke i beta endnu, men man kan se en 1time 20min lang præsentation af det. Det ser utroligt lovende ud. http://wave.google.com/
Edit; det er Open Source, siger de.
Ja måske er det godt - det er lidt svært at bedømme hvad det eventuelt kan bruges til. Indtil videre synes de at henvende til programmører der skal hjælpe med at udvikle. Så vidt jeg kan se forventer de at komme ud med noget beta til efteråret. Men det er sikkert værd at være opmærksom på.
Open source er ikke et tema for private brugere.
Jeg finder man skal finde nogle solide og hurtige løsninger til at etablere noget kommunikation. Den nuværende web-side er for ringe. Jeg har læst et andet sted at der skulle være mulighed for at få en kopi fra et af de andre Piratpartier, fx. Sverige. Det finder jeg kunne være enkelt og fornuftigt.
Et alternativ hertil synes jeg er at bruge mest muligt af det som facebook stiller gratis til rådighed. Da Piratpartiet ikke synes at have behov for en traditionel medlemsliste, da der ikke er noget kontingent, så handler det jo om en kontaktliste. Det forekommer mig simpelt blot at definere fans på Facebook som medlemslisten.
Det behøver vel ikke være et spørgsmål om enten eller?
Jeg finder IRC glimrende til at kommunikere med folk man kender i forvejen, og kan ikke se hvad det er der gør Facebook særligt egnet til den form for kommunikation, derimod mener jeg at Facebook er et glimrende værktøj til at få kontakt med folk man ikke kender. I og med hele nationen efterhånden har en profil på Facebook, er det selvfølgelig nemmere at få kontakt med folk og holde den ved lige, på en simpel måde. Hvis vi skal få noget ud af Facebook, kræver det efter min mening, at vi har noget at sige gerne 1 gang om ugen mindst, samt at nogen gider administrere en profil, opsamle nyheder og sende dem ud osv.
Det er fedt med nye tiltag, men vi har brug for flere hænder/hjerner:)
Præcis - når folk kigger ind er det vigtigt at have noget at tilbyde, noget folk kan engagere sig i og tilbyde en måde de kan gøre det på. Det er jo derfor de kigger ind.
Facebook er fornuftigt ene og alene fordi så mange i forvejen har en profil der, så er springet ikke så stort. Formålet for et politisk parti er jo at vinde nye sjæle for en ide'.
Det er næsten umuligt at finde rundt i dette Forum - det bliver forhåbentlig hurtigt udskiftet.
Hvis nogen finder det relevant at downloade software og bruge koder - så dem om det. Det er alt for kompliceret for de fleste og det er helt irrelevant for et politisk parti at dvæle ved forældet software.
Kan ikke rigtig se det link der bliver henvist til kan se den svenske og finske kanal men ikke den danske.
Du finder det danske som et chatrum på den svenske server.
Klik på det svenske link, og find derefter et chatrum der hedder; Piratpartiet.dk
Der er tale om et IRC netværk, hvor blandt andet Piratpartierne i Sverige og i Finland har servere i. På dette netværk findes kanalen #piratpartiet.dk.
Så det betyder ikke noget om man kobler sig til serveren i Finland eller i Sverige, for det er samme kanaler og samme diskussioner der er på begge servere. Men hvis den ene af serverne af en eller anden grund ikke kører som den skal, kan man koble sig til den anden af serverne.