Ved at blive medlem i Piratpartiet viser du din support for partiets principper. Enhver der tilslutter sig partiets grundholdninger kan blive medlem. Der er ingen aldersgrænse. Der er heller intet krav om, at man ikke samtidig må være medlem i et andet parti. På landsmødet den 25. april 2009 blev kontingentet fastsat til 0 kroner om året, men du er velkommen til at betale mere hvis du har råd, og vil støtte partiet økonomisk. Vi skal desuden have en række oplysninger om dig til brug for vores medlemsregister. Disse oplysninger behandles strengt fortroligt. Dog skal du være opmærksom på, at vi har planer om senere at ændre vores hjemmeside, så man kan se hvilke af de registrerede brugere på forummet der er medlemmer. Så hvis du ikke ønsker at stå offentligt frem med dit medlemsskab bør du ikke bruge dit eget navn som brugernavn på forummet. Vi skal have følgende oplysninger om dig til vores medlemsregister:
Nogle af disse oplysninger skal vi bruge for at sikre, at du reelt eksisterer, for vi ønsker ikke fiktive medlemmer i partiet. Andre af oplysningerne skal vi bruge for at komme i kontakt med dig. Og nogle af oplysningerne skal vi bruge for at kunne lave statistik over medlemmerne, som f.eks. fordeling på køn og alder. Hvis du vil være medlem, så send en mail til pirat(snabel-a)sparre.dk med ovenstående oplysninger, og om (eller hvor meget) du betaler i kontingent. Kontingentbetaling kan ske ved bankoverførsel til partiets bankkonto 6850-0000248098, og du skal skrive dit fulde navn og/eller dit brugernavn på forummet som tekst ved bankoverførslen. Lige nu har vi meget arbejde med alle de nye medlemmer, som strømmer ind. Det er lidt lettere for os, hvis du ikke betaler kontingent, da vi så ikke skal checkke med bankoverførslen. Hvis du vil støtte os alligevel, kan du i stedet lave en anonym donation ved at lave en bankoverførsel, hvor du skriver "donation" i teksten. Resultatet bliver det samme som hvis du havde betalt kontingent. Har du spørgsmål omkring medlemsskab eller om Piratpartiet, er du velkommen til at sende dem til ovenstående mail adresse. Du kan også prøve at stille spørgsmål på Piratpartiets IRC kanal. Selvom der måske ikke bliver svaret med det samme, plejer der at være en pirat på kanalen, som ser eventuelle spørgsmål og senere kan svare, hvis vi ved hvordan vi kan komme i kontakt med dig.