You are here

FAQ

Ønsker i at fjerne eller ændre ophavsretten?

Kort svar: Vi ønsker at genoprette balancen i ophavsretten, ved at udnytte og justere de dele der fungerer, og skrotte resten.

Langt svar: Oprindeligt blev ophavsretten indført for, at samfundet kunne få adgang til mere kultur. Til dette formål gav man ophavsmanden visse lovbestemte rettigheder, som blev nøje afvejet offentlighedens ret til at tage del i kulturen. I dag har vi mistet balancen. Vi ønsker at ændre loven om ophavsret, for igen at opnå en balance mellem samfundets behov, ophavsmandens evne til at opnå kompensation, samt forbrugernes rettigheder. Vi ønsker at den frie ikke kommercielle deling, af hvad loven om ophavsret kalder "værker" bør være lovlig. Vi ønsker at bevare de moralske aspekter af loven om ophavsret, som regulerer ophavsmandens ret til at blive anerkendt som skaberen af et værk, og vi ønsker at begrænse ophavsretten til en kortere varighed af f.eks fem år, i stedet for op til halvfjerds år efter ophavsmandens død, som det er tilfældet i dag.

Vil i virkelig afskaffe alle patenter?

Kort svar: Ja, de skader samfundet, og hæmmer udviklingen.

Langt svar: Patentordningen blev indført for at fremme innovation og berige samfundet med nye opfindelser. I dag, bliver den brugt til at hindre fri konkurrence, og berige patentadvokaterne. Der er flere undersøgelser der viser, at når nye områder bliver patenterbare, så falder tempoet i innovation efterfølgende, som en konsekvens af virksomhedernes ensidige brug af deres patenter som hindringer for konkurrenter, fremfor beskyttelse af deres investeringer. Når man har så mange patenter i omløb i dag, er det næsten umuligt at opfinde noget nyt uden at krænke allerede eksisterende patenter og måden man kommer omkring det på er, ved selv at opnå patenter som konkurrenterne kunne tænkes at krænke, og så i bedste fald løse konflikten ved at indgå tværlicenser, eller i værste fald indlede dyre retssager. Patentordningen skjuler dermed store omkostninger for al udvikling uden at præsentere nogen fordele. Vi ønsker at gennemføre afviklingen af patenter, ved blot at stoppe for bevilligelsen af nye patenter.

Hvem skal udvikle ny medicin, hvis patenterne forsvinder?

Korte svar: De farmaceutiske virksomheder.

Lange svar: Eftersom alle de største farmaceutiske virksomheder, i dag har en vis form for magtbalance i kraft af deres massive patent-databaser, vil konkurrencen mellem dem ikke ændre sig, hvis patenterne forsvandt. Man kan sammenligne det med den kolde krig, hvor USA og Sovjetunionen begge havde tusinder af atomvåben rettet mod hinanden. Nedrustningskonferencen viste, at så længe du afvæbner på samme måde på begge sider, så opretholdes balancen. Det er det samme med patenter - ingen selskaber vil få urimelige fordele i forhold til andre. Faktum er, at de ikke længere skulle spilde tid og penge på at ansøge om patent, de ville få en hurtigere produktionstid end i dag, samt en langt mere retfærdig og frem for alt forbrugervenlig konkurrence. Uden patenter har man et naturligt forspring på mellem 5 og 15 år, før en konkurrent kan nå at kopiere og afprøve et stof og få det på markedet, sammenlignet med omkring 15 år med det nuværende patentsystem og alle dets skjulte omkostninger.

Hertil kommer, at der i dag diskrimineres mod de små konkurrenter, der ikke har tid eller penge til at hyre de bedste patentadvokater til at forsvare sig mod de store multinationale selskaber, for ikke at tale om hvordan patenter misbruges til at forhindre de fattigste udviklingslande i, at lave kopier af dyre aids eller malaria lægemidler. Mens selskaberne patenterer metoder til fremstilling af potensforhøjere og kostpiller, betales en stor del af den livreddende udvikling af lægemidler, i forvejen allerede af skatteyderne via vores universiteter og hospitaler.

Derimod kunne vi tænke os, at tilskynde til nye og mere robuste forretningsmodeller, såsom et royalty-baseret system af tvangslicenser, en fremtidig adskillelse af de farmaceutiske virksomheder fra den offentlige forskning, en øget offentlig grundforskning samt andre metoder til både at strømline udviklingen og øge tempoet i innovation.

Hvordan undgår man, at de store virksomheder udnytter de små opfindere?

Kort svar: I virkeligheden er det ikke tilfældet, det er kun de store virksomheder, der har råd til at tage et patent.

Langt svar: For det første bør vi ikke foregive, at der i dag foregår en knivskarp konkurrence om patenter mellem selskaberne. Det er dem, der har råd til de bedste advokater, der har den største chance. Myten om den lille opfinder i skuret, der bliver rig på sit revolutionerende patent, er blot en myte. For det første, er den gennemsnitlige pris for at ansøge om et patent i Europa i dag, halvanden million danske kroner, herunder omkostninger til repræsentation. Siden kommer omkostninger til at forsvare patentet, hvis en stor aktør bliver interesseret og enten ønsker at bestride dit patent eller påstå, at du er i strid med nogle af deres patenter: De får i tusindvis af nye patenter bevilliget hvert år. Hvis du er heldig, undgår du den slags angreb på din opfindelse, og slipper med nogle få millioner i gæld til advokater. Håkan Lans blev sine advokater et par hundrede millioner skyldig, hvergang et af hans patenter blev udfordret af et par store amerikanske virksomheder.

Hvorfor vil i ophæve datalogningsdirektivet, ønsker i ikke at fange terrorister?

Kort svar: Selvfølgelig gør vi det. Men på en ordentlig vis med færre ulemper.

Langt svar: Med datalogningsdirektivet, har den danske regering hjulpet EU, med at overskride en meget vigtig tærskel. Uden at være i stand til at fremlægge tilfredsstillende formålserklæringer, eller i detaljer redegøre for hvilke begrænsninger der findes for håndteringen af de indsamlede oplysninger, krænker man menneskerettighederne, indskrænker ytringsfriheden og sætter i praksis alle borgere under mistanke, uden nogen form for demokratisk debat eller gennemsigtighed i processen. Hertil kommer, at der findes en stærk og relevant kritik af direktivet, der stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet medvirker til at forebygge eller opklare eventuel kriminalitet, siden man må antage, at en normalt begavet terrorist, nu ikke længere vil benytte sig af de overvågede kommunikationsmidler. Dette på trods af, at mængden af den indsamlede data er massiv, og vil blive opbevaret i mindst to år, med store omkostninger til følge for borgerne. Man vil f.eks. til at gemme informationer om alle e-mails du sender og modtager, alle de websteder du besøger, hvert et telefonopkald du foretager, og de vil løbende pejle sig frem til, hvor din mobiltelefon er placeret. Desuden vil man forbyde uregistrerede taletidskort til mobiltelefoner. I visse kredse, har man allerede erklæret, at være i stand til at identificere og anholde fildelere ved hjælp af direktivet, med en straframme på op til flere års fængsel, for en aktivitet flere hundrede tusinde danskere er engageret i. Det er kun et spørgsmål om tid, før nogen reelt kommer på den geniale idé, at bruge direktivet til også at overvåge andre undergravende og ulovlige elementer som kommunister, hjemmebrændere, journalister, og så videre, eller før oplysningerne bliver lækket til ekstreme grupper, der så blot kan takke for en gratis og detaljeret kortlægning af deres modstandere.

Det er meget almindeligt at systemer med tiden ændrer formål, ingen kan eller bør forsøge at give nogen garantier om, hvilke oplysninger der vil blive anvendt om fem eller ti år. Når magthaverne sidder solidt på taburetten og behovet for at vise sig handlekraftig opstår, for at købe stemmer, så betyder valgløfter som vi ved, ikke det store. Hvad vi bør spørge os selv om er derimod, om vi ønsker at starte en proces i samfundet, der fører til mindre personlig frihed.

Alt dette, for blot at give folk en falsk følelse af tryghed, i et valgår.

Er i modstandere af enhver form for aflytning af mistænkte?

Kort svar: Nej da, ikke af mistænkte. Vi er imod aflytning af ikke-mistænkte.

Langt svar: Nej, men i hvert enkelt tilfælde hvor staten udøver magt over for borgerne, skal det afvejes nøje, hvor nyttigt det reelt er. Det helt centrale her er, at en normal aflytning kun finder sted, efter at en mistanke er opstået. Det er en helt anden sag end rutinemæssigt og detaljeret at overvåge samtlige borgere, om de skulle begå lovovertrædelser. Selv om de så udskældte hastighedskameraer faktisk ikke tager fotos før du kører for hurtigt, er det ikke ensbetydende med, at de filmer alle der kører forbi.

Vil i virkelig afskaffe ophavsretten?

Kort svar: Nej, vi ønsker at afbalancere den.

Langt svar: Nutidens ophavsret er ikke længere balanceret, og gavner ensidigt de store markedsaktører, på bekostning af både skabere og forbrugere. Den blev indført for at fremme udbredelsen af kultur, ikke som en hindring. Ophavsret bliver også brugt som en forretningsmodel, hvilket den aldrig var bestemt til, da den er alt for følsom overfor teknologiske ændringer. Ophavsretten er i øjeblikket vilkårlig, f.eks. får komponisten kompensation når hans sang spilles i radioen, mens artisten ikke får noget. Amatørbands der optager deres egne demo CDer, skal betale kompensation til de store pladeselskaber, gennem en ekstra afgift på tomme medier. Store medievirksomheder kan købe ophavsretten af små kunstnere som derefter bliver livegne, uden ret til at forvalte deres egen musik. Ophavsretten hævdes at fremme innovation, men halvfjerds år efter en ophavsmands død - er det svært at få ham til at skabe anden kultur end Zombie film.

Vi ønsker at begrænse monopolet på fremstillingen af kopier, ved at tillade en fri formidling af kultur, til ikke-kommercielle formål. For kommercielle interesser, ønsker vi en femårig eksklusivret. Der findes et andet aspekt af loven om ophavsret, og det er retten til at blive forbundet med sit arbejde. Den ret ønsker vi at bevare. Med andre ord, hvis du opretter og udgiver et værk, har du ingen ret til at bestemme hvem der kan og må udbrede det yderligere, men dit navn skal forblive på værket, og du skal have fem års eksklusivret, til at sælge det.

Vi ønsker at udjævne og forenklede spillereglerne i forbindelse med teknologi, så de bliver universelle og neutrale for både store, som små erhvervsdrivende.

Jeg ønsker ikke, at en anden person skal kunne tage mit værk og sige, at han/hun skabte det!

Kort svar: Det ønsker vi heller ikke.

Langt svar: Den del af loven om ophavsret, ønsker vi at bevare, fordi det er en naturlig ret og den fungerer desuden godt i dag.

Hvordan skal musikerne tjene penge?

Kort svar: Omtrent som i dag.

Langt svar: I dag tjener de fleste musikere deres penge på koncerter, og på salget af såkaldt merchandise. Flere og flere anvender internettet og fildeling som gratis reklame- og distributionskanaler, for at få deres musik ud og skabe en interesse omkring en kunstner eller gruppe, ligesom vi kender det fra radioen, men bare ikke kontrolleret af pladeselskaberne. Overskuddet fra salget af CDer havner oftest på pladeselskabernes bankkonti. Moderne teknologi har reduceret både produktions- og distributionsomkostninger drastisk, og ved at skære mellemledene bort og udnytte internettets muligheder mere, kan kunstnerne selv få en større bid af kagen, mens prisen på musik samtidigt reduceres. Men det vigtigste er måske, at det bliver lettere for kunderne at disponere over den musik de har købt - de kan f.eks nemt overføre musik til deres MP3-afspillere, eller brænde CD'er til bilstereoen, noget som pladeselskaberne ivrigt forsøger at forhindre i dag.

Bemærk også, at selv om det indtil for nyligt var helt lovligt at downloade musik til eget brug, så øgede pladeselskaberne salget, af både fysiske enheder og downloadede filer. Ligesom med musik i radioen, virker fildeling nemlig som reklame. Dem der downloader uden siden at købe, er omtrent så talrige, som dem der ved hjælp af downloads, finder ny musik de køber efterfølgende. Langt de fleste er faktisk ærlige, og ønsker at støtte kunstnerne, især hvis de føler, at priserne er rimelige i forhold til hvad de får, og at en større andel går til kunstneren - som måske er deres idol. 150 kr. - for en kopi-beskyttet CD, opleves af mange mennesker som helt urimeligt, men i stedet for at bekymre sig om kundernes ønsker, og skabe en lovlig download service, så har pladeselskaberne valgt at udnytte monopolet skabt af ophavsretloven, til at begrænse forbrugernes fordele og rettigheder, samt at hæve priserne og kriminalisere deres kunder.

Hvordan skal filmselskaberne tjene penge?

Kort svar: Som de gør i dag.

Langt svar: På biografbilletter, merchandise, produktplacering, salg af udsendelser til TV og salg af DVDer. Filmbranchen er allerede langt bedre til at tage den nye udvikling til sig end pladebranchen, både gennem differentiering af indtægtskanalerne, og med prisnedsættelser og produktudvikling i form af merværdi på DVDerne. Vi kan jo bare se på, hvad en DVD med en film med ekstramateriale og et komplet soundtrack koster, samenlignet med en CD med kun et soundtrack på. Den eneste anmærkning i protokollen er DVDernes regionskodning, der begrænser kundens rettigheder på en uacceptabel måde. Desuden arbejder filmselskaberne på en hel-digital distribution til biograferne, som vil føre til samme premiere dato på verdensplan samt eliminere en væsentlig grund til at kopiere. Film ses faktisk bedst i biografen.

Vil i virkelig have, at en anden skulle kunne tage noget jeg har skabt og sælge det?

Kort svar: Ja, faktisk - men kun efter en vis tid, f.eks fem år efter offentliggørelsen.

Langt svar: Det er ikke sådan, at det pludselig ville blive forbudt for ophavsmanden, at tjene penge på sit arbejde efter fem år, han har stadig en fordel over for andre aktører, men derimod kan lidt konkurrence både være godt og nyttigt. For at give et incitament til at innovere, blev rimelige tidsfrister understøttet i ophavsretslovgivningen fra begyndelsen. At virksomhederne, som jo er de eneste der kan høste reelle fordele af de økonomiske rettigheder, har købt love som beskytter deres kontrol over distributionen af værker, i nærved hundrede og halvtreds år efter et værks skabelse, er en anden sag og noget som vi ønsker at ændre. Ophavsretten er ikke en forretningsmodel, og undersøgelse efter undersøgelse viser også klart, at skabernes indtægter fra den, faktisk er relativt små, langt de fleste tjener penge på at arbejde i stedet.

Dette har været et usikkert marked siden længe før fildelingen, og vi ser ingen venture-kapitalister foretage beregninger, der strækker sig længere end et par år ud i fremtiden.

Hvad er der galt med blankbåndsafgiften?

Kort svar: Den er uretfærdig, og favoriserer næsten kun de største navne.

Langt svar: Blankbåndsvederlaget, som det kaldes går i korthed ud på, at brancheorganisationen CopyDan indsamler penge fra producenter og importører af skrivbare medier som kassettebånd, CD-R, DVD-R, hukommelseskort, harddiske og MP3-afspillere (som de føjer til prisen du og jeg er nødt til at betale) og distribuerer dem på en vanvittig kompliceret måde til kunstnere, komponister, komponister og pladeselskaber under den forudsætning, at kunden vil tilføje ophavsretsligt beskyttet materiale på dem fra lige netop disse kunstnere. Her begynder det at blive lidt ubehageligt. Men det bliver værre endnu: Indspiller et amatørband en demo CD, som de sender til den lokale radio station, bliver de bedt om at betale en ekstra skilling til de etablerede pladeselskaber, i princippet en bøde de betaler, for at være for dumme til at sælge deres sjæl til en stor virksomhed. Man kan læse mere om dette i det høringssvar, som de europæiske piratpartier har udarbejdet til EU-Kommissionen.